Namaste!
Saa er jeg tilbage fra mit trek. Det har vaeret helt fantasisk og baade paa godt og ondt. Trekket varede 9 dage, 1 dag kortere en meningen. Min guide, en 24-aarig nepalesisk kvinde, er studerende og arbejder kun i saesonen. Hun fik tilbudt et nyt trek den dag vi skulle have vaeret hjemme og jeg kunne ikke sige nej til at korte en dag ned fordi jeg ved at det kun er nu hun tjener penge, saa vi tog det sidste straek paa en dag i stedet for to.

Allerede foerste dag kunne jeg konstatere vabler og det har generelt vaeret den onde del af trekket. Gode vaeskefyldte vabler - Yum. Nok om det.
Det er svaert at skrive om det, der er super mange indtryk. Generelt er vi taget afsted mellem kl 5 og 8 om morgenen og har vaeret fremme ved naeste landsby omkring midt-eftermiddag. Altsaa, utrolig mange timer hvor man gaar. Trapper, trapper, trapper, trapper. Op, op og ned, ned. Jeg har selv baaret min bagage i min 35 liters rygsaek. De foerste 2 dage var den saa tung at gaa med at jeg virkelig slaebte mig afsted og ikke foelte at benmusklerne kunne loefte hele laesset, men paa en eller anden maade blev jeg hurtigt forvaent med vaegten eller maaske blev jeg ligefrem staerkere. I hvert tilfaelde bar jeg selv bagagen hele vejen, selvom jeg efter dag 2 serioest overvejede en porter. Portere er baerere, der fragter turisters rygsaekker eller restauranternes madvarer op og ned ad bjereget. Nepalesiske drenge flaskes op med at baere tungt og vaegten oeges som de bliver aeldre. Det er helt fantasisk at se hvad porterne kan baere op ad de stejle trapper. Isaer i betragtning af at nepaleserne er ikke ligefrem er nogle store broed. De baerer det med en strop fra bagagen paa ryggen op omkring panden - fantasisk.

Det har vaeret helt enormt haardt. Alt syrer og solen hjaelper ikke ligefrem til at opretholde vaeskebalancen, for at sige det mildt. Men det er bare SAA flot. Groenne jerglandskaber, risterasser, blaa himmel, smaa nepalesiske huse og hvide bjergtinder. Med en forhaabning om at det kun bliver bedre drages man videre. Frokost-pausen ses der frem til med laengsel og naar dagens destination endelig er naaet er man virkelig virkelig traet! Jeg har virkelig spist som aldrig foer og de 10 Snickersbarer jeg medbragte blev fortaeret i lind stroem. Simpelthen noedvendigt. Min vaerste dag var 5.-dagen. Meget lang og meget haard dag, hvor jeg virkelig maatte bide i det sure aeble. Der er ikke noget at goere. Her kommer der ikke en taxi snigende op paa siden af een og spoerger "taxi, Madame?". Man kommer kun videre ved at blive ved med at gaa.

Maalet var Annapurna Base Camp (ABC). For klatrere er Base Camp jo bare begyndelsen, men for en novice som mig er det et maal i sig selv, ligesom det var for rigtig mange andre. For nej, man var altsaa ikke alene i bjergene, man moedte hele tiden nogen. Vi gik hele tiden op i hoejde, for at gaa lidt ned igen. Man kan faa hoejdesyge fra 2500 m og derfor skal man akklimatiseres efterhaanden, saa kroppen kan vaenne sig til det lavere ilt-indhold i luften. Jeg havde ingen problemer med hoejdesyge. Havde en nat ved 2900 m hvor jeg snurrede rundt hele natten, men var frisk da jeg vaagnede. Efter det har der intet vaeret - ikke en gang hovedpine over 4 km, selvom det er ganske normalt.

Vi gik til ABC om morgenen paa den 7. dag, efter have sovet paa MBC i 3700 m hoejde - det mindsker risikoen for hoejdesyge. Det sidste stykke til MBC forandredes landskabet. Det blev mere goldt, hvor det ellers havde vaeret groent ud over alle graenser hidtil. Vi gik til ABC kl 5 om morgenen - meget koldt og buldermoerkt. Kun stjernerne og et par pandelamper kunne ses. Efterhaanden dukkede omridset af bjergene op, saa blev det lysere, bjergene begyndte at lyse op og til sidste ramte solens straaler bjergtinderne. Helt fantastisk flot! Paa ABC stod man lige foran moraenen efter gletcheren der sneg sig op forbi bjergene. Man bliver virkelig mindet om hvor lille man er i denne her verden. Og hvor mange kraefter naturen rummer. Derudover var der bedeflag overalt og smaa oensketemper, som er sten lagt oven paa hinanden. Smukt, smukt. Mindre smukt var det at jeg lignede Michelin-manden - havde 3 par bukser paa, 4 bluser og 2 jakker.

Fra ABC gaar det nedad. Vi gik 2 km ned i hoejde paa en dag - Mine knae vaerkede virkelig, efterhaanden. Nedad er bare usundt for bentoejet.
Saa snart solen er vaek bliver det virkelig koldt. Og alt toej bliver fugtigt. Derfor var det ekstra dejligt at vaagne tilpas langt nede paa dag 9, til at naesetippen ikke var kold og at toejet faktisk havde toerret over natten.

Der har vaeret mange fede oplevelser. Der har vaeret Duvali, som vel tilnaermelsesvis er Nepals svar paa jul. En aften kom der en gruppe nepalesere forbi og sang sange, dansede og lavede fed fed stemning. Det var fedt at faa det indblik i kulturen. Min guide har vaeret god til at fortaelle om Nepal og give mig svar paa mine spoergsmaal. Paa den anden side har jeg ogsaa kunne bidrage til hendes viden. Hun kunne fx slet ikke begribe hvordan et land saa ud naar der ingen bjerge var og hun kunne ikke forstaa hvor vi saa fik vand fra, fordi de jo faar det fra bjergene. Saa jeg maa jo maile hende nogle billeder. Vi har snakket rigtig meget om forskellene og lighederne mellem Nepal og Danmark.
Man moedte de samme mennesker igen og igen paa trekket og man snakkede meget med de andre fordi vi alle sad om eet stort bord om aftenen og alle var i samme baad - traette og fascinerede. Super hyggeligt.

Man taenker naar man gaar og koerer sange inde i hovedet (der er ikke luft til lyd, eller evne, for den sags skyld). En gang i mellem stopper man op og kigger paa det flotte landskab. Jeg har taget billeder, men de indfanger slet ikke den storslaaethed man oplever. Jeg er meget lille i dette store landskab. Trods vabler, en fantasisk tur, som jeg gerne gentager!
Nu er jeg tilbage i Pokhara. Der er faerre turister nu, men livebandet paa den anden side af gaden spiller stadig den samme setlist, som de gjorde for 10 dage siden. Same same, but different. Det er spisetid i Nepal. Maaske jeg skulle ophaeve mine 14 dage som vegetar. Kan I have det godt, ude og hjemme!

KH Maria