Profile
Blog
Photos
Videos
Bum. Så er jeg simpelthen nået frem Melbourne - stedet der i mit hoved, inden de sidste måneders forvirring, var tænkt som min endestation for en stund...
Marlene og jeg ankom d. 8. Marts og boede de første par dage sammen hos, Jackie, en af Marley's veninder, der var så sød at åbne sit og sine to room mates' hjem for os. For mit vedkommende var det lidt mere end et par dage, idet jeg fik lov at blive et par dage ekstra, efter Marlene tog tilbage til Europa. Det var super hyggeligt at bo i det lille hus, hvor der foruden Jackie boede en pige, ved navn Meridith fra New Zealand og en fyr, der hedder Greg, og som kommer fra Sydney. Meridith, har ikke boet her så længe, så vi var fire piger, der sammen tog på en lille road trip op ad Great Ocean Road, for lige at tjekke Australiens landskab ud. Her fik vi både tid til at ligge lidt på stranden, se koalabjørne og spejde efter kænguruer, som vi desværre ikke stødte på. Derudover brugte Marlene og jeg vores sidste dage sammen med at tjekke Chapel street og deres shopping butikker ud og få slikket det sidste sol på stranden sammen. På Marleys sidste aften lavede vi mad til Jackie og Meridith, som vi pakkede i en lille picnic kurv og spiste nede ved stranden, inden vi tog ud og se på nogle små mini bini cutie pingviner, der holder til i lokal området. Det var virkelig nogle hyggelige dage. Efter Marlene tog af sted, havde jeg så lige et par dage til bare at tuller rundt, få ordnet praktiske forsikrings ting, svare på mails løbe ture nede ved stranden osv. inden jeg flyttede ind hos Anne, en veninde fra Esbjerg, som bor i Melbourne med sin kæreste. Kæresten, Lasse, var bortrejst i en uge, og det efterlod fin plads til tøse hygge og eftertænkningstid til frøken Copsø.
Da jeg flyttede ind hos Anne, havde jeg besluttet mig for at finde et job på en frugt farm for lige at få tjent nogle penge og have tid til at overveje mit næste træk. Men som dagene gik, og jeg hyggede mig i byen med Anne, kunne jeg godt mærke at trangen til at skride ud på Lars tyndskids mark med en masse mærkelige dyr lige så stille forduftede, mens lysten til at blive en del af storby livet for en stund begyndte at trække mere i mig. Så nu har jeg fundet mig et sted at bo her i Melbourne. D. 3. April flytter jeg ind i en lejlighed der ligger 200 meter fra Anne og Lasse, hvilket betyder at jeg stadig bor mega tæt på stranden og vandet, så jeg hver morgen kan smutte derned og løbe min morgentur, som jeg ELSKER. Jeg skal bo sammen med en kvinde på 38, som ejer lejligheden, sammen med hendes kæreste og en anden pige på 23 år. Hold. Nu. Kæft. Det bliver godt at få et hjem igen; En UNDERTØJSSKUFFE(!), en SENG, hvor man kan hænge sin drømmefanger, et KØKKEN, hvor man kan lave mad og et pænt BADEVÆRELSE, hvor man kan lægge sine små fine tøse sæber. HURRA - det siger jeg jer.
Nu mangler jeg så bare at finde et job, men det er så til gengæld også pænt meget urgent... Jeg skal bare have et eller andet til lige at starte på, og så kan jeg altid finde mig et rigtigt job bagefter. Heldigvis skal jeg mødes med en mand med et catering firma i morgen, så man kunne håbe på, at få styr på job situationen i morgen, for så er jeg sådan set good to go; Nyt hjem, nyt job, ny by - nyt kapitel, begynd, go… eller okay, indtil d. 3. April er jeg stadig lidt feriebarn hos Anne og Lasse, der i øjeblikket fungerer lidt ligesom min mama og papa. De giver mig tag over hovedet, en sofa at sove på, de passer på mig, de hjælper mig med at finde rundt, de hjælper mig med at finde en bolig, de hjælper mig med at finde et job, de køber ind, de laver mad, og de vasker tøj.. Where to f*** would I be without them? ..det aner jeg faktisk ikke. Men de er ligesom at have en familie her, og det er næsten ikke til at udtrykke, hvor taknemmelig jeg er dem, og hvor meget, det de gør for mig, betyder. Det er faktisk helt vildt, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg er meget rørt over deres hjælp helt ind i mit lille hjerte.
Skal jeg fortælle lidt om min opfattelse af Melbourne, kan jeg sige at jeg opfatter denne by som lidt mere funky end Sydney. Som om den ikke er helt lige så 'f***ing business' som Sydney er, men altså, hvor meget kan jeg egentligt lige udtale mig om det? Hvor meget var jeg lige rundt i Sydney og hvor meget har jeg lige været rundt her? Ja, ta' det med et gran salt… Men altså, her i Australien er der sgu egentligt okay. Men jeg har ikke haft den samme: Ih, det her er bare så meget 'my place', og lige der hvor jeg skal være - følelse som jeg havde på Bali. Jeg ved derfor ikke hvor lang tid, jeg har tænkt mg at blive, for jeg drømmer altså lidt om den lille ø i Danmark, hvor mit hjerte ligger; Fanø… Kan jeg virkelig holde mig væk fra den helt indtil december eller endnu længere? Det ved jeg ikke helt. Så jeg lader muligheden stå åben, og vender måske der tilbage (udtalt på bedste hr. Mortensen stil) i slutningen af Juli, for at blive i et par måneder - bare lige så jeg får lidt dansk sommer og smukt dansk efterårsvejr med. Så kan jeg i de to måneder på dansk jord overveje, hvilket land jeg derefter skal flytte til og opstarte en tilværelse for et længere stykke tid ved udgangen af september.. Ja, who knows.. Jeg sætter mig ikke fast på noget - jeg er vist lidt flyvsk, når jeg er på eventyr, og har fundet ud af at det er godt, ikke at træffe langsigtede beslutninger.
Jeg har det godt, og håber I alle derhjemme også har det - trods sne og kulde helt hen i April.
Mange kærlige hilsner
Sødtøs24 - flyvsk, frejdi, og på farten
- comments