Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg endelig en ny bolig :) sagde farvel til the landlady og er nu kommet i en bolig som synes som det rene nirvana set i forhold til mit gamle værelse. Jeg deler lejligheden med min kollega Mikkel, hvor vi deler stue og køkken som er ud i et, men har så hvert vores værelse samt toilet. Oppe på taget er der en lille swimmingpool, hvilket jo er skønt på de meget varme dage. Hver dag når temperaturen op på over 30 grader, så en kold dukkert kan gøre underværker. Jeg er blevet lovet halvdelen af de penge som jeg gav the landlady tilbage, men hun nægter at skrive under på at jeg får dem igen, hvilket efterlader mig noget mistroisk overfor jeg nogensinde får de penge at se igen, men så har jeg da lært af den historie samt har et minde mere (ikke så positivt måske) i bagagen... men det kan jo være at jeg tager fejl og at hun lever op til sine ord.
Jeg har stadig ikke vænnet mig til trafikken, det føles som et dødsønske hver eneste gang man bevæger sig ud på gaderne mellem knallerter og biler i hundredevis, forstår slet ikke hvordan der kan være så lidt trafikuheld set i forhold til deres vanvidskørsel, men de er vant til denne jargon og bevæger sig rundt omkring hinanden som om det var det nemmeste i verden. Det er faktisk helt imponerende at se hvordan de undgår sammenstød når alle kommer kørende mod hinandeni et kryds.
Jeg var sammen med Mikkel ude at se en af de mange templer i Saigon i går (Jadekejserens paragode) 29.01.12. Der var proppet op med mennesker, turister, men hovedsageligt folk som var kommet for at bede til barmhjertighedsgudinden Quan Am. I templet kan man finde kejsere som har besejret tigre og drager, og man kommer ind i rummet hvor kongen over helvede bor, og derefter ind i et andet rum hvor der er 12 trædukker der imiterer 12 kvinders menneskelige handlinger, de er ikke alle positive, f.eks. er der en som drikker for meget risvin. Der er i dette rums alter fyldt med røgelsespinde, sat af barnløse kvinder som ønsker at de måtte blive gravide.
Udenforan templet sad sælgende folk og forsøgte at sælge små fugle, fisk og skildpadder. Det er en anden ting som jeg ikke vænner mig til her i Vietnam, den dårlige behandling af dyrene. Det er så synd for dem, og man fristes helt til at købe dem alle for så at slippe dem fri. Måske ville de ikke kunne overleve længe i naturen efter et langt fangenskab, men de kunne i det mindste dø frie og ikke pga hedeslag eller sygdom pga de kummerlige forhold.
Men hvor er her bare spændende, jeg føler her dag at jeg oplever noget nyt, at der er utroligt mange eventyr der bare ligger rundt om hjørnet og venter på mig. Det er lige mig- men kan også godt mærke nu hvor vi har fået den nye lejlighed, hvor skønt og vidunderligt det er at bare smide sig foran tv'et og tage en salpper for alle indtrykkene.
Noget af det som jeg indtil videre synes er det mest spændende, er alle markederne hvor de sælger alt mellem himmel og jord. Det er så spændende at gå rundt og se alle de mærkelige ting som man aldrig ville kunne finde hjemme i lille Danmark. Mange steder lader de også en gå rundt i fred, men hvis man sender en vare et alt for interesseret blik, kan man ligeså godt vide at så er man fanget, og at den handlende nu vil forsøge sit bedste for at afsætte sit produkt til den rige vesterlænding :) her skal man forsøge sig at prutte om prisen, hvilket jeg ikke er sååå god til endnu, for jeg synes jo det er billigt set med danske øjne, men det er et faktum at prisen ryger vældigt op i vejret når der er tale om en hvid kunde frem for en lokal. Tænk hvis dette skete hjemme i DK, hvilket ramaskrig der ville være....
Det var alt for denne gang - glæder mig til at høre fra jer <3
- comments



Æna Ihh hvor dejligt med nyt fra dig :) Det lyder som om du har det skønt, og oplever en hel masse:) Dine beskrivelser får mig til at tænke på Kina, selvom de lande nok er meget forskellige så har de ligheds punkter kan jeg læse. Jeg står overfor store flytte uge, de sidste ting skal købes i Ikea på onsdag, torsdag og fredag skal der pakkes og lørdag skal jeg flytte. Jeg starter dog ud uden tv, tallerkener og gryder, som Helle og Ole gerne skulle have med til min fødselsdag.. (krydser fingre) - Men Mortens mor er også ude og rejse til d. 14 feb. så der skal jeg stadig have Poxy på skift, så jeg skal stadig bo lidt hos mor, da Poke ikke må komme op til mig. Nu skal jeg ind og se om du også har lagt billeder ind. Knus til dig..
Maja Hej sødeste søster :) Gid jeg kunne hjælpe dig med alt den der flytten, ved at det er ret hårdt jo.. Hvor er vi heldige at vi har sådan en dejlig familie der altid står klar til at hjælpe os!!!! Savner dig <3
gudrundanielsen hej maja jeg tror du ville at komme på besøg hos din mormor jeg har nemlig bagt idag både boller og kringle , desværre kan jeg ikke sende dig lidt .. Jeg kan ikke engang hjælpe Thyra , hun ringede lige da jeg tog kringlen ud , så sagde , det er dårligt , jeg har lige lavet kaffe -og- jeg har SGU ikke engang en tvebak , , men der er lidt langt at køre , især her i vintervejret . jeg håber ikke der kommer mere sne , jeg vil gerne på job i morgen ,og jeg er ikke så glad for at kære HVIS det er glat . på lørdag venter jeg besøg fra Suderballe , jeg var også inviteret sammen med Helle og Ole til Vibeke i KBH yil fødselsdag.. næste lørdag har Moster inviteret til frokost . glæder mig hvergang over dine hilsner ,og nu også over Inas blog med fortællinger om al hendes kreativitet ,----SLUT--- Knus fra mormor.
Maja Hej sødeste mormor :) Uhm det lyder ellers virkelig lækkert, med din lækre kringle og dejlig dansk kaffe til, hvis jeg kunne ville jeg meget gerne have kommet på besøg og hjulpet dig med at spise dette :) Lyder som om at du har lige så travlt med sociale arrangementer som altid, hvor er det dejligt!! Jeg har fået en kjole skræddersyet, en sort i silkeagtigt stof til kun 330 kroner, den er meget sød og jeg skal have den på i aften til et dansk arrangement her i Saigon. Vi skal nemlig til en oste og vinaften.. Jeg synes også at Inas blog er spændende, for ja hun er bare rigtig dygtig og kreativ!! Mange knus og kram fra Maja