Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle gæster
Så er endnu en uge ved at være ved vejs ende her i Maria Alm. Denne uge har budt på skilærershow tirsdag aften, hvor alle skilærerne kører fakkeloptog ned af pisten og diverse formationer af skilærerne, en event som finder sted hver tirsdag ved simmerlift i Maria Alm. De sidste par uger har ikke budt på meget sne, men det har ændret sig, da der fra i går aftes og et døgn frem har sneet uafbrudt. Dvs. at snemeldingerne for den kommende uge ser særdeles lovende ud, med minusgrader hver dag og sne de fleste dage.
Som altid har den mere feminine del af team Maria Alm holdt den ugentlige "Forbudt for voksne" aften, hvor der blev købt slik og sodavand ind til børnene, til den helt store guldmedalje. Dette arrangement er virkelig populært for de mindste såvel som de lidt ældre børn, så vi håber på endnu en hyggelig aften med børnene på onsdag.
I den kommende uge vil der igen være åbent for tilmeldingerne til vores kælketur, på Jufen kælkebane lidt uden for Maria Alm, da der igen er sne på banen til at kunne køre ned på kælk.
Vi i Team Maria Alm, glæder os rigtig meget til alle de kommende gæster kommer ned til os og ikke mindst til at undervise de mindste i skiskolen fra søndag til tirsdag.
Tak for en fantastisk uge i selskab med alle tidligere gæster, håber I har haft en ligeså vidunderlig uge som alle os guider har.
Snehilsner fra Team Maria Alm J Jane, Mathilde, Nina, Simon & Mikkel
- comments