Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er den første uge i Vietnam gået, jeg føler at jeg har været her længere for bagagen er allerede fyldt op med en masse indtryk, og jeg glæder mig til at få flere oplevelser ned i kufferten.
I de her dage er Ho Chi Minh City's gader fyldt med festglade vietnamesere og gaderne er pyntet med blomster og dekorationer. Det er så fint og hyggeligt at gå rundt og betragte denne glade, men højtidelige stemning.
I fredags var vi inde i centrum for at se Thet, altså vietnamesisk nytår. Vi sad oppe på taget af et meget fint samt dyrt hotel, hotel Rex, og kiggede ned over byen og så på de fine parader og forestillinger. Det var super hyggeligt, og aftenen sluttedes af med at Mikkel (den anden praktikant) og jeg tog i byen og fik en del drinks og var først hjemme ved fem tiden om morgenen.
I går, lørdag, tog min chef Indius, hans kone Thu, Mikkel og jeg på sightseeing hvor vi så de turist ting som man bare skal se når man er i byen.
Vi så det fine postkontor som blev bygget i 1800 tallet af de franske kolonister. På muren af bygningen er der små tavler med navne på berømte videnskabsmænd, her kan man finde en tavle med Niels Bohr bl.a.
Derefter tog vi hen på præsidentpaladset hvor vi fik en guidet tour, det var spændende, mest fordi at jeg gik og tænkte på alle de ting der var sket lige her på dette sted.
Bagefter stod den på marked, gåtur omkring i byen og dagen sluttede så af med dejlig mad på en hyggelig restaurant. Thu stod for bestillingen , så vi kunne få noget typisk vietnamesisk mad, det får vi nu hele tiden, men hun har lidt, hvis ikke meget, mere styr på menukortet. En af retterne, man får altid flere som man sidder og deler, bestod af krabbe. Den kom ind i en lille gryde og til krabben fik man en nøddeknækker der skulle hjælpe med at knuse skallen, så man kunne komme ind til kødet. Jeg baksede en del med dette, og vil mene at jeg må have været ret underholdende for de andre gæster.
Tror desværre at mit besøg munder ud i en del forhøjet selvtillid eller selvgladhed. Jeg får hver dag at vide at jeg er sååå smuk, , så hvis det bliver ved , så hvem ved haha..
Håber at i har det godt derhjemme. Love you.
- comments



gudrun danielsen kære maja . det er spænene at læse om dine oplevelser fortsæt bare 77 billeder på en uge ,det kan blive til mange album . Skal ud at spise frokost glæder mig ,min hals trænger til at blive skyllet. Glæde mig meget til en Esbjerg tur ,men nu lover de sne og blæst ,så lad os se . Glæder mig til næste nyr , knus fra mormor
Maja Hej sødeste mormor :) Dejligt at du følger så godt med, og ja der bliver konstant taget billeder, men jeg er ikke slem overhovedet i forhold til vietnameserne. Jeg er glad for at jeg ikke er hjemme til kulde og slud, selvom den årstid nu også har sin egen charme. Tænkte i går på hvor meget jeg glæder mig til at skulle tilbringe nogle dage på højbuen til sommer og nyde livet i den skønne have.