Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle, så er det tid en opdatering fra Indien..
Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser i Indien, siden jeg vinkede farvel til mor, far og Gabi i Kastrup lufthavn søndag d. 29 juli kl. 14.20. På det tidspunkt, hvor jeg sammen med mine dejlige rejsetøser, stod på rulletrapperne, på vej væk fra mine nærmeste og på vej til check in, turde jeg slet ikke tænke på hvad der ventede mig i Indiens land. Det var i øvrigt en helt perfekt afsked i lufthavnen, selvom det var svært at holde tårerne tilbage fra mit ellers så glade ansigt. Vores fly lettede kl. 15.35, og flyveturen gik godt. Vi fik lidt lækkerier til ganen, så film, spillede spil og hørte musik på vores helt egen lille fladskærms tv, vi snakkede, fjollede og tog os en lille lur i ny og næ - mmm skønt. Vi mellemlandede i Doha (I Qatar), hvor jeg, personligt, fik mit første varmechok, nøøøøjhaa, det var varmt, som i et dampbad-agtig-varmt :o) Næste stop - India! Fra Doha fløj vi til Kochi, hvor vi ankom omkring kl. 8.30 indisk tid (kl. 6 dansk tid) - Nu var vi virkelig i Indien, efter 13 timers rejse. Jeg var en træt og meget glad Maja (andet varmechok var at mærke på min krop) svedigt!
Fra lufthaven kørte vi i taxa til Nedumkunnam, hvor vi skulle møde vores kontaktperson, Father Johnson for første gang. Taxaturen var i den grad en oplevelse, og mit første møde med indisk kørsels samt landevejs-kultur. Lad os bare kalde det ekstremkørsel med ekstra mange båt lyde - Jeg savnede i hvert fald det berømte Anita-Panik-håndtag :o) Turen på 150 km tog kun 4-5 timer! Endelig var vi fremme, og kunne for første gang hilse på den mand, vi havde hørt så meget om de sidste 8 måneder.
Father Johnson tog imod os på University of Special Teacher Education, hvor han bød på en lille snak og dejlig indisk mad. Derefter introducerede vi os selv for de studerende på skolen, som sang og lavede underholdning for os. Vi gav selvfølgelig også et nummer i form af "Lille Peter Edderkop" :o) Father Johnson er i øvrigt præst og underviser på University of Special Teacher Education, som også er den skole hvor vi går til undervisning i Malayalam (det lokale sprog) hver mandag. Han er en helt fantastisk, varmhjertet mand, som gør en kæmpe indsats overfor børn, unge, voksne med nedsatte funktionsevner her i staten Kerala. Efter en rigtig god første dag kørte Father Johnson os hjem til vores residence alla "det lyserøde hus". Et skønt hus, med tagterrasse og kokuspalmer i baghaven. Vi var alle meget trætte, og fandt hurtigt vejen til vores senge. En nat, hvor myggene især holdt en kæmpe fest.. Avs..
Da vi ikke havde valgt et praktisksted før vi ankom til Indien, gik den første uge med at besøge forskellige institutioner. På den måde kunne vi danne os et indtryk af de forskellige steder, og derefter vælge hvor vi ville være i praktik. Father Johnson kørte os rundt på de forskellige institutioner, og vi besøgte blandt andet to plejehjem, et børnehjem for hjemløse piger og et for hjemløse drenge, en dagskole for børn og unge med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne, et børnehjem samt skole for børn og unge med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne, og to hjem for psykisk syge voksne. Det var en kæmpe oplevelse, at se de forskellige praktiksteder, men også anderledes fra den danske institutionskultur, og dog! Indien har overrasket mig positivt på mange områder indtil videre, men jeg ved også at jeg i min nærmeste fremtid vil møde mange udfordringer, både på det faglige og det personlige plan. Men jeg vil være i nuet, og lige nu, i nuet, nyder jeg livet i Indien :o)
Jeg har forresten valgt at komme i praktik på børnehjemmet samt skolen for børn og unge med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne - Jeg kalder det Carehome <3 <3 Jeg er ellevild med alle de helt fantastiske, dejlige børn og unge, og de har allerede lært mig at sige papegøje og elefant på Malayalam :o)
I'm in love with India
Fortsættes snarest
Møs fra Maja
- comments
Tante skrap Hvorfor kommer det ikke bag på mig at papegøje er der første ord du skal lære, de kan kun blive glade for en dejlig positiv papegøje som dig, elefant er nok bare fordi hvis du møder en, så ved hvad det hedder når den ikke vil lystre
Samantha Hvor er det fantastisk at du bare har det så godt :)!!!! Og dejligt at vi kan følge dig på denne her måde!!!
Sesse Haha :o) Ja jeg ved sørme ikke hvorfor det lige var papegøje de syntes at jeg skulle lære, men selvfølgelig.. Jeg håber de bliver glade for mig, og det virker da heller ikke som om, at de er helt bange for mig.. Kun lidt :o) Papegøje hedder i øvrigt: Tatta (udtales dardar).. Måske ligner jeg en elefant :o) De er jo bittesmå de kære børn.. Elefant hedder: Arna (udtales arnar) :o) Tak Sam :o) Ja jeg prøver at skrive på bloggen, når jeg ikke er for doven, og når jeg har tid.. Møsser.. Håber i alle har det dejligt..