Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi efterhånden været i Ottawa i en hel måned.
Det betyder også, at vi har lært en masse nye, fantastiske mennesker at kende - både gennem uni, men også andre steder. Det er bl.a. i kraft af, at vi har påbegyndt vores timer på hvert vores universitet, som efterhånden begynder at danne rammerne for vores liv her i Ottawa. Og det er netop rammerne - for livet uden for uni er vi allerede så småt begyndt at fylde ud med arrangementer og ture
Påbegyndelsen er en stor del af grunden til, at der har været en del radiostilhed herinde.. Vi har simpelthen haft nok at se til, og derfor er bloggen kommet lidt i baggrunden. Det beklager vi - men 'no news is good news', i hvert fald i vores tilfælde!
På billedet ovenfor (som af uransaglige årsager ikke kan vende sig rigtigt herinde..) ses en del af Marias ca. 30 minutters cykeltur til Carleton University. Cykelstien slænger sig langs bredden af Rideau-kanalen, og går fra midtbyen og hele vejen ned til Carleton. Rigtig smuk tur, som så småt begynder at bære præg af efterårsfarver på bladene. Træernes orange og røde farver kommer for alvor til deres ret i løbet af oktober.
For de ekstra nysgerrige ser vores skema undervisningstimer således ud:
Maria
Tirsdag kl. 11:35-14:25: 'Reproductive Rights in North America'
Onsdag kl. 9:00-11:30: 'International Political Economy'
Torsdag kl. 18:05-20:35: 'The Balkans since 1989'
Jonas
Mandag
kl. 13:00-14:30: 'Principles of Distributed Computing'
kl. 19:00-22:00: 'Systems and Architectures for Electronic Commerce'
Onsdag kl. 11:30-13:00: 'Principles of Distributed Computing'
Torsdag kl. 17:30-20:30: 'Validation Methods for Distributed Systems'
Som I sikkert har bemærket, har ingen af os undervisning om fredagen - og det er med fuldt overlæg! Således har vi nemlig mulighed for at tage på ture tidligt fredag morgen
- comments