Profile
Blog
Photos
Videos
Nå nu må jeg hellere. ;) Efter påmindelser eller nærmere tvang fra min dejlige storebror, føler jeg mig nu forpligtiget til at skrive lidt til jer alle sammen.
Tiden går hernede. Med arbejde, lektier, workshop, læringsmål osv. Dåååårlig undskyldning ;)
Nu er den præcis en måned til at lander i Danmark. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at se alle. Som brormand så rigtigt skrev til mig i en mail - det hele er blevet hverdag. Det hele kører til på rutine. Hverdagene er lange arbejdsdage fra jeg står op 05.45 til at kommer hjem 18.00. Så er der ikke meget tid eller overskud til andet en at kaste lidt mad i hovedet, tjekke facebook, lave lektier og div. og bruge lidt tid med de andre i huset. I weekenderne tager vi i biografen, tager ud og spiser, drikker lidt øller eller finder ud af om der kunne være noget andet spændende. Det sker bare ikke så tit her i Hanoi at der er arrangementer. MEN den danske ambassade holder dansk julefrokost d. 7. dec. Så det regner vi stærkt med at deltage i, os der er tilbage i huset på det tidspunkt. Det er jo ved at være slut i praktikken for de fleste hernede.
Men hvad har jeg lavet de sidste 2 måneder hvor jeg ikke har opdateret jer ;)
Jeg har været i Sapa med hele hytten og en andet dansk pige, som hedder Selma. Sapa ligger 9 timer i nattog nord-vest for Hanoi. Sapa er en lille bjergby. Rundt om Sapa ligger - ja bjerge - og en masse små andre landsbyer. Her bor en masse forskellige vietnamesiske minoriteter. Hver "stamme" er klædt i forskelligt tøj, har forskelligt hår og snakker forskelligt sprog.
Vi ankom tidlig morgen med toget til en lille landsby 40 km. fra Sapa. Togturen havde været noget af en oplevelse, og det var ikke søvn vi fik meget af. Det bumler og larmer så meget at man flyver rundt i sin køje. Jeg troede da et par gange at vi kørte galt. Vi blev vækket omkring klokken 6.00 , hvor solen var stået op og man kunne se hvor smukt der var.
Vi blev hentet af en bus og kørte op og ned af bjergene. Vejret var meget dårligt. Tæt tåge og regn, så det ødelagde desværre lidt af udsigten.
Vi var på et hotel i Sapa omkring kl. 9. Her fik vi morgenmad og fik mulighed for at leje gummistøvler og købe et regnslag. Det syntes vi piger lød meget fornuftigt, så vi stillede klar med det helt store udstyr ;) Drengene beholdt deres kondisko på - hvilket de fortrød efter 30 minutters vandring.
Måske jeg lige skulle fortælle at vi havde købt turen gennem et firma og havde bestilt medium trekking. Hvilken betød 12 km. vandring til en landsby med "homestay" (overnatning i en af de mange stammers landsby, hos en privat familie). Dagen efter 8 km. trekking gennem bambus jungle og videre til et vandfald - og tilbage til hotellet i Sapa. Tredje dag 8 km. trekking til et andet vandfald.
MEN turen startede fint. Vi gik os 7 danskere sammen med 20 kvinder fra den landsby vi skulle overnatte i. Vi gik på asfalt og jeg var så småt begyndt at fortryde mit støvlevalg. MEN så drejede vi væk fra vejen og direkte ind i mudderhelvedet. Op og ned af stejle skranter, henover regnfyldte rismarker og mere mudder og mere mudder ;) Vi vandrede med vores rygsække og alle nåede ned og kysse mudderet på den ene eller den anden måde ;). Kvinderne der fulgte os, prøvede så godt de kunne at hjælpe os. Men vi kejtede rundt. De går den tur hver dag med dumme turister ;) Efter 2 timer i mudder og regn, men ubeskrivelig smuk natur holdt vi en pause. Drengenes sko var fuldstændig smadrede og de havde mudder langt op af benene. Jeg takkede lige gud for at jeg ikke havde brugt mine løbesko ;)
Tilgengæld gik det hurtigt op for os hvorfor kvinderne havde været SÅ flinke. Vi fik hurtigt besked på at de kvinder som havde hjulpet os, skulle vi købe fra. Så diskede de op med "smukke" tasker, ounge, halstørklæder og armbånd. Hvilket helvede. Og alt de siger er "You buy for meeeeeeeeeeeeeeeeee" (ikke from) ;) vi var omringet af børn og kvinder er hev i os og sagde den samme sætning 200 gange. Hvis vi sagde "No" sagde de blot "Yeeeeeeeeeeeeeeeeeeees". Så der blev lige købt en masse smukke tasker og halstørklæder ;)
Men her spiste vi også frokost og så gik turen videre gennem mudder 2 timer til. Fantastisk tur. Jeg elskede at der var mudder og det var besværligt og de voldsomme stigninger osv. Skulle jeg prøve noget igen så var det helt klart turen til Sapa. ;)
Nåh, nu ankom vi så til homestay i en lile hyggelig landsby. Vi skulle bo hos en lille familie, hvis øverste etage var indrettet til folk der bestiller disse ture. 18 madresser med tæpper og myggenet. Utætte vægge og edderkoppespind i loftet, haha. Det var så hyggeligt og uhyggeligt på en gang. Men det passede så fint til turen og det var hyggeligt at ligge på rad og række under hvert sit myggenet mens drengene oplyste os om bedbugs og edderkopper i hjørnerne. Heldigvis slap vi for begge ting ;)
Men vi slap ikke for noget af en gyseraften. Uhhhh.
Kl. 18 skulle vi komme nedenunder - der havde familien lavet mad til os. Vi sad rundt om et lille hyggeligt bord og fik serveret en masse lækker hjemmelavet mad. Efter maden spillede vi lidt kort mens familien sad i køkkenet og så fjernsyn. Vores guide kom forbi og fortalte os at hun ville smutte hjem til sin landsby inden det blev mørkt. Hun valgte så også lige at fortælle os at vi ikke skulle gå ud efter det blev mørkt og senest til kl. 21. Vi spurgte hvorfor og hun fortalte at de havde problemer med nogle bander er røvede turister. For to uger siden var der en, der var blevet stukket med kniv. SÅ var der da ikke panik hos syv danskere der sad i et hus der allermest mindede om et skur. ;) Vores guide smuttede, vi spillede kort og hyggede. Lavede sjov med at nu blev vi nok rullet i nat og fortalte gyserhistorier…. SÅ gik alt strøm i hele landsbyen. Der var kulsort. Og vi var ude i ingenmandsland. Der blev vi da en anelse nervøse. Vi overvejede om det var et turist-trick. Hehe. Men det slog os ikke ud. Kl. var 20 og vi spurgte familien om vi måtte gå over på den lille lokale bar, som blev drevet af en meget snaksaglig franskmand. Det måtte vi gerne, men vi skulle være tilbage inden for en time. Baren lå lige om hjørnet men alt var sort så det var da lidt uhyggeligt. Aftenen endte dog med at vi alle kom sikkert i seng og som fantastisk efter en hård nat i toget og en hård nat med 12 km. trekking. ;)
De næste par dage var ligeså skønne. Vejret var bedre og vi gik igennem bambusjunglen og ude langs rismarkerne. Op og ned af bjergene og vi så nogle fantastiske vandfald. Natten på hotellet var dog tiltrængt. Et dejligt varmt bad og en varm seng. Mmmm.
Skøn, skøn tur til Sapa. ;)
Jeg ligger billeder ind så i kan se hvordan turen var.
Derudover har jeg været i Hoi An - igen ;). Denne gang med Kathrine. Og så har jeg været 12 dage i Sydney. Men det bliver næste gang jeg skriver om det. Nu har jeg lovet det :D.
Jeg har det godt. Jeg er træt af ALT man kan indtage hernede. De putter sukker i alt mad. Når de steger kød, grøntsager og selv på frugten. ALT. Så nu forsøger jeg at lave mit eget kylling og mine egne grøntsager ;) Det hjælper lidt.
Jeg kan ikke vente til alt det julefrokost mad i ALLE sammen skal servere for mig når jeg kommer hjem. Mmmmmm. Og alt det dejlige danske mad. I inviterer bare :D
Jeg håber i har det godt. I dag har det for første gang - for altvor været koldt i Hanoi. 16 grader. Uhhhh. Jeg skulle nok have tager lange bukser og jakke med ;) Ups.
:-*
- comments
brormand Godt at se at du stadig adlyder din storebror :O)
Dianna Hvor er det dejligt at læse hvad der sker i dit liv sveske. Jeg glæder mig til at høre det hele :D . Pas på dig selv til vi ses.