Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
her er en update på mit ophold I Australien.
Jeg har nu forladt Melbourne efter at have opholdt og arbejdet der i godt og vel 2½ måned.
Jeg endte med ikke at få sparet synderligt meget op. Heldigvis for mig besluttede jeg mig en aften, klokken 02 om natten, at tage på casino og spille poker. Det viste sig at være en god beslutning.
Jeg endte med at spille 9 timer til klokken 11 om formiddagen. Da jeg rejste mig fra bordet havde jeg vundet lige over 1600 dollars, hvilket betød at jeg nu havde råd til at tage fra Melbourne og lege turist oppe i Cairns.
Jeg fløj fra Melbourne den 3. juni kl. 6 om morgenen og ankom i Cairns klokken 9.15. Det første jeg mødte da jeg steg ud af flyet var varmen og solen igen. Den havde jeg bestemt savnet i Melbourne. Den nat jeg tog afsted var det omkring 5 grader varmt, og da jeg stod ud af flyet stod jeg i ca. 25 grader og bragende solskin.
Jeg fik en gratis airport shuttle til mit hostel som viste sig at være et forholdvis luksuiøst Backpacker Resort med swimmingpool, bar og en masse aktiviteter.
Solen forsatte med at skinne de næste 3 dage. Samme søndag som jeg ankom til Cairns bookede jeg en dykkertur på Great Barrier Reef. Det var en 3dags/2nætter tur, hvor man boede på en dykker båd i 3 dages tid og dykkede 11 gange i alt.
Jeg mødte kl. 6.20 ved dykkerbutikken og vi blev kørt til havnen og steg ombord på båden. Den var forholdsvis lille og det var forholdsvis trængt med 32 passagere og 7 crewmembers, men det var en forrygende tur. Vi dykkede som sagt 11 gange, heraf var 2 dyk natdyk. Jeg så en masse havskildpadder (en kæmpe stor en der var omkring 1,5 meter lang og 1 meter bred) og en del hajer også. Det var ikke de største menneske-ædende hajer, men stadig ufattelig fascinerende og flotte.
På et nattedyk så vi omkring 5 hajer der svømmede rundt omkring båden og ventede på at gufle alle de mindre fisk som vores lys og lyd fra båden tiltrak. Foruden hajerne og skildpadderne var der et utal af farverige og fantastiske fisk samt koraller der alle var hjernedødt flotte og farverige.
Alt i alt var det en fantastisk tur.
Undervejs på turen snakkede jeg med en anden deltager der kendte en der havde prøvet noget der hed et "Hostie Program" på en anden dykkerbåd. Kort fortalt kan normale mennesker booke en dykkertur med båden på 2 dage og efterfølgende blive på båden og få gratis logi, mad og selvfølgelig gratis dyk. Tilgengæld skal man hjælpe til med forskellige opgaver på båden som at dække bord, vaske op, rengøre værelser etc etc.
Efter at være gået i land tog jeg direkte op til det andet selskabs kontor og forhørte mig om muligheden for at blive hostie. Det hele forløb glidende og jeg fik aftalt at tage af sted 3 dage senere.
Igen mødte jeg op tidligt om morgenen og gik ombord på en dykkerbåd. Det var kun en midlertidig båd som skulle transportere mig ud til den båd hvorpå jeg skulle bo, arbejde og selvfølgelig dykke.
Jeg ankom til den "rigtige" båd og nød den første 1½ dag sammen med de andre gæster. Den næste dag da alle de "almindelige" gæster tog med den anden båd tilbage til fastlandet blev mig og to tyske piger som også skulle være hosties på båden og gik i gang med at rense værelser, dække borde osv. Alt gik forrygende og det var super lækkert.
Desværre blev jeg på 3. dagen syg og måtte tilbage til fastlandet. Jeg gik til doktoren og fik noget medicin (det var intet alvorligt) og venter nu på at blive frisk igen. Så snart jeg er på toppen igen er planen at tage tilbage på båden og forsætte med at arbejde og dykke en uges tid.
Dernæst ved jeg ikke hvad planen er, men jeg regner ikke med at vende snuden hjemaf lige foreløbig. Jeg har det simpelthen for fantastisk og der er så meget mere jeg gerne vil se og opleve herude inden jeg vender hjem.
Jeg lægger/har lagt billeder op i på bloggen fra både dykkerturen samt min tid i Melbourne.
Jeg glæder mig til at se jer alle igen når den tid engang kommer :)
Magnus
- comments