Profile
Blog
Photos
Videos
Der er nu gået 2 uger her i Townsville og de er gået stærkt. Vi startede med at arbejde som livreddere mandag d. 15. dec. på hhv. "Net 1" og "Rockpool". Net 1 er (sjovt nok) et net på ca. 60x50 m som man kan svømme i, i det åbne hav. Nettet er der for at holde de større marine stingers (gopler) ude af "bassinet", men de mindre kan godt komme ind. Stingers er nogle creepy banditter heroppe nordpå og de kan slå dig ihjel. De mindste, Irukandji, er de farligste og de er så små at de godt kan komme ind igennem stinger-nettet. Derfor skal vi hver morgen foretage "drags" med nogle net inde i nettet, hvor vi er fuldt udrustet med våddragt, sko, handsker, solbriller, kasket og gaffa-tape rundt om åbninger mellem handsker, sko og våddragt. Det er nok lidt af et syn :-P Nogle bliver lidt skræmte af det. Folk svømmer normalt med almindeligt badetøj inden for nettene, så det er lidt af en mondering af troppe op i.
Man foretager drags med to forskellige net - ét net, som man skal være to til at håndtere, for at fiske efter Box Jellies (der er farlige når de når en vis størrelse) og ét meget fint net som man selv kan håndtere for at fiske efter Irukandji. Så vader man rundt med det i vand til brystet og smiler og nikker til de badegæster, man går forbi som enten er ved at tabe øjne, næse og mund, smiler medlidende eller små-griner :) Så er dagen ligesom i gang.
Den allerførste dag (selvfølgelig) på stranden var der en lille pige som var blevet brændt i vandet. Pigen tog det ganske pænt, men moren havde allerede set ambulancer, hospital og jeg ved ikke hvad for sig og var temmelig panikken. Hun snakkede i telefon med én eller anden og blev ved med at gentage det som jeg sagde og hvad jeg gjorde - det var jo super rart lige at få det hele repeteret undervejs. Pigen var heldigvis nem at berolige, så jeg fokuserede på hende og hældte eddike på, hvilket man gør for at neutralisere giften i tentaklerne så de ikke gør yderligere skade i tilfælde af at det skulle være en af de farlige stingers. Det kan nemlig være svært at se forskel på symptomerne. Hovedreglen er bare at hvis det er Box jelly, så vrider folk sig i smerte - det gør meget ondt. Box jelly er som udgangspunkt kun farlig, hvis der er tale om et større område, der er blevet brændt. Hvis det er Irukandji, så kan man først mærke det efter 5-40 min og så føler man at verden går under og man har muskelsmerter. Der var heldigvis også en lokal livredderkollega i nærheden, som lige kiggede forbi og konkluderede at det ikke så slemt ud, så pigen blev sendt afsted med lidt is til at tage smerten og så var det det. Generelt tager de lokale det meget roligt med stingers. Det er umiddelbart sjældent at folk bliver brændt alvorligt inden for nettene. Når vi laver vores irukandji drags tjekker vi også for andre små-dyr og nogle af dem er som regel kun at finde, når der ikke er irukandji. Disse små-dyr er der heldigvis mange af lige nu. Forleden da jeg lavede irukandji-drag fandt jeg en 20 dollar seddel i vandet (svarende til ca. 100 dkr.), så det var en god forretning :)
Udover strandvagterne, som også omfatter vagter på Magnetic Island, har vi arbejde ved en "lagune", et havbad og en vandpark, vi skifter så sted hver dag. Sidstnævnte har meget lidt at gøre med livredning, eftersom der ikke er noget bassin. Det er ren og skær en legeplads, som sprøjter med vand. Det er nu en meget hyggelig vagt alligevel for børnene er glade og stopper op og sludrer lidt engang imellem. Det er ikke altid vi lige forstår hinanden, men så smiler vi lidt og så er det godt alligevel. Her for leden snakkede jeg med en 6-årig pige, som efter at vi havde små-sludret lidt, kiggede op på mig og spurgte "what language are you speaking?". Jeg foretrækker selvfølgelig vagterne på stranden (ligesom de fleste andre), men alle vagterne har deres fordele og man bliver ret glad for variationen i at man skifter spot hver dag. Ved lagunen, som er et stort pool-park-område, er man 2-3 på vagt, så man møder et par af de andre livreddere, hvilket er hyggeligt. Bagsiden ved at være i lagunen er, at der er en del børn (jeg håber det er børn), der skider i vandet :-/ Og det er livredderne, der skal fjerne det, yarks. Proceduren for "Code Brown" er, at man lige prøver at holde folk lidt væk fra lorten i vandet, imens en anden livredder henter udstyr til at samle den op med. Lorten samles op med net eller indfanges med engangshandsker (så man slipper for at gøre nettet rent efterfølgende) og smides i skraldespanden, hvorefter man drysser lidt chlor-pulver ud over området, hvor lorten blev fundet. "Code Brown" er afhjulpet. I Danmark ville man nok have igangsat et mindre cirkus til sammenligning :)
Towsnville er en rigtig hyggelig by, hvor folk hilser på hinanden og der er mange, der kommer op og små-sludrer på stranden. Når man er oppe tidligt om morgenen, vinker skraldemanden til én :) Jeg går ofte den samme rute om morgenen ned til nogle af strandene og begynder at møde de samme mennesker på vejen. Så smiler folk lidt ekstra og det er bare en god start på dagen at møde smilende mennesker. Livsstilen hernede er meget tilbagelænet og afslappet. Folk tager ligesom én dag af gangen og planlægger ikke alt for langt frem i tiden. Når man er dansk og vant til at lave planer et par dage frem og tror at en aftale kl. 18 er en aftale kl. 18 +/- maks. 5 min (ellers ringer man), skal man lige vænne sig til at en aftale først træffes på dagen og at kl. 18 kan være alt mellem kl. 18.30 og kl. 20.00. Livsstilen gør samtidig at australierne er meget åbne for forandringer og de griber nuet. F.eks. virker det ikke til at australierne er lige så traditions-bundne som vi er omkring julen. Det er lidt forskelligt fra år til år, hvordan de fejrer det - om det er med fisk på stranden, steaks på grillen eller noget tredje. Randi og jeg blev inviteret hjem til en australsk livrednings-familie som består af mor, far og tre børn: Tori på 24, Stefan på 20 og Luka på 13 år, for at fejre juleaften d. 24.. Det er en rigtig sød familie og aftenen var hyggelig med god mad og godt selskab. Det eneste lille minus var, at jeg om morgenen d. 24. dec. kom lidt for hurtigt ud af døren på vej til arbejde, var en klovn og faldt med hagen først ned i asfalten. Min kæbe rykkede sig, så det gjorde temmelig naller, når jeg tykkede. Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle stille op med kæben, så i håbet om at den ville sætte sig selv på plads og jeg på den måde kunne slippe for at slås med forsikring mv., lod jeg den i første omgang være skæv som den nu var.
D. 25. flyttede Randi og jeg fra Peter (én af Townsville-livredderne), hvor vi havde boet de første to uger til et nærtliggende hostel, fordi Peter havde jule-visit. På hostellet flyttede vi ind i et 6-mands værelse med to tyskere og en australier. Laura (én af de andre livreddere fra Danmark, som jeg rejste rundt med i starten af min tur i Australien) kom fra Mackay for at besøge os og flyttede også ind på hostellet. Det skulle vise sig at én af de tyske gutter arbejdede som fys i Tyskland, hvor han arbejdede med rygskader og satte led på plads. Han sagde, at han gerne ville hjælpe mig med kæben, men at han altså aldrig havde prøvet det før. Jeg slog det hen og tog på arbejde. Det var imidlertid en lidt lang dag. Jeg var i den tidligere omtalte vandpark med alle børnene og ville gerne smile, men det var altså udmattende at smile og det er bare en mærkelig følelse med en forskudt kæbe - tænderne passer ligesom ikke sammen og kæbemusklen bliver virkelig træt. Så da jeg havde fri kl. 20 og samtidig havde fået besked fra Henriette hjemme i Danmark, som også er fys (TAK Henriette!!), om at jeg var i gode hænder ved at lade min tyske ven prøve at sætte kæben på plads, tog jeg tilbage til vores hostel og overlod min kæbe til Robert (som han hed). De første par forsøg skete der ikke noget, men den tredje gang (lykkens gang), kunne jeg mærke at der skete noget i kæben og bagefter føltes tænderne rigtige igen - det var simpelthen den bedste følelse at få den på plads. Som at komme af med et par alt for små sko, bare endnu bedre :)
Bagefter var der christmas party dinner på hostellet og jeg spiste en masse (!) nu hvor jeg kunne tygge igen. Det var en virkelig god aften med spil og hygge i godt selskab med Laura, Randi, Robert og en masse andre gode mennesker fra hostellet. Det er sjovt som der følger gode ting med de mindre gode ting, der sker. Robert var en super cool gut, som jeg nok ikke havde snakket med på samme måde, hvis jeg ikke havde haft uheldet med kæben :)
Dagen efter var det fridag (som jeg alternativt skulle have tilbragt med at ordne kæbe og forsikring) og Laura, Randi og jeg hyggede også heaps (meget). Vi var på HQ Reef Aquarium, som er et akvarium, der bl.a. har et skildpadde-hospital og hjælper/redder skildpadder, der f.eks. er sejlet ned eller har slugt plastik. De gør et rigtig godt stykke arbejde. Om morgenen/natten stod vi op kl. 3.30 og gik til Castle Hill for at se solopgang. Der ventede vi så i en times tid før solen stod op (!#). Der var ikke lige nogen af os, der havde tænkt på at tjekke tiderne for solopgang, vi mente bare at det måtte være deromkring. Men det var smukt og det hele værd :)
I aften er det så nytår og Randi og jeg tager til Magnetic Island Full Moon Party og fejrer nytåret. Der er et par af de andre lokale livreddere, der også tager derover og de er meget begejstrede for det. Så det glæder vi os til.
I morgen flytter Randi tilbage til Peter, imens jeg bliver på hostellet. Det er et rigtig hyggeligt hostel, jeg er meget glad for at være her. Jeg bor i et 6-mands værelse, hvor der bor to mere permanente roomies, én fra New South Wales (Matti) og én fra Tyskland (Alex). De øvrige, der har været forbi for en nat eller to, har også været super cool og det er bare en god måde at møde nye mennesker på og snakke engelsk hele tiden.
Det blev en lidt lang blog denne gang, der er så meget at fortælle. Håber ikke I er faldet helt i søvn undervejs ;)
Hav et rigtig godt nytår!!
Forresten, min blog bliver flyttet fra kilroy til følgende side på et tidspunkt i januar: www.offexploring.com/mariamoeller
Tak fordi I følger mig her på bloggen :)!
Knus Maria
- comments
Grete Hej Maria. Det var bestemt ikke for lang tekst. Bare kom med noget mere. Det er absolut fantastisk at læse om dit eventyr. Du beskriver det så godt og levende. Det lyder jo som om det stadig er dit livs eventyr. Håber kæben er helt OK. Hvad er der med dig og ansigts skader??!! Herfra er alt vel, vi er ved at gøre nytårsklar herhjemme med Anders' brødre. Rigtig godt nytår til dig herfra os i Lundby.
Susanne Hej Maria. Tak for dit længe ventede rejsebrev. Vi glæder os over alt det du oplever og føler næsten vi er med dig :-) Håber du har haft en fantastik nytårsaften. og rigtig godt nytår til dig. Kærlig hilsen mor og papfar og et lille vov fra Dexter
Maria Det er dejligt I laeser med :) Ja jeg ved det heller ikke Grete, jeg er bare lidt klodset tror jeg. Jeg har haft en rigtig god nytaarsaften - meget anderledes end forventet/foerst planlagt paa en god maade. Haaber I har haft en god nytaarsaften. Nu er det jo I aar vi ses igen :) Knus