Profile
Blog
Photos
Videos
Indkvarteret hos konsulen i Sacramento.
Waow, så vendte bøtten skal jeg lige love for. Mia Hanson havde bedt vores indkvarteringsansvarlige Josefine sende et par repræsentative søde piger til konsulen i Sacramento og Møller og jeg blev de specielt udvalgte.. ja ja, der kan man bare se. Ikke dårligt, eller også var det bare fordi Josefine følte hun skyldte Møller og jeg noget eftersom jeg havde sovet alene 2 gange i streg og Møller også har været lidt uheldig.
Så efter at have gået lidt rundt i Old town Sacramento så blev vi kørt til det fine hus, fik fornem seafood dinner og en hyggelig snak i køkkenet med vores danske vært Dorte og hendes mand Ed. Mandag stod den på workshops næsten hele dagen og 2 små shows. Vi var på high school og det var en rigtig god workshop vi lavede. Stine og jeg havde koreograferet en lille støvledans vi selv synes er et hit. Vi gik hvert fald både meget svedige og meget glade derfra i dag. Vores søde værter var selvfølgelig at kigge og var meget imponerede. Vi kom hjem til kæmpe steaks og mega lækker mad endnu engang. Ed er god til fin mad og det bliver serveret lækkert anrettet og Dorte siger hun er den der står for hverdagsmaden, så det føltes helt ligesom at være hjemme.
Efter sidste show var der beskeder om morgendagen der kun bestod af workshops og det viste sig at hverken Møller eller jeg var sat på til workshop. Vi kunne næsten ikke skjule smilet på vores læber, i hvert fald blev vi nok gennemskuet efter kæmpe high five og en lille glædesdans… Så det betød fridag til de 2 små søde piger. Dorte foreslog toget til San Fransisco kun 2 timer væk, hvilket vi virkelig overvejede kraftigt, hvornår får man lige den mulighed igen. Men vi synes alligevel det var lige drastisk nok.
Men vi havde en drømmedag:
-Sov lidt længe og startede dagen med en lille løbetur
-Spiste havregryn med friske bær og rugbrød med nutella til morgenmad
-Dorte kom hjem og kørte os i Arden Mall i sin Mercedes.
-Vi shoppede amok og havde en hyggelig formiddag
-Mødte Alex og Thomas, der også havde fri og gik lidt rundt med dem
-Cruisede rundt i deres lånte kæmpestore pick up
-Fik en kop kaffe på cafe, hygged og slappede af
-Tog hjem og blev kørt i et gym eget af deres søde naboer. Tog en gratis spinning time, hvilket var ALT for længe siden sidst. Havde helt glemt hvor dejligt det var. SÅ lækkert!!!
-Blev inviteret ud at spise på en god restaurant og sluttede af på en rigtig amerikansk lagkagebar med vægge og møbler i pastelfarver. Næten ligesom at vær emed i grease.Vi delte 2 enorme stykker lagkage: en after eight og en ren chokolade. MUMS, siger jeg bare. Men UPS, Ed lovede at tage skylden hvis Mikkel skulle påpege det i morgen. Inden vi så os om var klokken blevet 10.30 og vi måtte hjem så Will kunne lave lektier og vi kunne komme i seng.
-Kunne dog ikke undgå at falde lidt i snak over køkenbordet. Dorte blev hængende og vi kunne hyggesnakke på dansk. Vildt dejligt. Men vi måtte takke af for i aften og klokken er nu snart 12. Vi skal nemlig tidligt op i morgen fordi vi sandelig også lige er blevet udvalgt til at være moviestars i morgen tidlig. Det rene galamatias som far ville have sagt. Så klokken 7.30 er vi på fjernsyn. Så regner vi med at løbe en tur, måske tage en lur og få tiden til at gå med læsning, computer eller andet. For drengene har træning fra 9-12 og pigerne fra 13-16 i morgen. Men det skal også nok blive hyggeligt. Så er der stort show om aftenen, og torsdag står på lidt fælles sightseeing inden turen går videre til Woodward.
- comments