Profile
Blog
Photos
Videos
Første dag på kontoret.
I dag skulle vi ind på kontoret for første gang, hvilket også betyder vi skal møde Steve, som er vores praktikvært. Ditte havde aftalt med Steve, at han ville hente os klokken 8.45, for at køre os ind på kontoret.
Så vi gør os klar, og går ud i det super dejlige og kolde vejr, for at vente på at han skulle komme og hente os. Vi står længe og venter, og efter at have ventet i 20 minutter under den blå himmel og kølige vejr, bliver vi enige om at vi giver ham ti minutter mere, ellers ville vi gå ind og se om vi kunne få fat i Ditte. Steve dukkede dog først op klokken 9.15. Så nu er vi klar over, at det med tidspunkter her ovre godt kan være en by i Rusland. Hvilket Ditte kun kunne bekræfte.
Steve er en rigtig sød familie far til to, som har været bosat i rigtigt mange forskellige stater i sin tid. Han tog sig tid til at køre ind igennem Downtown, og fortælle om de forskellige attraktioner og historiske monumenter vi kom forbi. Samtidig blev vi også introduceret til Salt Lake City´s vejsystem. Vejsystemet er baseret udfra mormonernes kirke, hvorfra vejene hedder sout, north, east and west. Man skal lige se logikken i det, men når man så forstår den, er det også meget lettere at finde rundt.
USA Team Handball´s kontor ligger i samme bygning, som det firma der producerer gulve til sportshaller. Her finder man et lille rum med 5 kontor pladser hvor de holder til. Ditte var allerede på kontoret sammen med en anden medarbejder der hedder Dan. Vi snakkede med Ditte og Steve om hvilke opgaver vi skulle på tager os, og hvilke kontakter som kunne være interessante at få fat i.
Efter vi havde gjort det, gjorde vi os færdige og tog ind til byen for at klare lidt praktiske ting, som fx at finde en mobil til os. Vi brugte 5 timer på at gå rundt og se byen, hvilket var super dejligt. Ditte er en super turguide, da hun kender det.
Vejret er meget koldt, så det er vigtigt at have varmt tøj på, så man ikke fryser. J Så skisokkerne kommer i brug i morgen.
Dagen har været rigtigt spændende, og man har fået en masse nye indtryk som skal fordøjes, men jeg glæder mig allerede til i morgen hvor Steve igen vil hente os.
- comments