Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle gæster
Så er uge 11 her i Maria Alm ved at være gået og som alle de foregående uger har denne været helt fantastisk. Der er i alt faldet 50 cm nysne som ligger flot ud over Aberg området som glinser flot i den høje sol. For nuværende som kommende gæster er der virkelig nogle flotte dage at se frem til, med ny sne og super vejr.
Man begynder at kunne mærke vi nærmer os slutningen af sæsonen, ved at liftkøerne forsvinder, pisterne er ikke overbefolket som tidligere på sæsonen og holdene i skiskolen svinder ind. Alt i alt noget at se frem til for de gæster som besøger os i ugerne 12 og 13.
Vi har som altid et super tilrettelagt program for vores gæster, som også i denne uge har nydt vores sjove kælketur på Jufenkælkebane, en 2,5 km lang bakke som er for både voksne som børn. Hver tirsdag har vi skishow inde i Maria Alm by, som vi håber alle kommende gæster vil komme ind og se, hvor skilærere for hele området nær Maria Alm deltager i og kører fede formationer. Udover det deltager Maria Alms eget demoteam med deres super fede formationer, demoteamet kom for nyligt på en tredjeplads i landsmesterskaberne her i Østrig, så helt klart et show der er værd at opleve.
For de lidt yngre holder vi i aften "Forbudt for voksne" hvor vi laver fede konkurrencer på kælk med alle de mindre, med slik og sodavand ad libitum, alt dette uden forældrenes opsyn, så der bliver givet gas denne aften, hvilket vi guider selvfølgelig også regner med i næste uge, hvor Maria Alm bliver indtaget af et hold nye Team Benns gæster.
Alt i alt et super fedt program som vi guider glæder os til at præsentere jer for i næste uge.
Her til sidst er der ikke andet end at sige tak for denne gang til nuværende gæster og på gensyn i sneen næste sæson og at vi glæder os meget til at se alle de nye gæster på lørdag.
Store snekrammere Team Maria Alm J Jane, Mathilde, Nina, Simon og Mikkel
- comments