Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg tid til en lille opdatering her på bloggen ..
Jeg er nu ankommet til Filippinerne, hvor vi blev hentet i lufthavnen .. Flyveturen gik som planlagt, og det var som at gå ind i en sauna, da vi gik ud af lufthavnen .. Vi har mellem 25 og 30 grader i skyggen, og en luftfugtighed på de 80 - 90 % vil jeg gætte på .. Man bliver i hver falde hurtig ret klam :)
Christina og jeg har begge været meget spændte på, at komme herned og se hvordan alting er .. Fra vores ophold på platformen i Nepal, havde vi tusind ideer til, hvordan Kanlungan kunne blive et bedre center .. Men allerede efter den første aften var det tydeligt, at alle disse ting, som tandbørstning, hygiejne og opvaskeordning allerede var en del af det daglige program ..
Det har været en stor omvæltning at komme her til Manila. Alting er nyt og begge er vi total bombede efter blot to hele dage blandt børnene .. På det center, hvor vi bor er der kun 15 børn, som bor her fast ... De er vildt søde, og kæmper en kamp for at få vores opmærksomhed. Tænk at man kan gøre så stor en forskel, bare ved at være tilstede - fantastisk !!
De første dage er gået med introduktion til arbejdet, leg med børnene og generelt blive en del af denne familie her på Kanlungan :)
I går mandag, var vi til "grand opening" af en kaffebar, som nogle af de ældste drenge, samt nogle af de voksne, har startet for at støtte børnene.. Pengene går til uddannelse til de børn der kommer så langt. Der er gang i tusind projekter og det er så fedt at se !!!
Om formiddagen arbejder vi her på vores eget center og hygger med børnene. Men om eftermiddagen går vi hen til ODC (Open Day Center), som ligger blot 5 min. gang herfra ... Der arbejder vi fra kl 13 til 17 - 18 stykker. Centeret er for de børn der lever på gaden og eller har brug for ekstra omsorg.
Der er styr over det hele og hvor er det skønt at tænke på, at jeg skal beskæftige mig med det i 3 måneder. Og så ovenikøbet i Manila, Filippinerne ... Livet er SKØNT !
- comments