Profile
Blog
Photos
Videos
Petroleumslamper, te, en god bog, Patti Smith i højtalerne og ikke mindst de mest fantastiske piger - det er indbegrebet af en hyggelig aften i Himalaya! Så glemmer man alle de svære stunder og nyder Indien fuldt ud - life is great!
Vi ankom til vores nye hjem her i Bijanbari mandag aften. Efter vores 26 timer lange togtur fra Delhi, kørte vi i ca. 7 timer på de mest sindssyge og hullede bjergveje til byen. Vi blev 3 timer forsinket, da vi midt på en bjergtop blev standset af en demonstration. Demonstrationen blev holdt af en gruppe, som ønsker, at området her omkring Bijanbari skal have deres egen stat i Indien. Da en stor del af befolkningen i området er af nepalesisk afstamning (vi er meget tæt på den nepalesiske grænse), bliver området diskrimineret af staten. Derfor vil de gerne have deres egen stat, så de selv kan forsøge at forbedre området. Indtil videre er det sådan jeg har forstået situationen - er sikkert ikke helt korrekt, men det er i hvert fald the main points. Nå men gruppen afholdte denne demonstration, hvilket betød, at alle biler i 3 timer ikke måtte køre videre - fedt!
Vores nye hjem hedder Trekkers Hut og er et lille hus i udkanten af byen. I underetagen ligger byens mejeri, og i overetagen bor vi. Vi har en sovesal/opholdsrum, køkken med spiseplads, toilet og bad (med dejligt og forfriskende koldt vand) og en stor terrasse. Vi fik tirsdag indrettet vores soverum - så nu har vi den hyggeligste lille krog med bogreol, billedvæg med reklamer fra danske blade og "sofaer" med tæpper og puder. DET er hygge! Har ved min seng hængt lidt billeder op af jer derhjemmefra - dejligt at sige godmorgen og godnat til jer
Roshni, Mr. P's datter, bor hos os, og det er hende, som organiserer de ting, vi skal. Vi har derudover den sødeste pige, Yasmin, som laver mad til os - by the way den lækreste mad i verden! Masser af friske grøntsager og dejlig mange krydderier; vi glæder os altid til madtid! Vi hjælper hende af og til med at lave mad. Det er helt vildt hyggeligt - og meget lærerigt! Der bor også en sød altmuligmand hos os - han hedder vist Radjio. De er alle sammen utrolig søde og har taget rigtig godt imod os. Det samme har de mange børn, som besøger os hver dag. De er meget umiddelbare, og de kommer alle hen og hilser, spørger hvad vi hedder, hvor vi kommer fra osv. De snakker på livet løs og er glade for, at der er nogle, der har tid til at lytte til dem. Der er allerede knus og kram - fantastisk at opleve, at man kan blive accepteret så hurtigt! Vi går hver dag en lang tur med børnene og Roshni - i den smukkeste natur omkring byen med bjerge og teplantager (og meget stejle bakker - vi kan godt mærke, at vi ikke har lavet noget som helst fysisk aktivt de sidste par uger!) - ellers spiller vi uno og fisk/fish på terrassen med dem, sjipper og leger limbo - og i dag begyndte vi med lidt undervisning (som by the way er en langt større udfordring, end jeg havde regnet med!). Børnene elsker at synge, og når vi går tur i bjergene, synger de ofte sange fra 'Sound of Music' - det er ren idyl!
Skolen har været lukket i de sidste par dage, så vi har endnu ikke kunnet besøge den. Vi håber, at vi kan starte med at undervise i næste uge. Skolen har været lukke pga. en strejke, som er bestemt af den gruppe, som ønsker en selvstændig stat for området. Alting er lukket ned under sådan en strejke - butikker, skoler osv. (… de lokale handler dog lidt i smug om aftenen, når det er blevet mørkt). Det giver absolut ingen mening, at de lukker deres lokalsamfund på den måde med strejker og demonstrationer. Det går ud over de lokale, og medierne i de store byer (hvor beslutningen om indførelsen af en selvstændig stat skal tages) tager ikke emnet op. Tirsdag aften gik det hele lidt amok. Vi sad alle sammen i køkkenet med Roshni og Radjio, da vi hørte en masse vinduer og andre ting blive smadret i mejeriet nedenunder. Roshni sagde, at det var en gruppe fulde mænd (som er en del af "selvstændig-stat-gruppen"), der ville ødelægge mejeriet, da det er ejet af staten. Det var ret voldsomt og skræmmende, da det skete i samme bygning, som vi bor i. Vi måtte ikke gå udenfor (for at komme fra køkkenet til vores soverum, skal man udenfor), og vi blev siddende i køkkenet en times tid, indtil gruppen var gået igen. Da vi ville gå ind og sove, så vi et hus stå i flammer på den modsatte bjergskrænt til vores hus. Gruppen af fulde mænd havde åbenbar sat ild til huset, der også er ejet af staten, som en del af deres "aktion". Da vi spurgte Roshni, om brandvæsnet var på vej, sagde hun: "No, because they have destroyed that too. So there are no firefigthers!". WHAT? Det hele var temmelig surrealistisk - regnede med at jeg kom op til en hyggelig, lille landsby i Himalaya-bjergene med en masse fred og ro. Vi var temmelig skræmte af situationen, og vi sad i lang tid og snakkede, inden vi til sidst gik i seng. Hele landsbyen er glade for, at vi er her, så vi er ikke i fare overhovedet. Hvis vi på noget tidspunkt føler os utrygge, skal vi bare sige til, og hele landsbyen vil stå her og hjælpe os - dejligt at vide! I skal derfor heller ikke være nervøse derhjemme - vi har det alle sammen godt og føler os meget trygge. Siden har der været helt roligt, og situationen tirsdag aften var formentlig kun en engangsforestilling. Men vi er da i det mindste blevet en oplevelse rigere - man skal jo se lyst på det!
Har fået et simkort - fantastisk igen at kunne komme i kontakt med verden! Hver gang vi møder en ny udfordring hernede, kigger vi på hinanden og siger: "Det er helt sikkert sundt og godt for os at opleve og kæmpe os igennem det her!" - sådan var det lidt, da jeg skulle undvære en telefon i 12-13 dage: Det var helt sikkert sundt for mig!
Lige nu ser vi frem til, at vores hverdag for alvor skal begynde. I næste uge starter vi med at dyrke yoga 3 morgener i ugen - det bliver dejligt, og det er helt sikkert tiltrængt! Vi må ikke drikke alkohol ude blandt lokalbefolkningen (da det ville give et dårligt indtryk af de frivillige generelt), men Rosnee har sagt, at hun gerne smugler nogle øl ind til os - lørdag aften står den derfor på musik, trivial pursiut og ØL! Det bliver niceness :)
Hold da op - det blev lige pludselig en lang blog (beklager!). Håber I alle sammen har det rigtig godt derhjemme - tænker på jer hver dag!
All the best,
Maria
- comments