Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen derhjemme,
Så er der er endnu engang lidt nyt fra Australien.
Sidst fortalte jeg om en mulighed for at arbejde på en dykkerbåd i 4 måneder mens jeg tog min Dive Master. Det er det som jeg bruger min tid på lige nu. Arbejder 4-6 dage om ugen på en dykkerbåd, hvoraf 1 af dagene er en decideret træningsdag med en instruktør hvor vi gennemgår teori og træner forskellige dyk. Resten af tiden arbejder jeg på båden med at hjælpe de dykkende gæster på båden. Nu og da laver jeg også guidede dykkerture for gæster der er certificeret dykkere.
Det er forholdsvis hårdt arbejde, fra klokken 06.45 til 17-18 stykker, men er glad for det og arbejder sammen med en masse fede mennesker. Og får selvfølgelig dykket en del også. Med både hajer, skildpadder, nemo og en masse andre fisk. For et par uger siden dykkede jeg med en instruktør og en anden gæst. Vi lavede et dybdedyk og på vejen tilbage til båden så vi en Manta Ray, som er virkelig sjældne på de rev som vi dykker ved. Instruktøren har dykket der i 4,5 år og har aldrig får set en Manta Ray :D Så vi var forholdsvis heldige at se den der!
Vejret her i Cairns varierer en del her om vinteren, men det altid 24+ grader, og vi har normalt 2-3 solrige dage om ugen lige pt. Når jeg har fri plejer jeg, sammen med de andre fra båden samt folk fra mit hostel, at hænge ud ved Lagunen. Da der ikke er nogen decideret strand i Cairns har de bygget en "falsk strand", som er lokaliseret på den anden side af vejen fra mit hostel :)
Er stadig fantastisk tilfreds med tilværelsen her i Australien, så der går nok endnu et stykke tid inden jeg vender snuden hjemaf :) Selvom jeg savner jer alle!
Håber den danske sommer er god ved jer!
Magnus
- comments
far Hvordan går det med fotos fra weekendtuer til junglen?