Profile
Blog
Photos
Videos
Nationalparken Arches
12-13/02-2011
Lørdag formiddag tager vi af sted fra Salt Lake City klokken 10.30 og sætter kursen mod Nationalparken Arches. For at komme til Arches kan man tage highway'en. Vi vælger dog ikke at tage highway'en, da der er knap så meget at se fra den vej. Vi tager i stedet en mindre vej kaldet rute 6. Denne vej går over bjergene, hvor vi hele vejen ser utroligt smukke bjerge, som jeg aldrig har set dem før. Det var en virkelig smuk vej ned fra Salt Lake City til Arches.
Da vi ankommer til Arches er klokken ca. 16.15. Vi havde fra start valgt hvilket sted vi ville se solnedgangen ved, så vi drønede op gennem parken måbende over den flotte natur, hvor de enorme sandsten rejser sig fra jorden. Det resulterede selvfølgelig i et par stop på vej til Delicate Arch som er parkens arch, med den største diameter. Vi kører om til et punkt der hedder Upper Delicate Arch Viewpoint. Det er et udsigtspunkt hvor man kan på den anden side af en kløft kan se op til Delicate Arch. Den er så smuk. Imens vi står der og tager billeder møder vi en tysk dreng, som rejser rundt for sig selv, da han lige havde færdiggjort et Internship på østkysten. Han havde to uger til at rejse rundt i, så han havde fart på. Han ville op til Delicate Arche, så han smuttede hurtigt videre, selv om vi tvivlede på at han kunne nå det, da der kun var 45 minutter til at solen gik ned. Hvilket er højdepunktet ved Delicate Arche. Vi går ned til bilen for at hente jakkerne da der er meget koldt, temperaturen har nok været lige under 0Co. Da vi står der, bliver vi enige om at tager helt op til Delicate Arche, hvilket betyder en vandre tur på 2,8km op ad klipper, inden solnedgangen for alvor starter. Så vi tog benene på nakken og skyndte os op ad klipperne. Vi nåede det lige. Da vi kommer helt op til Delicate Arche, er solen begyndt at gå ned. Det var noget så smukt, stenene havde ændret fuldstændig karakter. De var helt røde. Som solen gik ned fik vi taget en masse billeder og nød den utrolig smukke stund. Tyskeren var også kommet der op, han løb rundt med sit kamera for at fange netop det vi alle var kommet for at se. Det var alle strabadserne hver. De 3 minutter vi nåede at se var absolut de flotteste 3 minutter. Da solen var gået ned over bjergene begyndte vi vores nedtur, og inden vi kom ned til bilen var klokken 18.30 og der var helt mørkt.
Vi kørte ind til Moab, en nærliggende by, hvor vi havde bestilt et billigt hotelværelse på Kokopelli Lodgings (40$). Vi hentede nøglen og blev rådet til at køre til den nær liggende Diner, for at få aftensmad. Maden var ikke noget særligt, men nok hvad man kunne forvente sig af en Diner. Vi blev i hvert fald mætte.
Vi anede ikke hvad vi skulle stille op med morgenmad, da vi ville tidligt af sted, for at få solopgange. Så vi spurgte tjeneren om der var noget der havde åbent så tidligt. Det var der umiddelbart ikke, så vi bestilte lige en Brunch "To Go". Så morgenmaden i en dogybag, også var den ellers lige til at varme.
Efter at have spist, kørte vi tilbage til vores hotel. Det var et rigtigt fint værelse med alt det nødvendige, og oven i købet en mikrobølge ovn til at varme den med bragte morgen mad, så det var jo fantastisk. Vi gik i seng med det samme, så vi kunne være klar til næste dag.
Søndag morgen står vi op klokken 6, klar til en ny dag. Morgenmaden var ganske udmærket efter en tur i mikrobølgeovnen, hvor efter vi var hurtigt ude af døren, da der var begyndt at blive lyst udenfor.
Da vi kommer op til The Windows Section, skynder vi os om til Turrent Arch, hvor solen allerede har ramt toppen af Archen. Der stod vi så og så hvordan solen bevægese sig ned af stenene og de blev mere og mere røde. En meget flot solopgang, som man ikke har set den før.
Efter at have set solopgangen gik vi rundt på den vandre rute, som var ved The Windows Section. Der efter kørte vi videre rundt i parken for at se hvad parken havde at byde på længer nord på.
Ved middagstid kørte vi ned til Visitor center, for at se hvad historien bag disse udformninger helt præcis var. Efter at have været der begyndte vi vores hjem tur, hvor vi ved et lille GPS uheld kom til at forsætte på Highway'en i stedet for at komme på en afkørsel, hvor turen gik op igennem bjergene. Så ved vi det til en anden gang, "stol ikke på GPS'en når du godt ved hvor du vil hen". Fantastisk weekend.
- comments