Namaste!
Ja, det siger man her - hele tiden og til alle man moeder.
Siden sidst er jeg taget til Pokhara, som ligger smukt ved en stor soe. Her er meget mere roligt end i Kathmandu og folk er (oprigtigt) venligere og mindre anmassende med at saelge. Turen til Pokhara blev foretaget i turistbus - I Nepal er det et gammelt vrag, som dog stadig kan koere - no seatbelt. Bagagen ryger op paa taget og saa er det om at holde fast. De foerste timer var noget nervepirrende - I ved, den vanlige sindsyge trafik, men nu krydret med skarpe sving, klippevaegge og bjergskraenter - men man vaenner sig maerkeligt nok til det. Turen varede 8 timer, vi tilbagelagde lidt over 200 km. Til gengaeld var det virkelig value for money (33 DKK), for man kunne baade se Kathmandu vaagne, se flotte landskaber og foelge livet i de landsbyer vi koerte igennem.
I Pokhara moedtes jeg med danske Lejla og vi har boet sammen indtil soendag. For foerste gang i Nepal sov jeg igennem da jeg kom til Pokhara - ingen hundegoeen, metal-facader der lukkes op og i, dytten, raaben og accelereren - Peace!
I Pokhara har vi slappet af og nydt roen (alt er relativt). Een dag, var vi dog paa en 8 timers tur til Sarangkot. Sarangkot er en hoejt punkt som man kan se fra Pokhara. Det ligger ca. 1500 m over havet, mens Pokhara er ca. 800 m over havet - Altsaa gaar det opad! Vi tog den lange og fladere vej derop. Paa kortet i LP var der en sti tegnet, men i Nepal har man ikke turistskilte og vejen var altsaa ikke bare ligeud. Saa vi maatte sjusse os lidt til vejen og ellers fik vi da ogsaa hjaelp af helt enormt mange soede mennesker. Der var en hel enorm stor venlighed saa snart vi kom ud af Pokhara og hver gang de smaa boern saa os raabte de "Helloooo" og vinkede som gale. 'Helloooo turiiiists', fik en dreng ogsaa raabt - I tilfaelde af at vi var i tvivl om at det var os han paakaldte! Vi moedte to 15-aarige piger der var paa vej hjem fra skole og de viste os et par genveje. To mindre piger, der var paa vej hen for at hente vand ville lige foerst vise os hvor de boede - Ja, svinkeerinder findes ogsaa i Nepal. Derefter gikde videre mod vandpumpen og vi blev vist mod Sarangkot.
Vi fik nok 20 "You need guide"-tilraab i loebet af turen, men de accepterede et nej, saa det var ikke traels som det virkelig kan vaere andre steder. Tilgengaeld utrolig demotiverende at man kommer gaaende i bedste hiker-stil (!?) og saa er der taxi'er der sniger sig op paa siden - "Namasteeee, taxiii?" - Vi var jo lige startet, for syv soeren!
Vi naede til tops - I en sindsyg varme og med lungerne haengende og blafre bagud. Udsigten var fantastisk, men det havde den saadan set vaeret hele turen. Bjerge, soe, marker og paraglidere i massevis, der springer ud fra Sarangkots top. Nedad tog vi den lige og stejle vej - Trapper, trapper, trapper. Og nej, de er ikke fabrikslavet og ikke med ens afstand og hoejde.

I morgen tager jeg paa et 10 dages trek til Annapurna Base Camp. Det er jeg meget spaendt paa. Jeg skal alene afsted med en guide. Har valgt at bruge et bureau med kvindelige guider, baade fordi det er rart som alene pige og fordi jeg er en roedstroempe der synes det er fedt at nogen har lavet et projekt der hjaelper nepalesiske kvinder til at blive mere uafhaengige af deres maend. I mellemtiden skal I blive befriet for min roest.

Ha det godt, KH Maria