Profile
Blog
Photos
Videos
D.20/11 Kathmandu - Delhi
Nepal er et fantastisk land, men deres lufthavn er ikke helt i top. Saa vi startede ud med at flyve en halv time inden vi rigtig skulle lande i Delhi. Trods forsinkelsen paa ca. 2 timer var vores pick-up fra Sunshine House der stadig, og vi hoppede ind i bilen og koerte saa ellers afsted gennem Delhi. Hvis vi ikke allerede var udmattede af at rejse, saa blev vi det da helt sikkert af at sidde og se hvordan trafikken snoede sig ud og ind mellem hinanden, en forfaerdelig meget dyttende og ikke mindst en masse fattige boern, som kom loebende og tiggede penge hver gang bilen holdt stille.
Bilen stoppede i en sidegade, ved siden af et stort beton lejlighedskompleks. Med alle skraekhistorierne om at blive koert til forkerte steder, saa chauffoeren kan tjene penge paa os, in mente ringede alle alarmklokkerne. Vi var skeptiske, men han fulgtes os op til "hotellet" og blev ved med at insistere paa at det var det rigtige sted. Det vi traadte ind i lignede absolut ikke et hotel, men en lejlighed, med 3 nummerede rum, en stue, en gang og et koekken. Vi fik lov at se bevis paa at det rent faktisk var Sunshine House, foer vi satte vores baggage fra os. Det var en ung mand som var manager af hotellet, og saa var der en anden ung fyr til at servicere os. Vi lagde os ind paa vaerelset og faldt hurtigt i soevn. Da vi vaagnede var det aften, og vi ville ud at have noget at spise. Da vi var de eneste paa hotellet ville den unge fyr gerne med.. Hele turen gik han foran os, og vi undrede os meget over hvorfor han ville med, i det han ikke rigtig talte med os. Men han fandt en udemaerket fastfood (dog ikke usundt fastfood) restaurant til os, og sagde at han ville komme tilbage efter os om en halv time. Vi var begge totalt udmattede af alle de nye indtryk vi fik af at gaa igennem en gade fyldt med butikker og ikke mindst indere og humoeret var ikke helt i top. Da Magnus surt ville stille colaerne paa bordet floej den ene ud over bordet og lige ned i skoedet paa Nanna, der var lige ved at koge over af raseri, efter en timeout, kunne vi begge smile lidt over situationen og blive enige om at vi skulle direkte hjem og undgaa mere stress.
D.21/11 New Delhi
Vi kunne maerke at vi blev noedt til at komme ud af Delhi for at vaenne os lidt til hektiske Indien. Delhi var simpelthen en for stor mundfuld for os. Vores hotel fik os kastet over til et turistbureau, som straks kunne arrangere hele vores maaned i Indien. Vi sagde paent nej tak, og at vi ville goere det paa egen haand. Det var tilgengaeld lettere sagt end gjort. Vi tog til New Delhi trainstation for at koebe togbilletter. Lonely Planet havde advaret os, at lige gyldigt hvad folk sagde, skulle vi ikke lade nogen stoppe os i at gaa op paa foerste sal til billetkontoret. Vi ankom til stationen og straks var der nogle venlige maend der kunne fortaelle at vi bare lige sku gaa derhen til hoejre og saa op paa foerste sal. De sagde foerste sal, og det passede jo fint med hvad LP havde skrevet. Vi matte dog ikke komme ind, og en mand som arbejdede paa stationen fortalte uden at blinke, at man kun kunne koebe togbilletter til samme dag der, og at vi bare lige skulle tage hen til det her bureau og saa var han lige ved at kaste os ind i en taxa. Men Nanna naaede lige at se et stort skilt med billetkontor over til venstre. Aha! Vi var blevet snydt, selvom vi var saa forsigtige. Vi sagde nej tak til taxaen, og begyndte at bevaege os over mod kontoret. Manden loeb efter os og sagde "Tror I ikke paa mig? Hvor skal I hen?" og blev meget ihaerdig og irriterende. Vi sagde vi skulle paa toilet og skyndte os at gaa. Pyyh, endelig paa rette vej. Lige da vi skulle til at traede ind paa stationen, stillede en stor mand sig foran os og sagde at vi ikke maatte gaa derind. HVORFOR? Det maatte vi bare ikke, hvis vi skulle koebe billetter skulle vi gaa over til hoejre. NAAEH DU DEN HOPPER VI IKKE PAA! Vi blev staaende, han begyndte at raabe af os og skubbe naar vi proevede at komme forbi. Saa kom han op paa den daarlige loegn at man kun kunne koebe flybilletter deroppe. JAMEN SAA SKAL VI KOEBE FLYBILLETTER. Han saa opgivende paa os og sagde saa at vi selv kunne gaa op og se at han talte sandt. ENDELIG! Vi traadte ind i et dejlig stille kontor, som selvfoelgelig solgte togbilleter. Og oven i det spraekkede Nannas colabukser (fra dagen foer) bagi da hun hev op i dem. YES! Lad os komme vaek fra Delhi i en fart! Efter vi havde faaet koebt billetter til 3 byer gik vi til Main Bazaar. Her var der mange turister og man kunne gaa lidt i fred uden alle gloede paa en. Vi gik igen udmattede i seng og denne gang kunne vi droemme om hvordan vores Rajasthan eventyr ville blive.. Rajasthan er en af Indiens stoerste stater, ogsaa kaldte kongernes land og det er en oerkenstat. Her rejser vi nu rundt, og er begyndt at vaenne os til Indien og det er nu ikke saa slemt :) Opdatering om Rajasthan turen kommer snart :)
Glaedelig december derhjemme.. :)
- comments