Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har i februar måned været på en helt fantastisk ferie til New Zealands Syd ø. På turen skrev jeg dagbog for hver dag der gik, og dette blogindlæg består af mine tanker og oplevelser fra turen.
Dag 1, onsdag den 5. februar
Dagen startede kl. 4:30 hvor jeg skulle sige "på gensyn" til Lance, inden han skulle på arbejde. Derefter stod den på en skype-date med den søde Julie H kl. 5 om morgenen. Efter at vi havde sendt Weslee i skole kørte svigermor Leanne mig hen til mit lift på Webster farmen. Matt (GB), Jake (GB) og jeg kørte til Dargaville hvor de skulle klippes og jeg printede mine færgebilletter. Vi samlede én mere trainee op, Lars (DK) og så var vi ellers på vej!
9 timer senere var vi landet hos Jakob (DK), hvis værtsfamilie vi skulle sove hos. Drengene sov i telt og jeg fik en maddress i huset. Jada!
Det var en lang dag på bagsædet af en gammel Toyota Corolla..
Dag 2, torsdag den 6. februar
Cornflakes og the til morgenmad - mums! Sophie's (GB) værtsfamilie kom og samlede os op hos Jakob efter morgenmaden. De kørte os til Palmerston North, hvor vi skulle stå på bussen til Wellington. 2 ½ time senere ankom vi til Wellington. Yes! Vi spiste lidt mad og fandt derefter en bus der kørte til færgen. Her mødte vi tre andre trainee's, Jens (DK), Ben (GB) og Trine (DK). Vi kom ombord på færgen som gyngede lidt for meget efter min mening. Det var 3-4 timers virkelig smuk færgefart.
Vi kom til Picton på Sydøen og sprang på en "shuttle" til vores motel "Kaiwaka hostel". Det var dejligt kunne smide kufferten og strække sig ud på sengen!
Vi tog ud for at spise, drikke og fortælle hinanden om vores forventninger til turen. Efter dette var vi alle klar til at komme i seng og så var det ellers fredag turen rigtig startede!
Dag 3, fredag den 7. februar
Op kl. 9:00, i bad og 5 km gåtur med al bagagen til mødestedet. Hueha, sikke en morgen! Det er noget koldere hernede end i Northland, så jeg var taknemmelig for min fjeldræven jakke på morgenens gåtur. Bussen kom kl. 13 og alle de andre trainee's begyndte at strømme til. Vi er 13 piger og 23 drenge på turen. Mandy og Vanessa er vores tur ledere og vores buschauffør hedder Murray. Bussen fyldtes hurtigt og larmen var øredøvende. Kl. 13:30 kørte bussen mod Kaikoura. Her skulle vi mødes med Luna og desuden sove på "The Dusky Lodge". Det var så godt at se Luna igen! Jeg stormede ind og gav hende et stort og langt knus. Vi fik "Tui" værelset sammen med Christina (GB) og Sarah (S). De er nogle rigtig søde piger. Vi fik grillmad og hyggede os rigtig meget. Luna og jeg havde en masse at få indhentet så vi gik ind på værelset og fik en sludder for en sladder.
Dag 4, lørdag den 8. februar
Vi er i Kaikoura og i dag skal vi ud og sejle i kajakker med sæler. Jeg sejlede i kajak med en anden dansk trainee som også hedder Lars. Han havde heldigvis prøvet at sejle i kajak før, så helt fortabt var jeg ikke! Det var virkelig underholdende, men som altid lider jeg jo ikke i stilhed, så når bølgerne blev lidt for høje råbte jeg en lille smule, til de andre deltageres store glæde. Dave (GB) og Inka (G) var de eneste der tippede over med kajakken. Typisk Dave.. Da vi kom i land igen lugtede vi meget af fisk og vi var hunde hamrende sultne, så vi fandt et sted at spise hav-pizza og efterfølgende et sted at købe noget tørt tøj. Yes!
Så skulle vi med bussen videre til Christchurch, men halvvejs derhenne brød bussen sammen og vi måtte vente i to timer på en ny bus. I ventetiden blev der spillet fodbold, der blev solbadet og der blev spist is.
Da vi endelig ankom til Christchurch og vores motel, YMCA, skyndte Luna og jeg os i bad, så vi kunne få vasket fiskelugten af. Vi mødtes med de andre og vi spiste middag sammen. Da en af de andre trainee's, Storm (GB), havde fødselsdag skulle vi alle ud og fejre hende i byen senere på aftenen. Christchurch's natteliv kan varmt anbefales. Det var meget spøjst.. Christchurch blev jo for et par år siden blev ramt af en serie jordskælv og størstedelen af byens bygninger blev totalskadet, derfor er alle de nye butikker, restauranter og diskoteker bygget indeni shipping-containere.
Dag 5, søndag den 9. februar
I dag kunne vi sove længe, så vi stod op kl. 8:00 og gik ned til morgenbordet. Luna og jeg havde vilde planer denne søndag. Vi skulle nemlig ud og shoppe amok! Vi gik mod I-sitet for at finde ud af hvor de bedste shoppecentre var. Christchurch er New Zealands shopping center-hovedstad. Vi mødte en meget flink dame som fortalte os hvilke centre hun foretrak og hvilken bus vi skulle tage for at komme derhen. Tak!
Vi tog til Dressmart, som er et shopping center fyldt med outlet butikker. Vi fik en pedicure og fodmassage her. Det var lidt spøjst at prøve. Efter at have gennemsøgt alle butikkerne her, tog vi til Westfield og shoppede amok i et par timer.
Resten af søndagen stod på ren afslapning. God dag!
Dag 6, mandag den 10. februar
Dagen startede kl. 7:30 hvor vi pakkede kufferten, gik ned og spiste morgenmad, sprang på bussen og forlod Christchurch. Kursen blev nu sat mod Mount Cook. På vejen til Mount Cook, stoppede vi ved Lake Tekapo, som om muligt var det smukkeste område jeg har set. Hold nu helt op! En bus med 40 unge mennesker blev helt stille og salige ved synet af denne ubeskriveligt blå sø og de snedækkede bjerge i baggrunden.
Aftenen før havde vi tjekket vejrudsigten og den sagde at det skulle blive rimelig køligt, så vi tog lange bukser og jakker på. Da vi nåede Mount Cook var vi ved at smelte! Vejret i New Zealand var som altid utilregneligt.
Denne aften skulle vi sove på Glentanner Lodge ved Lake Pukaki. Jeg sov på værelse med Luna, Christina (GB), Sarah (S) og Inka (G). Hyggenygge! Nogle af trainee'sene skulle lave aftensmad denne aften. Den stod på grillmad og det var lækkert. De burde virkelig indføre rødbedeburgere i Danmark! Efter aftensmaden gik vi ned til søen og badede. Det var super hyggeligt. Da solen gik ned, blev vi alle angrebet af sandfluer, så vi løb tilbage til vores værelser. Det var en god dag hvor vi så nogle af de smukkeste steder i New Zealand.
Dag 7, tirsdag den 11. februar
I dag stod jeg op til den smukkeste udsigt.. Mount Cook med skyer på toppen og bunden så man kun kunne se midten af bjerget.
Efter morgenmaden satte vi kursen mod Dunedin. På vejen stoppede vi ved Moeraki Boulders, Otago. Det var de hersens sten, som var store, helt runde og glatte. De ligger i vandkanten af en strand. Det var et rimeligt spektakulært syn, og selvfølgelig skulle jeg da lige bestige nogle af stenene.
Efter dette kørte vi det sidste stykke vej til Dunedin. Her stoppede vi ved verdens stejleste vej. Den er 70,6 m stejl hvor den er stejlest! Det var helt ubeskriveligt hårdt at bestige dette mindre bjerg, men det var det hele værd. Da vi nåede toppen, fik pusten og kiggede ned at den sygeligt stejle bakke. Meget belejligt har de installeret en lille drikkevands fontæne for toppen af bakken.
Da vi alle stavrede ned igen kørte vi hen til vores motel mens vi er i Dunedin.
Senere samme dag skulle vi på en guidet tur på Speight's bryggeri. Det var fedt! Vores guide var en skotte og han havde gråt, langt fuldskæg. Vi så og hørte en masse om øl-brygger kunsten. Sidste del af turen var ølsmagning. Vi kunne selv vælge hvilken slags øl vi ville have, hvor meget vi ville have og hvor mange gange vi ville fylde glasset igen. Der gik selvfølgelig kunst i at se hvem der kunne nå op og genopfylde glasset flest gange. Jeg tror ikke nogen ved hvem der vandt.. Min farvorit øl var "All Dark"-lageren. Jeg er åbenbart mest til mørk øl.
Vi spiste aftensmad på Speight's restauranten lige omkring hjørnet. Hele bundet var samlet og alle var i godt humør efter ølsmagningen. Maden var udsøgt! Efter altid at have fået en "well done" steak selvom jeg har bestilt "medium rare" bestilte jeg for første jeg "raw and bloody" og det var så lækkert! Med kartofler, græskar og champignon sovs - mums! Desserten var en chocolate mudcake med is, jordbær og flødeskum -mmh!
Herefter tog nogle af os hjem til motellet og spillede kort. Jeg vandt selvfølgelig ikke en eneste gang.. (Luna vandt nok 9 ud af 10 gange, haha) Det var hyggeligt!
Dag 8, onsdag den 12. februar
"I dag er det Simons fødselsdag, hurra hurra hurra!" - Det var meget underligt ikke at være hjemme i Danmark og fejre Simons fødselsdag, men jeg tænkte på ham mens jeg var i New Zealands mest skotske by, Dunedin.
Vi startede dagen ud med at gå en tur i byen. Vi så Dunedin Railway Station, som er en af verdens mest fotograferede bygninger. Desuden så vi Dunedins første kirke som var rigtig flot! Herefter gik vi hen til Cadbury's chokolade fabrik. Her skulle vi på en guidet tur og se hvordan de producere al den lækre chokolade. Vi så det største chokolade vandfald i verden - vi blev ledt ind i en silo, hvor de åbnede en lem i toppen af bunden af siloen. Vi stod nedenunder og råbte "we want chocolate" og så væltede det ellers bare ned med flydende chokolade i bedste Charlie og Chokolade Fabrikken stil. På turen fik vi for resten også smagsprøver - yay!
Senere samme dag tog nogle af os på Yellow Eyed Pinguin Conservation. Her så vi guløjede pingviner, små blå pingviner, én søløve og en masse sæler. Vi kom så tæt på sælerne at den ene af hannerne begyndte at brøle og hoppe et par skridt i mod os. Det var en god tur!
Efter en længere dag tog vi tilbage til motellet, spiste og slappede af.
Dag 9, torsdag den 13. februar
Vi forlod Dunedin og satte kursen længere syd på. Planen er at ende i Te Anau, men på vejen skulle vi se et par ting. Vi kørte igennem en by der hedder "Gore", hvor fedt er det ikke lige? Herefter kørte vi til Invercargil, som var den by jeg oprindeligt havde fået en værtsfamilie i. Det var skide koldt helt dernede i bunden af syd øen, så jeg er meget glad for at jeg endte i Northland i toppen af Nord øen.
Vi kørte helt ned til Bluff, som er den sydligste by i New Zealand, hvis man ser bort fra Stewart Island. Der var sådan et skilt med verdens største hovedstæder og distancerne dertil. Det var meget morsomt. København var ikke der på, men det er vidst også en overdrivelse af kalde København for en af verdens største hovedstæder. "Cape Reinga" var på et af skiltene og det er 200 km nord for hvor jeg bor, så jeg skulle bare trække 200 fra distancen, så det endte med at jeg havde 1200 km hjem.
Langt om længe endte vi i Te Anau. Det er en flot by, med mange turister. Til aften skulle nogle af os ud og se Glowworms. Vi tog en lille færge over Lake Te Anau, New Zealands anden største sø, til nogle grotter som ormene eftersigende skulle være i. Vi fik et lille foredrag om de her underlige skabninger og så gik vi ellers ind i en grotte. Det var utrolig smukt derinde. Vandet var så rent og at man kunne drikke det direkte fra grotten. Efter lidt tid nåede vi toppen af et vandfald. Resten af turen foregik i en lille båd i komplet mørke. Det eneste lys vi havde var lyset fra alle de glowworms der sad i grottens loft. Det var så smukt og bizart! Vi måtte desværre ikke tage billeder men hvis folk er interesserede kan man google "Te Anau Glowworm Caves". På vejen tilbage var der en flot dobbelt regnbue. Sarah (S), Conner (US) og jeg blev lidt overtrætte på færgen så der gik en mindre sikring.. Det endte med nogle meget yndige Titanic-pose billeder og nogle ubeskriveligt elefante billeder af Sarah og jeg. Alt i alt en meget lang med underholdende dag!
Dag 10, fredag den 14. februar
Valentins dag! Det var en lidt speciel oplevelse at være i selvskab med andre nationaliteter på valentinsdag. Der var flere af de unge herrer der gav chokolade og blomster til de unge kvindfolk de var lidt lune på. Luna fik endda rose og chokolade! Hun var ikke synderligt begejstret.. Jeg vågnede også op til en sød sms fra Lance og senere et opkald hvor jeg fik lovning på en gave når jeg kom hjem. Ja da!
I dag skulle nogle af os til Milford Sound og på et cruise dernede. Det var en meget diset morgen, men trods tågen så vi stadig en masse spektakulære syn. Vi så et par af New Zealands vilde papegøjer. Den hedder "Kea". Vi stoppede ved Mirror Lakes, som var meget smukke med dis omkring dem.
Milford Sound var ubeskriveligt og Cruiset var så smukt! Det blæste ikke bare en halv pelikan, men en hel én!
Efter cruiset havde vi en lidt lang køretur tilbage til Te Anau, og det udnyttede vi ved at tage os en velfortjent lur. Da vi kom tilbage til motellet, blev aftenens kokke-hold oplyst. Jeg skulle hjælpe med at lave mad denne aften og vi skulle lave Nachos. Det smagte så godt! Eller også var jeg bare meget sulten..
Luna og jeg var meget trætte og var egentlig mest klar på bare at gå tidligt i seng med en god bog. Men da vi i Te Anau sov på værelse med 7 andre piger var dette ikke muligt. Det endte dog alligevel med at blive en hel hyggelig aften, bare længere end planlagt.
Dag 11, lørdag den 15. februar
I dag kunne vi sove helt til kl. 9! Vi skulle køre fra motellet kl. 10 hvor vi satte kursen mod Queenstown - New Zealands hovedstad for adrenalinrus. Efter 2 ½ time nåede vi til Frankton lige uden for Queenstown. Her spiste vi frokost og Luna og jeg gik ind til Specsavers, New Zealands svar på Louis Nielsen, og fik strammet skruerne i vores briller #hardlifewithglasses. Vi kørte til Pinewood Lodge, vores hjem de næste tre dage. Her gik Luna og jeg op og vaskede tøj i et møntvaskeri, inden nogle af de andre trainee's fik samme idé. I ventetiden gik vi op til et supermarked hvor vi købte frugt og is. Mums! Da vi kom tilbage efter vores tøj havde vores buschauffør Murray lagt mit tøj sammen. Han er så flink!
Herefter gik vi ned og shoppede lidt i Queenstown. Det er en lækker by! Meget moderne, hvilket er utrolig sjældent i New Zealand.
Vi mødtes med nogle af de andre trainee's, som Luna kender fra Sydøen. Vi spiste aftensmad på en mexicansk restaurant kaldt "Loco". Vi fik de bedste Nachos! Herefter tog vi alle tilbage til vores motel og gjorde os klar til at tage i byen. Andreas (DK) fyldte 20 år så vi skulle ud og fejre ham. Vi deltog i et pubcrawl som hed "The Big Night Out" og det var super sjovt! Vi mødte diverse nationaliteter, men vi kunne vidst alle blive enige om at tyskerne var overalt. Luna og jeg endte byturen efter den 4. bar/pub/club, da vi skulle ud og paraglide næste morgen. Wuuuuuh!
Dag 12, søndag den 16. februar
Åååh det var hårdt at stå ud af sengen efter lørdagens bytur! Men med tanke på at jeg langt om længe skulle ud og paraglide var det pludselig ikke så svært at komme i omdrejninger. Luna, Wilf (GB) og jeg var de eneste der skulle paraglide. Jeg fløj sammen med den tyske instruktør Tony. Han var mega cool! Det er det fedeste jeg hidtil har prøvet. Det var så morsomt! Jeg ligger billeder og videoer fra min tur som fritflyvende paraglider ud på bloggen.
Efter dette blev vi kørt tilbage til Queenstown og vi gik os en lille tur i byen.
Senere på dagen tog vi på vores hidtil vildeste oplevelse - The Canyon Swing! Luna og jeg gik med hjertet i halsen op af den stejle bakke til platformen vi skulle springe fra. Der var den flotteste udsigt over den dal vi havde 109 meters fri fald ud over. Vi blev spændt fast i alle mulige seler. Vi lavede et tandem spring så vi kunne dele oplevelsen 100 procent. Luna var rigtig nervøs op til selve springet og jeg var helt cool. Da vi så kom til selve springet blev jeg rigtig nervøs og Luna var helt cool. Vi blev hævet ud over dalen og vi lod de unge herrer som arbejdede der bestemme hvornår vi faldt ned i dalens dyb. De drillede os så meget.. De var lige ved at lade os falde flere gange og hver gang beklagede jeg mig højlydt og Luna grinede bare af mig. Da de rent faktisk lod os falde skreg og bandede jeg så meget! Luna var ved at dø af grin fordi jeg skabte mig sådan. Det kan ses på videoen.. Desværre har de skåret det mest underholdende stykke af videoen væk, hvor jeg svovler og bander og sværger på at jeg vil give mændene deroppe den samme tur. Det var i sidste ende en meget god oplevelse! Så vildt og sjovt og morsomt.
Efter dette gik vi hen og fik os en Ferg Burger, som er kåret som verdens bedste burger. Mums!
Resten af aftenen slappede vi maks af! Det var en goooood dag! Paragliding var så fedt!
Dag 13, mandag den 17. februar
I dag havde vi ingen planer så vi sov længe. Ved 11 tiden kom vi op i omdrejninger. Luna, Christina (GB) og jeg besluttede os for at tage op til det højeste punkt i Queenstown med en gondola. Det var fedt at blive ført op ad bjergsiden af et bjerg i en lift!
Deroppe prøvede vi så The Luge, som er en slags rutsjebane. Du sidder i en lille plastik kælk med hjul under, og så kører du ellers bare rundt på en bane hvor det bare handler om at køre stærkest - og jeg vandt! Vi tog tre ture og så købte vi den lækreste smoothie! Vi tog ud og shoppede lidt og jeg gav Christina shopping råd - vi hyggede os så meget og Luna og jeg blev enige om at vi bliver nødt til at indføre ordet "hygge" i den engelske ordbog.
Luna og jeg havde planlagt at vi ville have en stille aften med et par gode bøger og en flaske hvidvin, men problemet var bare at vi blev lidt snaldrede.. Så vi valgte at gå en tur i byen og en stille aften blev hurtigt til en festlig nat!
Dag 14, tirsdag den 18. februar
Vi skulle tidligt op i dag, da vi havde en lang bustur foran os. Vi skulle hele vejen fra Queenstown til Fox Glacier. Vi stoppede et par steder hvor der var noget smukt natur. Vi gik blandt andet over en bro hvor en frådende flod løb nedenunder. Det var ret voldsomme mængder vand der flød under den bro!
Da vi ankom til Fox Glacier var hele gruppen af unge mennesker trætte og udmattede efter den lange køretur. Efter aftensmaden gik vi alle ind på vores tildelte værelser og hyggesnakkede lidt indtil vi gik i seng. Det var en lang, men ikke specielt begivenhedsrig dag.
Dag 15, onsdag den 19. februar
Vi skulle tidligt op i dag og det regnede. Meget. Første dag på turen hvor det rigtigt har regnet. Så vi kan vel i realiteten ikke klage. Vi skulle ud og gå en tur på Fox Glacier. En bus tur på 10 minutter og vi var ved stedet hvor vores tur startede. Det var meget spøjst at der var regnskov omkring gletcheren. Der er åbenbart kun tre steder i verden hvor dette fænomen eksisterer. To af disse steder er i New Zealand.
Vi blev udstyret med regnbukser, vandresko, tykke sokker og pigge til at putte under vores sko når vi skulle gå på gletcheren.
Det var en meget smuk gåtur op til gletcheren. Der var vandfald, klipper, bjerge og vandløb vi skulle gå over. Langs den ene side af stien løb en flod som bestod af smeltet is fra gletcheren.
Efter en halvtimes gåtur nåede vi til et hegn hvor der stod at kun guidede grupper måtte gå forbi. Vi skulle nemlig under en meget ustabil klippeside, som har taget flere turisters liv. Da vi kom forbi dette, var vi ved foden af gletcheren. Vi skulle nu have spændt vores pigge fast under vores skosåle. Det var et forholdsvis simpelt job, men fordi folk ikke lyttede til instruktionerne tog det en krig og lidt til at få alle os unge trainees gjort klar. Vi fik også tildelt en vandrestav. Vores guide havde sådan en tohovedet skarp økse. Jeg troede egentlig mest den var til pynt, men allerede på de første trin af is begyndte hun at hugge løs på isen. De bliver nødt til at bruge den da isen hele tiden ændrer sig og trinene så delvist forsvinder. Der var trin det meste af vejen, men nogle steder var det for stejlt eller for smalt og vi måtte bare trampe hårdere i isen så vores pigsko sad bedre fast i isen. Vi gik rundt i en times tid og fik taget gruppebilleder og snakket om dette bizarre fænomen.
Efter turen fik vi tildelt et certifikat der sagde at vi havde gået på Fox Glacier - så det!
Herefter satte bussen kursen på Greymouth. På vejen stoppede vi i Hokitika, som er New Zealands hovedstad for den populære grønne sten, jade, som man laver smykker af.
Vi nåede til Greymouth sidst på eftermiddagen og i dag skulle vi lave aftensmad igen, så vi gik i køkkenet og fik tændt op under barbecuen.
Vi snakkede med en anden dansk trainee, Chris, som ikke har arbejdet i New Zealand. Han skulle have arbejdet her i seks måneder, men tre dage inden han skulle med flyveren sprang hans blindtarm og han var ikke i stand til at tage af sted. Jeg var pludselig meget taknemmelig for at min blindtarm sprang da jeg var yngre!
Aftenen bød på heftige diskussioner mellem norske og danske trainee's. Danskerne vandt i sidste ende og det havde ikke noget at gøre med det store antal af danskere sammenlignet med det lille antal af nordmænd på turen. Nej nej da.
Dag 16, torsdag den 20. februar
Bussen kørte fra Greymouth kl. 9:15 og satte kursen mod Nelson. På vejen stoppede vi ved Punakaiki Pancake Rocks - Blowholes. Det var nogle store stenformationer som folk mener ligner pandekager i stakke. Det var et meget spektakulært syn! Rigtig smukt og lige ud til det Tasmanske hav.
Vi kørte langs Buller Gorge på vejen op til Nelson og det var en rigtig smuk tur.
Da vi kom til Nelson ved aftenstid kunne vi ikke vente på at komme ud af bussen. Vores motel for de sidste dage hed Paradiso og det var rigtig lækkert! Der var spa og swimmingpool! Nelson er en rigtig ferie by. Byen er kendt for at være meget solskindsrig. Det tror jeg på! I går var der 29 grader! Det var lækkert og resten af dagen slappede vi af omkring poolen og alle var glade og tilfredse.
Dag 17, fredag den 21. februar
I dag er vores sidste dag inden turen går hjem i morgen. De fleste er kede af at turen er ved at være ovre, men jeg kan ikke lade være med at glæde mig til at se Lance igen..
Vi stod op ved 8 tiden og gjorde os klar til fredagens aktivitet, nemlig en frisk ridetur i New Zealands smukke natur. Luna, jeg, Sara (S), Hannah (CAN), Jojo (CAN), Trine (DK) og Sophie (GB) var de modige syv, som sprang op de fremmede heste rygge i Happy Valley uden for Nelson. Jeg red på en flot tidligere væddeløbshingst kaldt Forrest (Gump). Han var en darling og han elskede at løbe stærk, uden at stoppe igen - ligesom Forrest Gump.
Der var meget tyk tåge, så vi kunne ikke se så meget oppe i bjergene, men da vi stoppede for at drikke lidt the, lettede tågen en smule så vi fik taget et par billeder af den smukke udsigt.
På tilbagevejen fik vi lov til at ride i galop og hold da helt op Forrest kunne overhale alle de andre heste indenom! Jeg tabte min telefon, men den flinke guide fandt den heldigvis igen.
Den ene af hestene var sådan en enorm arbejdshest og da vi kom tilbage fra turen sprang både Sophie, Trine, Jojo og Hannah op på ryggen af Ben. Det giver lidt et billede af hvor stor han var. Det var en ridetur der bestemt var alle pengene værd og det var en god sidste aktivitet!
Efter rideturen tog vi hjem og pakkede vores kufferter så de var klar til afrejse lørdag morgen. Vi tog alle sammen ud og spiste på Lonestar. Her fik vi alle en lille ting som beskrev vores individuelle adfærd på turen. Luna og jeg fik en halskæde med et cocktailglas i - vi endte altid med at sidde og drikke sammen med Mandy og Vanessa, som mente vi var meget mere udholdelige angående alkohol og mente at de måtte være vores danske blod. Vi tog alle i byen herefter hvor vi invaderede den ene bar efter den anden. Det var en god afslutning på et par uger med så utrolig mange gode oplevelser og minder!
Dag 18, lørdag den 22. februar
Kursen blev sat mod Picton kl. 8:45 og vi havde en meget stille bustur hvor langt de fleste sov. Vi nåede Picton kl. 12 og da vores færge ikke sejlede før kl. 14, gik vi ud og spiste frokost. Luna skulle med bussen sydpå kl. 13, så jeg fik givet hende et stort farvel knus og ellers sendt hende afsted. Færgen var en halv time forsinket, men da vi endelig kom ombord gik det hele flydende. Vi fik spillet en masse kortspil og der blev afholdt nødsituations øvelse på skibet, så der var en masse larm. Vi besluttede os for at gå ud på dækket og slappe af, væk fra den øredøvende bippen fra alarmerne.
Vi ankom i Wellington ved 18 tiden. Her skulle jeg sige farvel til Christina (GB) som tager hjem til Englang mandag morgen. Jeg tog en bus til lufthavnen og mødte to andre trainees derude, Dani (CAN) og Wilf (GB), som skulle med samme fly som jeg.
Vi lettede kl. 20:45, jeg havde en vindues plads! - og vi landede igen kl. 21:50 - 15 minutter før tid. Det må være første gang det er sket!
I lufthavnen blev jeg modtaget af en meget savnet Lance som stod og ventede på mig. Vi tog ud og spiste sen aftensmad i Auckland og derefter var der 4 timers kørsel hjem. Kl. 2:55 var vi hjemme og jeg var så klar på at få en længe ventet god nats søvn i vante omgivelser.
Det har været en helt uforglemmelig tur!
- comments
Lars Ole Rugtved Hej Maja Helt vil flot blogindlæg, vi syntes næste vi har være lidt med på turen, nu vi har læst det højt sammen. Vi glæder os til at se dine billeder og måske fange dig på Skype. Mange kærlige hilsner Thea, Edit og Far
Kirsten Hej Maja. Tak for turen. Dine beskrivelser er så levende. Dejligt at høre, at du oplever de ting, du gerne ville og vist meget mere... Jeg tænker på dig, når jeg går forbi min aluminiums fantail, som står og pynter i stuen:-D Kærlig hilsen faster