Profile
Blog
Photos
Videos
Foerste dag i Pokhara blev brugt paa at faa lavet vores tims-permit (trekkingtilladelse) til vores lille trek i Annapurna bjergene. Derefter tog vi til Devi's fall, som er et vandfald, der er opkaldt efter en fra Switzerland som eftersigende skulle have faldet i, og druknet, men historierne er mange. Efter det ikke saa spaendende vandfald ville vi proeve en gaatur, beskrevet i Lonely Planet, op til World Peace Pagoda. Godt nok stod der i LP at man skulle passe paa tyve, men ja.. Paa vej hen til den skov vi skulle igennem moedte vi to unge maend, tydeligt paavirket af hash el. lign. De fik snoevlet frem at vi ikke skulle gaa igennem skoven, for der var mange der var blevet overfaldet der, og de tager alt - selv jeres sko, loed beskeden. Vi fik takket dem for det gode raad, og den nye vejledning, men vi skulle da ikke gaa uden at faa tilbudt en god omgang hash eller andet. Vi fik paent takket nej, og kom sikkert op til pagodaen. Hvilket var super flot, vi fik taget nogle billeder og saa gik turen tilbage over Pokharas soe, Phewa Tal. Om aftenen fik vi spist en god steak paa Everest steakhouse, som havde en kaempe reklame fra Carlsberg hvor man kan vinde en rejse til verdens bedste barer (I Rom, Dubai og Koebenhavn) saadan DK!
D. 13/11 Var foerste dag paa vores trek. Vi tog bussen mod Nayapul kl. 8, denne gang lokalbussen m. vores baggage paa skoedet, en masse nepalnesere og nepalnesisk popmusik paa kassettebaandet! Efter halvanden times koersel var der tilsyndelande morgenmadspause (man ved aldrig helt hvad vi holder for naar man koerer med lokalbus). Da vi igen koerte opdagede busmanden at vi ikke var staaet af og det vidste sig at pausen havde vaeret i Nayapul. Ingen problem, vi kunne skifte bus i den naeste by 10 min. vaek. Bussen holdte ind, men lige da Nanna skulle til at staa af begyndte bussen at koere igen, der var det for sent og Nanna roeg ud af bussen, men naaede lige at blive grebet af den unge mand som soerger for at alle betaler og at bussen ikke rammer ind i noget eller nogen. Vi overlede og hoppede paa bussen tilbage til Nayapul. Vi gik lidt rundt og vidste ikke helt hvor vi skulle begynde vores trek. Vi spurgte om vej og saa var vi afsted, denne gang uden guide. Det hele gik godt og uden at gaa en eneste omvej ankom vi til Tikedhunga 91577 m) kl. 15. Eftermiddag og aften gik med velfortjent bad og en god bog.
D. 14/11 var en HAARD dag. Fra Tikedhunga til Ghorepani Deorali tog det fra 8.30 til 17.15, vi naaede det lige inden det blev moerkt. Stigning var fra 1577m - ca. 2200 m. Nanna fik ja, lad os bare sige "Damn you Asian food", og Magnus var en helt og bar de tunge til for hende. Saa vi gik tidligt i seng.
D.15/11 Vi havde stilt uret til kl. 05.00, saa vi kunne naa at gaa op til Poonhill for at se solnedgang, men da Nanna stadig havde det daarligt blev vi i sengen. Magnus vaagnede 06.15 og vi fandt ud af, at vi fra vores vindue kunne se solopgangen og de smukke snebjerge, saa det laa vi og noed. Magnus blev fristet og kl. 07.00 begik besteg han Poonhill (3210 m), her moedte han alle menneskene paa vej ned og endte med at have det hele for sig selv, hvilket nok i og for sig var bedre end at se solopgangen med flere 100 andre mennesker. Ghorepani til Tatopani (som betyder "Tato = varm" "Pani = vand") tid 10-17.30. Den dag gik det ned ned ned. Endnu end laaaang dag. Heldigvis er Tatopani stedet for hotsprings (deraf navnet) og det var to traette danskere, der satte sig med en cola og en oel og noed den varme vand paa de oemme muskler.
D.16/11 kunne vi se frem til en 6 timers gaatur til Beni, hvor vi skulle med bussen til Pokhara. Vi opdagede dog at man kunne tage en 2timers jeeptur istedet, og den fristelse kunne vi ikke modstaa.
D.17/11 var der, efter en uge med skyer, en smule klart vejr, og det skulle udnyttes! Vi stod tidligt op og fik bestilt tid til paragliding. Kl. 14 koerte vi med jeepen op til flyvestedet (ca 1400 m oppe). Nanna var lidt nervoes og inden hun kastede sig, med en guide sat fast til ryggen, ud over skraenten spurgte hun hoefligt om det var okay at hun skreg. Det var dog slet ikke saa vildt som vi havde forestillet os, vi sad som i en laenestol og noed fugleperspektiv over det der den sidste uge havde vaeret vores hjem. Nanna kom med sin guide helt op i 2200 m. hoejde, og det var koldt og hoejdeskraekken begyndte at kunne maerkes. Da vi skulle til at lande var vi begge blevet modige, og fik lov at proeve noget akrobatik, i form af "spiralen" hele vejen ned. Det var sjovt, men man blev ogsaa ret rundtosset. Da vi kom ned fortalte Magnus' guide at Nanna ikke havde skreget under starten, men der imod fneset helt vildt. En fed oplevelse, og naeste gang er vi klar paa noget vildere.
D.18/11 sidste dag i Pokhara gik med at sejle lidt rundt paa Phewa tal, Nepals stoerste soe. Her noed vi solen og laeste lidt med en god oel og en masse pistacienoedder. Om aftenen tog vi paa restaurant med tradionelt danseshow, hvilket var ret opstillet og det virkede ikke saerlig traditionelt, mere som et godt stunt for at faa folk ind paa restauranten.
D.19/11 krydsede vi fingre for at alt ville gaa godt med busturen til Kathmandu, idet vi ikke havde ladet noget tid vaere til forsinkelser inden vi skulle naa flyet til Indien morgenen efter. Alt gik efter planen og vi naaede Kathmandu kl. 16. Vi skulle moedes med Linda (fra Sverige, som vi moedte i Kina) kl. 17, men vi fandt aldrig hinanden, saa vi satte os op paa vores hotel for at laese lidt. Og pludselig blev der skreget og Nanna blev loeftet op i en kaempe omfavnelse, Linda var tilfaeldigvis kommet forbi vores hotel. Vi gik hen for at spise paa vores yndlings pizzarestaurant sammen med Linda og Mike (fra UK). Her hyggede vi os rigtig meget, og det var bare super godt at se Linda igen. Desvaerre gik tiden alt for hurtigt og vi maatte sige farvel og haabe paa at vores veje igen vil krydse i Indien.
- comments