Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden flyver og vores 2 uger her hos drengene og farmen, er jo næsten allerede gået... Men det har uden tvivl været to uger med masser af oplevelser ..
Vi arbejder om dagen på farmen, hvor vi efterhånden har fået lov til at lave mere og mere arbejde - dejligt .. Så føler man, at man er bare til lidt nytte ... Når vi ikke fjerner græs og river det sammen har vi fået plukket en masse sort peber. Der er vanvittig mange på et træ og hele farmen vrimler med disse træer, så det var bare at gå igang. Derudover har vi plukket lidt kaffebønner, men dem har de pt ikke så mange af, så det var mest fordi vi bare skulle prøve..
I dag har været en fantastisk dag .. Både Christina og jeg har klatret i kokospalmer! Vi havde en lille smagsprøve i mandags, hvor vi lige var et lille stykke oppe i palmen. Men i dag havde vi bestemt os for, at vi skulle til toppen og skære kokosnødder ned ... Jeg var den første, og nåede toppen uden de store problemer, det er derimod ikke særlig sjovt at gå ned .. Den lille pig der sidder på hver støvle skrider nogle gange så man lige falder et lille stykke .. Og det eneste man har er en stamme at klamre sig til.. Nå men vi klarede altså begge at komme helt til tops - fedt fedt !!
Aftenerne bruger vi her på drengenes center. Vi hjælper med deres lektier... Blandt andet engelsk lektier - jo jo, jeg kan faktisk godt :) Derudover elsker de at lege nogle små lege, så dem står vi også for .. Det er en fantastisk følelse, at komme hjem fra farmen og alle drengene bare nyder at vi er hjemme, og vil spille et eller andet spil med os ...
Som I nok kan høre har jeg det helt fantastisk ... De 2 uger her i Tagaytay er gået ualmindelig hurtige, og det er næsten helt trist at skulle tilbage til storbyen allerede på søndag.. Men der bliver det sikkert skønt også ..
Trods tsunami varsel og syreregn klarer vi os her i det skønne land Filippinerne :)
- comments