Profile
Blog
Photos
Videos
Quito
Hermed omsider en opdatering. Med 3 timers stroem-besparelse dagligt og relativt ustabil internetadgang paa net-cafeerne, har det vist sig svaerere end vi troede at komme paa nettet! Haaber I baerer over :)
Fredag den 13. november floej vi fra heden og fugtigheden i Miami til toerre og noget koeligere Quito, hovedstaden i Ecuador.
Quito ligger i en dal i Andesbjergene i ca. 2800 meters hoejde. Vi har heldigvis ikke haft antydningen af hoejdesyge, hvilket nogle ellers godt kan faa, naar de lander i Quito. Dog har vi foelt, at vi er blevet lidt hurtigere forpustet end normalt, hvilket vi selvfoelgelig tillaegger altituden og ikke en evt. daarlig kondition :D
Vi bor hos en utrolig soed familie, som bestaar af et relativt ungt par (vi vil gaette paa, at de er i midt-fyrrene) og deres to boern: Mauricio og Alexandra paa hhv. 18 og 21 aar. Mauricios kaereste, Fernanda, er der ogsaa det meste af tiden, og derudover har de en lille fransk puddel, Bucci, som vi er faldet pladask for :D Farmor Maria Louisa (what a coincidence :D) bor ogsaa i huset pt., for hun blev koert over af en bil forleden og har vaeret indlagt, men er nu hjemme og bliver plejet kaerligt at hele familien. Hun har det fint og slap med en braekket arm. Vi faar utrolig god mad, og de henter og bringer os i bil til forskellige aktiviteter og fortaeller om alt hvad de kan finde paa om Quito, som de tror kan vaere interessant for os.
I det hele taget har de enormt meget overskud til os og forkaeler os meget. F.eks. bruger de tid paa at tage os med paa markedet en loerdag formiddag, en tur i byen om aftenen for at faa en "canaleza" (kan vel gaa for at vaere ecuadoriansk gloegg), i biografen, og de har ogsaa laert os at spille ecuadoriansk kortspil. Det hele foregaar paa spansk, vi foelger med saa godt vi kan, men det gaar da fremad med at kunne samtale. Da de er enormt snaksalige, kan man dog godt blive lidt traet i hovedet engang imellem af alt den snakken paa spansk! Men vi har vores egne vaerelser og kan gaa derind og traekke stikket ud nogle gange naar vi har brug for det. De er ret humoristiske ogsaa, og isaer moderen, Lupe, har vi et rigtig godt forhold til. Hun griner hele tiden og er lidt af en hyggespreder. Nogle gange griner vi fordi vi forstaar hendes jokes, andre gange fordi vi ikke forstaar dem, men alt ialt griner vi i hvert fald rigtig meget sammen med hende, hvilket er rigtig hyggeligt :D
Hver morgen koerer faderen os i skole. Skolen er ret flot og laekker, og laererne er generelt gode, selvom vi har haft en smule varierende oplevelser. I Ecuador har de problemer med at faa nok stroem i oejeblikket, saa hver dag lukkes der for stroemmen i 3 timer. Tidspunktet varierer. Det har lidt indflydelse paa undervisningen, idet vi jo saa ikke altid kan se en planlagt film f.eks. men det gaar endda. Vi starter hver morgen kl. 08:30 og slutter 13:00, hvorefter vi typisk gaar ud og faar frokost med nogle andre fra skolen og derefter laver lektier eller tager rundt i Quito og ser forskellige ting.
At gaa i svoemmehallen i Ecuador
Forrige soendag syntes vi, at vi traengte til lidt motion, og vi besluttede derfor at tage i svoemmehallen. Det er altid lidt spaendende at begive sig i svoemmehallen i andre lande. Det der med hvor man er noegen, og hvor man ikke er, og hvor maend hhv. damer klaeder om er jo ikke ligefrem nedfaeldet i internationale konventioner, saa man maa ligesom proeve sig lidt frem:D Og naar jeg saa faar lagt brillerne i omklaedningsskabet og vandrer rundt i blinde, oeges overblikket jo ikke ligefrem. Herligheden startede med en stor misforstaaelse allerede da vi skulle koebe billetten til svoemmehallen, hvor den tiltagende utaalmodige billet-dame energisk forsoegte at faa os til at fatte sit budskab, hvilket dog foerst blev klart for os, da en fra koeen omsider raabte "IDENTIFICACIÓN"! Naaaa, hun ville have mit koerekort som depositum for noeglen, alright. Episoden havde i mellemtiden genereret et mindre ustyrligt grineanfald hos os begge (hvilket jo kan vaere ret selvforstaerkende), som bestemt ikke aftog da vi kom ind i badeomraadet og fandt ud af, at badeshorts for maendens vedkommende var forbudt, de skulle bruge Speedoes. Herudover er badehaette for begge koen obligatorisk. Maend i stramme supermands-underbusker + badehaette er altsaa bare et oemt syn, maatte springe dybt ned i vandet for at kvaele min latter ;D
Slaaet ihjel af et marsvin
Iblandt mange andre anledninger til et godt grin pga. sprogforvirring opstod, da jeg forleden forvekslede de to ord "matar" og "morder", som betyder hhv. "at slaa ihjel" og "at bide". Da Mauricio saaledes kom og spurgte, om jeg havde et plaster han kunne faa til sin bloedende finger, kom jeg til at spoerge ham, om hans marsvin havde slaaet ham ihjel i stedet for om det havde bidt ham :D haehae. Vi er blevet ret gode til at grine af os selv.
Otavalo
Sidste weekend tog vi paa en to-dags tur til Otavalo, som ligger i hoejlandet 2 timers bustur nord for Quito. Otavalo er kendt for sit KAEMPE marked, som er delt ind i flere afdelinger, der saelger hhv. levende kreaturer, groentsager, frugter og "arts and crafts" - dvs. alt fra laekre troejer i Alpaca-uld til toerklaeder, hjemmesko, tasker, smykker, kunst mm. Det er indianere fra oplandet til Otavalo, der producerer alle disse ting, og som hver loerdag moedes for at saelge til hinanden og til turister. Antallet af turister var dog minimalt.
Vi osede rundt paa markedet hele loerdag formiddag, og om eftermiddagen forlod vi vores ret saa doedsyge hostel (receptionisten var en yngre fyr med haettetroeje som han gemte sig godt under, og han nikkede blot som hej da vi ankom sent fredag aften til hans ret uoplyste, skumle hostel...). Naa, men for 2 dollars mere boede vi den naeste nat paa et helt fantastisk familie-ejet hostel lidt laengere ude paa landet. Der var saadan en dejlig stemning med haengekoejer man kunne slaenge sig i, fritgaaende hest i hostellets store have og flot udsigt over bjerge. Og fremfor alt var der ren og skeon bjerg-luft.
Vi tilbragte loerdag eftermiddag med at opleve naturen paa hesteryg. Da vi kom hjem, og moerket var faldet paa, noed vi en dejlig middag med de faa andre hostel-gaester i en pejsestue.
Naeste morgen tog vi tidligt afsted med en taxi til et vandreomraade, hvor vi vandrede i 4 timer rundt i ret kuperet omraade (ridetur + 4 tmers bjergvandring kunne mildest talt godt maerkes de efterfoelgende dage!). Vandreturen var lige saa smuk som rideturen, vi gik rundt i bjerge mellem vulkansoeer, helt vildt smukt. Det var relativt overskyet da vi vandrede, saa vi antog ikke solskoldnings-risikoen som vaerende saa stor. Vi tog dog helt fejl! Paa trods af hatte og solbriller og solcreme, var vi roede som to tomater da vi sent samme dag ankom tilbage til Quito (jeg var serioest solbraendt BAG oererne og paa haenderne!). Med det fik vi ret meget respekt for solen her paa Ecuator og gik dagen efter ud og investerede i solcremer med op til faktor 70!
Vi har nu en uge tilbage i Quito foer vi begiver os afsted med rygsaekken rundt i resten af landet. Det bliver spaendende at laere landet bedre at kende. Vi starter paa fredag i byen Mindo, som er kendt for sine "cloud forests" der indeholder speciel fauna og dyreliv. Naeste uge tager vi nok 5 dage paa jungle-tur i den nord-oestlige del af landet. Det skulle vaere noget med spandende dyr, heriblandt lyseroede floddelfiner og noget med at sove i aabne bungalows (MED myggenet, saa bare rolig).
Billeder bliver lagt ud hurtigst muligt...
Anna
- comments