Profile
Blog
Photos
Videos
Denne weekend har vi tilbragt sammen med Inge i Ottawa.
Lørdag var der et slags loppemarked nede ved siden af TD Place, som er et football stadion i Ottawa, på vej mod Carleton. I det hele taget er genbrug ikke særligt udbredt her i Ottawa, så det var sjovt at se, hvad det alligevel kunne blive til. Der var rigtig mange fine ting - men de fleste ting, vi forelskede os i, var møbler.. Og det er ligesom ikke så nemt at få med hjem til Danmark igen! Om eftermiddagen fik vi alle tre massage i 45 minutter - og efter at have gået en hel del indtil da, var det virkelig tiltrængt!
Om søndagen overraskede vi Inge og tog hende med til City Folk Festival, hvor Passenger spillede om aftenen. Vi havde en rigtig hyggelig dag med sol, countrymusik, smørpopcorn (!) og lidt øl blev det også til Passenger var virkelig god og underholdende - og fik hele menneskemængden til at synge med, på trods af, at han kun har ét gennembruds*** ('Let Her Go').
Trætte og med en kop varm kakao i hånden, tog vi en bus hjem fra festivalpladsen og gik på hovedet i seng!
Både aftener og morgener er ved at blive køligere, og er begge bebudere om, at vi så småt en tid i møde, hvor sol ikke længere giver helt så meget varme. Vi havde for første gang tændt for radiatoren i går.. Brrrr
- comments