Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Nu har vi vaeret i Peru i 14 dage, og det skal I selvfoelgelig hoere alt om.
Velkommen til Peru
Vores foerste destination i Peru endte med at blive byen Piura, som ligger ca. 50 km fra graensen til Ecuador. Vi havde os en masske lidt for interessant tur over graensen, men fik tilgengaled alt den hjaelp, man kan oenske sig af peruvianske Samuel, som havde den mission at faa os sikkert og godt til Peru. Vi foelges saaledes med ham til graneseposten, hvor vi fik stempel og et smil med paa vejen. Herefter blev det rigtig interessant, da Samuel havde skaffet os en taxa, som skulle koere os sydpaa. I bilen sad allerede en aeldre dame, som vi satte os ind ved siden af. Indenfor 5min havde vores chauffoer dog allerede fundet tre andre personer, som ogsaa skulle med. Vi var nu 8 mennesker incl chauffoeren i bilen - men bare vent! Indenfor de foerste 5 km var antallet kommet op paa 10 mennesker og derudover vores to kaempe tasker samt en gasbeholder af én eller anden slags. Vi kunne ikke rigtig lade vaere med at grine af situationen og taenke "Velkommen til Peru," men set i bakspejlet var det vist foreste og sidste gang, at vi begiver os ud paa saadan en tur! Men vi var som sagt saa heldige, at vi moedte Samuel, og vi sagde foerst farvel til ham, da vi var indlogeret paa vores hostal i Piura, og han vekslede lidt soles til os, saa vi kunne faa noget mad og slappe af.
Dagen efter ovenpaa aftenens strabadser, var vi klar til at finde en bus, saa vi kunne komme videre sydpaa til vores egentlig destination Huaraz. Dette viste sig dog hurtigt at vaere alt andet end let. Vi brugte derfor hele dagen paa at jagte busselskaber, flyselskaber samt andet godtfolk, som kunne hjaelpe os med at komme vaek fra Piura, men nej... Den eneste mulighed var at vente til naeste dag og tage natbussen til Lima, hmm! Dette var bestemt ikke, hvad vi havde forestillet os. Hvis nu bare at Piura havde vaeret en charmerende by med en masse at byde paa, men det var den langt fra. Det var en oerkenby, hvor temperaturen var omkring 30 grader og stillestaaende vind, hvilket gjorde at vi befandt os bedst paa hostalet med vand og CNN. Naah men vi fik det bedste ud af det og spiste en omgang pasta, hvorefter vi drak nogle oel med franske Ayak, som vi tilfaeldivis moedte og kom i snak med.
Natbussen til Lima endte med at blive en ganske behagelig oplevelse, da bussen var ret godt indrettet og god plads. Vi ankom saaledes til Lima d.5 januar, hvorfra vi tog en hurtig beslutnig og hoppede vi en flyver til Cuzco. Vi droppede altsaa turen til Huaraz i denne omgang, men vi regner tilgengaeld staerkt med at tage dertil, inden vi forlader Peru.
Cuzco
Byen Cuzco er Perus tredje-stoerste by og ligger i en hoejde af 3850m. Byen er et kaempe traekplaster for turister, da det bl.a. er herfra, at man tager turen til Machu Picchu. Byen er ganske charmerende og har en hyggelig atmosfaere med smaa markeder og hue-saelgere paa hvert et gadehjoerne. Om aftenen var stemingen omkring Plaza det Armas saa hyggelig og stemningsfuld, idet pladsen var oplyst af massevis af kuloerte lamper. Vi boede i omraadet "San Blas," som ogsaa kaldes "kunstnerkvarteret" bestaaende af smalle gaagader med adskillige smaa gallerier med farvestraalende sydamerikansk kunst samt skoenne restauranter. Vi boede paa et rigtig hyggeligt hostal, hvor vi hurtigt fik foelelsen af, at vi boede hos en familie. Det gjorde vi saadan set ogsaa, idet hostalet var familieejet, men da de holdt foedselsdagsfest for vores "hostal-far" med masser af mennekser, mad og musik lige udenfor vores vaerelsesdoer, saa foelte vi helt, at vi var en del af familien. Vores "hostal-far" var en meget rar mand, som anrettede fin morgenmad til os hver morgen og desuden var meget behjaelpelig. Vi fik ogsaa eksperimenteret lidt med madlavning under maerkvaerdige forhold, da familiens koekken var meget smaat og utrolig rodet. Desuden havde vi selvfoelgelig planlagt og koebt ind til mad netop den dag, hvor de holdt foedselsdagsfest, saa der var gang i koekkenet! Vi fik dog lavet os en suppe paa trods af koekken-trafik og mangel paa koekken-redskaber!
Vi tog os nogle mindre dagsture til byerne Pisac og Chinchero, som begge ligger lidt udenfor Cuzco. Her fik vi os en smagsproeve paa inkaruiner, som laa i en meget smuk natur. Disse ruiner viste sig dog paa ingen maade at vaere sammenlignelige med Machu Picchu, som vi besoegte sidste soendag. Det var en hel fantasisk oplevelse, hvor vi blev enige om, at hoejdepunktet var da vi stod og saa disen lette over bjergtoppene og se solen komme frem, imens vi var omgivet af de gamle ruiner. Vi havde nogle rigtig hyggelige dage sammen med Kelsi, som er Annas bekendte fra hendes tid i New Zealand. De havde ikke set hinanden i 8 aar, og nu befandt de sig lige pludselig begge to i Cuzco paa sammen tid - small world! Vi fik da ogsaa besteget et lille bjerg, kaldet Wayna Picchu, som var lidt af en udfordring og ganske anstrengende, men holdt da op, hvor udsigten deroppefra var det hele vaerd!
Puno
..graenser op til den beroemte Lake Titicaca. Lake Titicaca er den hoejst beliggende soe af sin stoerrelse i verden, og ligger i en hoejde af omkring 3300m. Vi fik os da ogsaa en tur paa soen, hvor vi saa to af soens mange oer. Det blev dog ikke helt den tur, som vi havde forestillet os, da vi dagen foer havde bestilt en individuel ikke-guided tur ud til oerne med god tid til at udforske oerne paa egen haand. Det blev i stedet for i den grad en guided tur med first-class hurtigtsnakkende og icebreaker-joking guide. Ikke lige hvad vi havde droemt om! Naah men landskabet var rigtig smukt og sejlturen paa soen var ganske flot!
Dagen efter tog vi en en-dags tur til Copcabana, som ligger paa den bolivianske side af Titicaca-soeen. Her brugte vi dagen paa at slentre rundt i byen, gaa en tur paa havnen, se byens smukke katedral og laese boeger over en kop kakao, da regnen gjorde sit indtog. Inden vi dagen efter tog bussen tilbage til Puno og videre til Arequipa, havde vi besluttet os for at se solopgang fra byens "Mirador." Vi begav os derfor afsted omkring kl 5 i morgenmoerket med kameraerne i lommen. Turen op til udsigtsposten endte dog med at blive lige praecis det, som den symboliserede - nemlig Jesus´ lidelsesvandring til Golgata. Vi havde ikke lige forestillet os, at vi skulle forholde os til aggresive hunde paa vores stille og rolige morgentur, men det kunne vi bestemt ikke komme udenom, og de var alt andet end behagelige! Vi kom dog til tops og ogsaa ned igen, selvom vi maatte vaere beredte med sten og glasflasker i haanden og begive os afsted paa listetaa og med hviskende stemmer.
Nu er vi endt i Arequipa, hvor vi i dag har vaeret paa bytur og set byens smukke og velbevarede nonnekloster samt faaet en rundvisning paa museet Santa Ana omkring inkaernes boerneofringer, ret interessant og ganske brutalt!
Imorgen gaar turen til Colca Canyon, forsaettelse foelger...
- comments