Søndag kl. 13.42.

Regnen vælter ned udenfor "det lyserøde hus", og jeg elsker lyden af regnen som slår. Derfor har jeg plantet mig i køkkendøren, hvor jeg kigger på regnen, mens jeg tænker på nogle at de ting, som har gjort størst indtryk på mig her i Kerala indtil videre:

At være hvid i Kerala, må næsten føles som at være kendt i Danmark. Opmærksomheden er virkelig stor omkring os. Når vi bevæger os udenfor "det lyserøde hus", og ud i landsbyens gader og stræder, så er vi for alvor på. Vi er i rampelyset, og nogle gange tænker jeg som pingvinerne i tegnefilmen "Madagascar": "Just smile and wave guys, just smile and wave" :o) Jeg tror at det er første gang, at nogle af de folk, som vi møder, har set et hvidt menneske. I skulle se deres ansigtsudtryk. Det er først når vi smiler og hilser at der sker en reaktion, ellers går de bare i stå. Måske ville jeg reagere på samme måde, hvis jeg så et grønt menneske for første gang. De fleste bliver rigtig glade, når de ser os, og de hvisker lidt, og fniser lidt, og peger lidt, og tager et par billeder i skjul :o) Selv når vi er hjemme, kommer der lokale folk og stiller sig ved vores port, bare for at sige hej og snakke med os - Både børn og voksne. Den anden dag, da jeg sad på vores veranda, kom en far gående med et lille barn på 1-2 år på skulderen. Barnet fik øje på mig, og begyndte at hoppe, og sige lyde, og pege på mig :o) Det var tydeligt at jeg var spændende at kigge på, så jeg vinkede og smilede, og de gjorde det samme og gik videre. Folk kommer endda ud i dørerne til deres hjem for at hilse på os, når de kan høre at vi kommer gående langs gaderne. Her i Indien bruger de blegemiddel på huden, for at blive lys i huden. Det er helt underligt at tænke på, men okay, hvide mennesker bruger jo bruncreme, foundation, tan osv. for at blive mørk i huden! Hvad er det med hudfarver, hårfarver og øjenfarver?

Det er vildt! Jeg kan få helt ondt i maven over, at det er så "stort" at kigge på os. Især når jeg tænker på, at det blot er en hudfarve, som gør os så interessante (måske også vores tøjstil :o)) Jeg synes i øvrigt at deres hudfarve er helt vildt smuk, og jeg elsker de brune øjne, og det flotte mørke hår. De er generelt et utroligt venligt folkefærd, her i Kerala i Indien <3

I går blev vi inviteret til en indisk forlovelsesfest hos naboens datter, men kunne desværre ikke deltage, da vi skulle til Kerala Boat Race. Vi fik også kun invitationen et par timer før at gildet stod på :o) Måske vi bliver inviteret til brylluppet sidst i august, hvem ved?

Ellers har jeg ikke så meget på hjertet lige nu, kun at jeg har mødt en ung kvinde, som er studerende på skolen, hvor vi går til undervisning i Malayalam - Diwya hedder hun, og hun er helt fantastisk <3 Jeg glæder mig til at lære hende og hendes kultur bedre at kende. Heldigvis kommer hun de næste tre måneder og underviser på "carehome", hvor jeg er i praktik :o)

Nu skinner solen, og jeg vil slutte for nu!

Highfive :o)