Profile
Blog
Photos
Videos
Las Vegas (13.-16 dec)
Ankom temmelig forsinket til Las Vegas og måtte slæbe al vores bagage plus indkøb til morgenmad og frokost de næste 3 dage gennem Las Vegas gader og op på 6.etage for at nå vores hotelværelse. Så det var noget af en tur. Men mange var spændte og total tændte på at opleve Las Vegas. Tilfældigt fandt vi ud af at Americas best dancecrew Jabbawockees havde et show i aften, og kun denne aften. Så af sted vi tog, nåede næsten ingen aftensmad men vi fik en mega fed oplevelse. De var så cool, og blev både fascineret og inspireret, så det var fedt. Herefter blev der tid til lidt latenight shopping og en lækker gåtur nedad The strip, "hovedgaden" i Las Vegas.
Tidligt op og mødes klokken 7, klar til Andy Agassi academi, hvor der skulle laves 3 workshops og 2 små shows. Herefter direkte videre på lidt mere shopping og hjem at gøre os klar til Vegas night med hele holdet. Alle pigerne var i labre små sorte kjoler og drengene havde også i dagens anledning gjort lidt ekstra ud af sig selv. Line havde fødselsdag så hun havde fundet en lækker buffet hvor vi alle kunne være, og der var mad for enhver smag og alt hvad hjertet kunne begære. Især gik vi løs i dessertkøleren med lækre chokoladeovertrukne jordbær, mums. Derefter var det tid til at slå mave og hvorfor ikke gøre det mens vi nød et af de mange cirq show i byen. Hele holdet var samlet for at se Mystere og dette havde Anders Liengård haft et møde med sig selv om måtte indgå i sightseeing så det blev på DGI's regning. Lækkert!! Efter showet var vi alle på bar i nærheden af hotellet. Sjov aften, men alligevel ikke hel som planlagt, så var allerede hjemme klokken 4, men der er jo også en dag i morgen, som man siger. Og denne dag startede med Stine for at terpe anatomi og medicin på The bodies exhibition. Men turen derned langs The Strip var bare super afslappet og mega hyggelig. Stopppede og snakkede med flere af de utallige gadesælgere, sugede til os af gadeindtryk, stemning og det mærkelige gadeliv der er i Las Vegas. På den ene side gucci, chanel og fine hoteller og på den anden side små billige turistbutikker, tikkere og farvede facader.
Igen hjemme for at shine lidt op hvorefter den stod på tøsemiddag på fransk restaurant ude på terassen med udsigt til fint hotel og kæmpe springvand. Mega hyggelig aften med Rasmus, Stine, Stina, Tina, Anne, Louise og Maria. Nogle af os tog videre til Cosmopolitan som var et hotel åbnede netop i aften. Ret fedt at være med til. Mega mange mennesker, vildt fint hotel med glamour, perler, lys og farver over det hele. Vi fik nogle dyre cocktails og fik spillet i casinoet. Det var mest mig der ville spille men mens Rasmus ventede ville han lige låne en dollar og prøve også, og så vandt han sku lige 90 dollar. Sindsygt. Meget komisk og sjov aften. Efter en lille midnightsnack var vi hjemme allerede 2.30.
Vi mødtes allerede kl 6 i bussen og her var der selvfølgelig ndpt folk i forskellige tilstande de fleste meget trætte men også nogen bagstive og nogen stadig temmelig fulde. Så der blev hurtigt ro i bussen. Meningen var så vi skulle forbi Grand Canion og have taget en masse billeder, men vi fik af vide der var et forfærdeligt uvejr, evt sne og alt muligt, hvilket vi fra bussen overhovedet ikek kunne fornemme. Men Grand Canion blev aflyst, hvilket jeg bestemt ikke syntes godt om. Når man kører lige forbi så skal vejret da ikke forhindre os i lige at se og tage et enkelt billede, især når vi nu var stået så tidligt op. Det var nu lidt skørt synes jeg, men det var der ikke noget at gøre ved. Måske også den første af Anders beslutninger jeg er blevet utilfreds over, men var heldigvis så træt jeg bare lagde mig til at sove igen og ikke bekymrede mig videre over det. Til sidst nåede vi Tucson, blev modtaget af energiske Mia og indkvarteret ved vores sidste værtsfamilie i USA. Så det er status pt J
- comments