Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den. 4. februar ankom vi til Bangkok klokken 8 om morgenen. Vi blev modtaget af en sød lille thai dame, der stod med et skilt med vores navne på. Hel turen gik rigtig fint, selvom vi dog blev lidt nervøse da vi så vores fly fra Billund til Bruxelles. Det var det mindste fly vi nogensinde havde set og havde to små propeller. Inde i flyet var der plads til 19 personer med stewardesse. Det lille fly klarede dog mod forventning turen i bedste stil. Da vi ankom til New Road Guest house fik vi tjekket os ind på vores doormroom, hvor der var 5 køjesenge. Bagefter tog vi ud til weekend marked med Skytrain, som er ca. 10-15 oppe i luften. Markedet er det største i sydøst asien. Vi fulgtes derud med en finsk pige, vi mødte på Guest houset, som fortalte os om et shoppingcenter (MBK), som vi tog i sammen. Vi købte dog ikke det helt store, da vores tasker ellers bliver umulige at pakke. Efter at have været vågen i halvandet døgn var vi ret trætte og gik tidligt i seng, men man sover ikke tungt på et doormroom.
Søndag tog vi på en guidet cykeltur rundt i Bangkok sammen med 11 andre. Vi cyklede væk fra de store trafikerede veje og ud i lokal samfundet. Vi så både hvordan de fattige og mere velhavende mennesker lever. Vi sejlede med longboat over på halvøen Prah Pradaeng. Det er der en stordel af plantagerne ligger. Der var palmetræer, banantræer osv. På halvøen cyklede vi på betonstiger som var omkring 1½ meter brede som var bygget på pæle i kanalerne, så det var om at holde tungen lige i munden. Vi var også på et marked hvor vi smagte nogle af de lokale specialiteter og blev velsignet af munke, som sprøjtede vand efter os. Vi sluttede aftenen af med en drink på Lebua bar på toppen af State Tower, som er 64 etager høj. Det er den bar, som er kendt fra Tømmermænd i Thailand. Udsigten fra toppen var helt fantastisk!
Mandag tog vi ud for at udforske nogle af de mange templer der er i Bangkok. Vi sejlede dertil på kanalerne. Da vi endelig kom med en båd, efter lang tids venten. Vi så Grand Palace, som var kæmpe stort! Der var mange rigtig flotte bygninger, men det lignede meget hinanden og vi droppede derfor planen om at se tre templer og nøjes kun med to. Det andet tempel var Wat Pho, som er kendt for den liggende Buddha. Den liggende Buddha er 46 meter lang og 15 meter høj, så vi følte os lidt som de små thailandske mennesker må føle sig engang i mellem J Vi har haft gang i tøjvasken og håber på det kan nå at tørre inden vi skal tjekke ud klokken 12.00 i morgen. I aften regner vi med at få Skypet lidt og ellers bare slappe af hvor vi bor. I morgen aften tager vi på trekking tur i Umphang, som ligger i det nordlige Thailand. Den tur tager 6 dage, så der går lidt tid inden vi får opdateret igen. Vi håber i har det godt der hjemme i kulden, vi nyder i hvert fald varmen! Hilsen Malene og Sine J
- comments


