Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu kommet tilbage til Bangkok efter vores trekkingtur i Umphang med meget ømme muskler. Tirsdag d. 8. februar blev vi om aftenen hentet på vores guest house i Bangkok, sammen med 7 andre danskere, som vi skulle følges med på hele turen. Vi kørte i VIP luxury bus i 7 timer til Mae Sot. Næste morgen blev vi hentet af Mr. Lar og kørt til hans guest house, som bestemt ikke var noget at prale af. Mr. Lar kørte os til den Burmesiske grænse, hvor der var et udendørs grænsemarked. Efter middag blev vi kørt lang op i bjergene. Turen derop tog 4 timer og der var over 1200 skarpe sving og rigtig mange huller i vejen, så køresygepiller var en nødvendighed. Turen i bjergene var ikke kun kvalmende, men også utrolig flot. Da vi endelig kom frem blev vi sat af i en lille landsby ved Mr. Um, som skulle følge os på vores tur. Der fik vi aftensmad og et tiltrængt bad.
Torsdag morgen blev vi vækket kl. 7 og fik noget morgenmad. Derefter blev vi kørt hen til Mekongfloden, hvor vi kom i 2 gummibåde. Vi havde to pauser under vejs, hvoraf den ene var ved et rigtig lækkert hot spring og den anden var ved flodbredden, hvor vi spiste frokost. Da vi havde sejlet i ca. 4 timer blev vi sat af ved nogle meget stejle bjerge, som blev starten på vores 12 km lange gåtur den dag. Efter de meget hårde 12 km kom vi til en campingplads, hvor vi skulle sove i telt. Toilet- og badefaciliteterne var fine nok, men at sove i telt på 1,5 cm tykt underlag, var ikke lige os og især ikke i sådan en kulde. På fjerdedagen startede vi ud med at gå hen til Tee Loi Su vandfaldet, som er Sydøstasiens længste. Vandfaldet var rigtig flot og vi glemte alle 9 den hårde nat i teltet. Vandet var iskoldt, men det skulle prøves, så vi kom alle 9 i vandet og Malene og nogle af de andre to springet på 6 meter fra et af vandfaldene. Efter en god start på dagen gik turen videre til the Karen Village of Ko Tha, som lå 8 km væk. Her sov vi ved i et traditionelt thailandsk hus, som var meget primitivt uden elektricitet og vand det meste af dagen. Campingpladsen vi sov på dagen før lignede et 5-stjernet hotel i forhold til det lille hus.
Den sidste dag kom den længe ventede tur på elefantryg gennem junglen. Det var rigtig sjovt at prøve, men ikke lige behageligt, da vi sad og vuggede frem og tilbage i en meget hård trækurv. Turen gennem junglen var meget bjergrig og det gik derfor rigtig meget op og ned, men det klarede elefanterne rigtig fint, selvom vi lige var lidt nervøse til at starte med. Til slut gik turen tilbage til Bangkok.
I aften tager vi med endnu en bus, som denne gang går til kysten ud for Kho Tao, hvorefter vi skal med færge ud til selve øen. Vi skal de første 4 dage forsøge at tage dykkercertifikat.
- comments



Gitte Kjaer Kaere maleneogsine. Velkommen ud i verden. Med baade de lidt besvaerlige ting og alle fornoejelserne. Det som I synes er lidt haardt er der maaske in milliard mennersker, der lever med hver dag. Tyndt eller slet intet soveunderlag og mangle paa vand etc.. Det er saamaned godt at teanke over, mens I er undervejs. Det er sundt at proeve. Det er velsagtens ogsaa derfor I har valgt den rejseform. Mit bedste raad er, snak med mennesker i moeder undervejs, om muligt besoeg dem i deres hjem. De har alle meget interessante hirstorie at fortaelle. Og saa kom jeg til at taenke paa, hvorfor mon husene er bygget paa paele. Er det kunpga af vand,,, eller masske ogsaa slanger? Hav fortsat en god rejse. Jeg virklig haaber I vil nyde den i fulde drag.