Profile
Blog
Photos
Videos
Så er tre dage på Koh Lipe gået. Det har været tre dage i paradis. Det er en rigtig hyggelig lille ø, med en meget afslappet atmosfære. Vi bor i en lille bambushytte kun 15 meter fra stranden og har den flotteste udsigt, som vi aldrig bliver trætte af. Hver morgen starter vi med en morgendukkert, hvorefter vi får lidt morgenmad på vores stamsted, som ligger næsten lige ved siden af hytten. Herefter skal dagens store beslutning tages, og valget står mellem at gå 15 meter ned til stranden og ligge og få sol eller at blive på vores hyggelige lille terrasse i skyggen og læse og nyde udsigten. Det sidste valg har vi benyttet os meget af, eftersom solen er meget hård. Vi har selvfølgelig også været rundt på øen og kigge. Her er 3 strande, Pattaya Beach, som er den mest befolkede, Sunset Beach, hvor solnedgangen kan ses og Sunrise Beach, hvor vi bor. Vi synes selv, at det er det bedste sted :) Vi har lagt mærke til, at befolkningen her på øen ser anderledes ud end i Bangkok, og at deres sind også er anderledes. De er meget mørke, faktisk ligner de nogle fra Malaysia, men vi er jo også meget tæt på grænsen til Malaysia. De er ikke venlige på samme måde som de andre thaiere, vi har mødt, men er mere tilbageholdende, og i starten synes vi, at de virkede meget ligeglade med os. Men vi har fundet ud af, at det bare er deres måde at være på, og at de fleste er søde. Strandende på øen er forbundet med Walking Street, som går tværs igennem øen. Det er her det meste foregår, og det er rigtig hyggeligt at gå der med strandsand under fødderne hele vejen. I dag har vi været på en snorkeltur i 4 timer, hvor vi har sejlet rundt og oplevet nogle af de nærliggende øer. Det var en rigtig fin tur, og det var godt at opleve lidt andet. Vi troede at der ville være rimelig mange folk med på turen, og at vi skulle afsted med en lidt større båd. Men det viste sig, at der kun var 2 andre, som også skulle med, og at vi skulle sejle i en longboat. Det var rigtigt sjovt, selvom vi i starten var lidt nervøse for, om der nu var nok benzin til hele turen. Vi fik set nogle flotte fisk og koraller, og vores styrmand serverede vand og frisk vandmelon. Alt dette fik vi til den lette sum af 80 kr., og igen undrede vi os over, hvordan det kunne løbe rundt. I morgen er det vores sidste hele dag på Koh Lipe, da vi efter vores plan sejler videre til Koh Lanta onsdag morgen. Så i morgen vil vi nyde vores bambushytte og den gode stemning endnu mere :)
Mange hilsner Camilla og Maria
- comments
Gitte Nyeman Hej Maria og Camilla Hvor er det dejligt, at vi kan følge med i hvad I oplever på jeres fantastiske tur:-)) Vi glæder os allerede til næste beskrivelse af hvad I oplever:-)) De bedste hilsner fra Ibber og mor
Hanne Nielsen Hej Camilla og Maria. Super dejligt at hører fra Jer, det er fantatisk at følge med i Jeres oplevelser, vi ser frem til at hører mere. Pas godt på hinanden:-) kærlige knus far og mor