Profile
Blog
Photos
Videos
D. 2. januar 2011 tog vi fra 3/15 Todman Avenue med kurs mod Honolulu over Nadi i Fiji. Vi stod op kl. 07.00 og spiste morgenmad og pakkede det sidste mens hele huset stadig sov. Mads' backpack var gået i stykker så vi havde købte en billig kuffert på Paddy's Market. Dumt dumt valg! Da vi ville pakke det sidste i kufferten knækkede det øverste håndtag af. Æv æv. Men hvis det så bare var blevet ved det. Vi havde en lille gåtur ned til hvor bussen gik fra. Solen stod allerede og bagte, og vi havde begge taget lange bukser på da der plejer at være ret koldt i flyene, så det var et par svedige danskere der nåede ned til Ansaz Parade hvor bussen til lufthavnen gik fra. Vores anden kuffert var nemlig også gået i stykker. Håndtaget til at hive op så man kan trække kufferten på hjulene havde sat sig fast og ville ikke rykke sig ud af stedet, så den var noget bøvlet at trække af sted med. Plus begge kufferter var vildt tunge! Da vi så er lige ved at kunne se busstoppestedet (stadig omkring 200 meter igen) går 2. håndtag på vores nye kuffert i stykker. Håndtaget til at trække kufferten i ryger ud af sin holder så der står Mie pludselig med håndtag uden kuffert for enden. Der var nu kun ét håndtag tilbage på vores kuffert (den på siden), men vi turde næsten ikke tage i det af frygt for at det også knækkede. Lidt irriterede og en smule opgivende prajede vi en taxa, da vi ikke rigtig kunne bære kufferten det sidste stykke hen til bussen. Da vi så ankom til den international terminal ville taxachaufførens kortterminal ikke godtage nogle af vores kort. Mads forsøgte at forklare ham at det var fordi hans terminal ikke havde connection og at det altså ikke var vores kort den var gal med, men han ville ikke høre. Så Mie løb ind i lufthavnen for at finde en ATM, blot for at komme ud igen og finde ud af at chaufførens terminal pludselig virkede igen. Hmmm så stod vi der med $60 i hånden som havde kostet 30kr at hæve, og vi havde ellers været så påpasselig med ikke at have nogen australske dollars tilbage. Øv øv- igen. Inde i lufthavnsterminalen får vi købt en ny kuffert ved et par salgsassistenter der ikke kendte ordet kundeservice eller smil. Men de tilbød dog at smide vores gamle kuffert væk da vi havde pakket om. Så gik jagten efter en vægt, da vi gerne lige ville tjekke om vi skulle have pakket noget mere om i vores håndbagage. Vi fandt den, men først efter at have spurgt to forskellige kundeservicemedarbejdere, der begge hårdnakkede nægtede at det havde de ikke i lufthavnen og vi måtte vente til vi kom frem til check-in skranken. Den første havde endda den frækhed at vende ryggen til os og gå imens han svarede os. Da Mads så gik på jagt efter nogle kuffertmærker i stedet fandt han minsandten et sted hvor vi for $1 pr. taske kunne få dem vejet. Da vi først tog fra Ann-Sofies var vi lidt sørgmodige over at skulle forlade Sydney efter at have tilbragt så meget tid der, men vi skal da lige love for at Sydney gjorde alt for at vi ikke skulle være kede af at forlade det denne morgen. Men den blev lidt bedre da vi fik checket ind og fandt en lille BigMac menu på den gyldne måge.
Flyet gik til Nadi (Fiji) kl. 12.55 og vi havde fået kanon gode pladser. Den allerbagerste række i flyet, hvor der kun var to sæder og masser af plads ud mod vinduet. Vi kunne lægge sæderne helt ned uden at det generede nogen, plus vi var de første til både at få frokost og drikkevarer. SKØNT! Og så spillede de ukulele-musik da vi lettede og landede. Rigtig dejlig ø-stemning. Og selvom turen kun varede 3 timer og 50 minutter var der Entertainment System i sæderne så tiden gik med en lille film, The Sorcerer's Apprentice.
Da vi ankom til Nadi lufthavn var der meget varmt og fugtigt, selvom kl. var 19. I ankomsthallen blev vi modtaget af 5 mænd i hawaii-skjorter der spillede musik for os. Ø-stemning er det bedste!
Vi havde ca. fire timer i Nadi lufthavn. En af disse timer gik med at vente på pizza. Den langsomste pizza i hele verden! Kl. 22.30 gik vores fly til Honolulu. Igen var vi super heldige med sæderne. Vi fik en række med tre sæder for os selv og der sad heller ingen bag os så igen kunne vi lægge sæderne helt ned, hvilket nok medvirkede til at vi sov næsten hele fly-turens 6 timer. NICE!
Vi ankom til Honolulu kl. 06.00 d. 2. december. Lidt mærkeligt at vi d. 2. december kl. 7 stod op i Sydney, og så lander i Honolulu d. 2. december kl. 06.00. Det betyder også at vores 2011 har 366 dage. Mærkeligt! Det gik virkelig hurtigt med at finde bagagen og komme igennem paskontrol, så kl. 6.20 stod vi udenfor terminalen og ventede på en taxa. And guess what!! Vi blev sgu hentet af en limousine! Så bliver feriestemningen ikke lækre! Vi havde bestilt alle 9 nætter på Waikiki Sand Villa, men vi kunne desværre ikke få vores værelse før kl. 15.00. Hmmm 8 timer til - what to do? Selvom vi havde sovet ombord på flyet var vi noget trætte i kroppene efter at have været tidligt oppe og rejst i mange timer. Vi var sultne så vi gik på Denny's og bestilte en grand slam breakfast der bestod af æg, frisk frugt, pandekager, toast, hashbrowns og SPRØDT BACON! Jaaa endelig et sted hvor de kan lave ordentligt bacon. Mætte gik vi ned til stranden, lejede et par strandstole og sov i tre timer, hvorefter vi spiste igen. Vi ELSKER Hawaii! Kl. 13.00 gik vi tilbage til hotellet og heldigvis var vores værelse klart. Og hvad tror I så resten af dagen gik med? Jeps, vi sov et par timer hvorefter vi gik ned og spiste aftensmad! Hahahaha. Spise og sove, hvor er det herligt at være på ferie! Aftensmaden var overdådig på ægte amerikansk maner. Forret: Tre dips (ranch, blue cheese og tomat), fire indbagte mozarella sticks, fem chicken wings, tre stykker selleri og to små burgere! Hovedret: Mads - En halv række spareribs med pomfritter, Mie - chrispy kyllingestykker med pomfritter og ranch dressing. Denne herlighed blev skyllet ned med en strawberry mojito og et stort glas øl! Velbekomme!
Inden vi igen kravlede hjem under dynerne var vi omkring et lille butikstorv hvor der stod en mand med en masse papegøjer. Der var blandt andet en kæmpe stor grøn papegøje - den største vi nogensinde havde set. Han påstod den kostede $10.000. Lidt modigt at han så turde lade den sidde i det fri på en pind midt på et butikstorv!
Mandag var vi stadig meget trætte så vi gik bare lidt rundt i Waikikis gader og kiggede lidt på bylivet. Tirsdag var der dejlig solskin så vi tog en dag på Waikiki strand. En dejlig strand hvor vi fik et par strandstole nede ved vandkanten. Dog var det en meget travl strand med mange mennesker og hvor både kanoer og en enkelt katamaran gik ud fra, så man skulle være lidt opmærksom når man svømmede. Frokosten bestod af chili-fries (pomfritter overhældt med chili con carne) og en margarita-pizza. Det blev sen frokost så vores aftensmad var blot en kop kaffe/te på Starbucks.
Dagen efter tog vi en bus til Pearl Harbor. På bunden af havnen ligger USS Arizona, som var det første amerikanske krigsskib der sank da japanerne bombede stedet. Næsten alle ombord døde, og mange ligger stadig begravet i vraget under vandet. Noget af vraget stikker op af vandet og ovenpå er lavet en memorial hvor man læse navnene på alle dem der omkom og se en skitse af skibet. Der var også to hvide bøjer der afmærkede for og bag af det kæmpe skib. Rundt omkring lå nogle mindre hvide beton kasser der illustrerede hvor de andre krigsskibe havde ligget. Inden vi sejlede ud til USS Arizona Memorial så vi en lille 25 min. film omkring slaget ved Pearl Harbor. Det var spændende at være derude og man kunne mærke på de amerikanske turister at de nærede en dyb respekt for stedet. En ting der slog os var at der faktisk boede rigtig mange japanere på Hawaii da angrebet skete og mange hjalp de amerikanske styrker og sygeplejerske under bombningen, men blev efterfølgende alligevel opfattet som fjender og sat i fangelejr. Virker ikke helt fair, men amerikaneren ville have hævn og så skulle det åbenbart gå ud over alle af japansk afstamning.
Da vi var tilbage i Waikiki tog vi på Hard Rock Cafe og spiste aftensmad. Det var et lidt specielt sted. Tjenerne satte sig ved bordet når de spurgte efter bestillinger og mange af dem gik og sang med på de sange der blev spillet i radioen. Vi er ret vilde med Hard Rock Cafe temaet, som er kombineret restaurant og musikmuseum, hvor alle genstande er doneret af musikere. Der var blandet andet en kæmpe guitarsamling der hang som en lang bølge i loftet over trappen op til første sal hvor restauranten lå. Der var rigtig mange specielle i alle mulige farver og former. Imponerende.
Torsdag havde vi bestilt en luau på The Polynesian Cultural Center efterfulgt af et show. Luau er en stor buffet med underholdning under spisning blandt andet i form af huladans. Vi havde bestilt en Alii luau (Alii betyder høvding/royal), dvs. vi skulle til en royal luau! Det var rigtig hyggeligt og Mie fik endelig sin egen blomster lei (den hawaiianske blomsterkrans)! Vi blev hentet af en bus om formiddagen og fik tildelt en meget entusiastisk guide, der underholdt hele vejen til centeret, der lå en time væk. Han kunne blandt andet fortælle at Aloha betyder "to share (ALO) the breath of life (HA)". Han blev også ved at kalde os cousins (kusine/fætter). På Hawaii mener man nemlig at alle er i familie med hinanden. Og så kunne han fortælle os at ABC (som er navnet på deres kiosker) står for Aloha Brings Customers og at Mahalo betyder tak. Det sidste ville han lige pointere for han havde været ude for at mange troede det betød skrald, da det står på alle deres skraldespande hernede. Lidt morsomt.
The Polynesian Cultural Center var en stor park inddelt i 6 forskellige områder: New Zealand, Hawaii, Fiji, Tonga, Samoa og Tahiti. Her kunne man se hvordan folk oprindeligt boede og levede på de forskellige øer. Luau var først kl. 17 så vi havde en fem timer til at se det hele. Vi startede med at tage på en kanotur rundt mellem de forskellige områder så vi fik os et overblik over hvad der var at se. Der var super smukt og grønt med palmer, farverige blomster og små vandfald over det hele. Kl. 14.30 var der parade på den lille flod. Hver ø havde en kano hvorpå der blev danset de forskellige traditionelle danse i deres traditionelle dragter. Flot og farverig parade! Derefter tog vi med på en gratis bustour uden for parken forbi universitetet og et flot tempel. De fleste medarbejdere på centeret er studerende. De får deres udannelse betalt af indtægterne fra centeret og lærer så til gengæld turisterne om deres oprindelige kultur. De to piger der var vores guider på bustouren var dog ikke studerende, men missionærer fra USA og Japan, mormoner. Hende fra USA var meget stille og forsigtig (ikke lige den bedste kombination for en guide), men meget ivrig efter at vise os deres danske udgave af Mormonernes bog. Hun udspurgte os om vores forhold til Jesus og biblen. Det havde vi lidt svært ved at svare på. Hun var så sød og vi kunne næsten ikke få os til at fortælle hende at vi ikke rigtigt interesserede os så meget for det, men bare var taget med på turen for at slå lidt tid ihjel inden vores luau. Men vi fik mumlet noget med at vi var medlem af den danske kirke og havde lært lidt om kristendommen i skolen.
Kl. 17 tog vi så til luau. Der var rigtig mange mennesker. Vi blev placeret ved et bord sammen med 6 fra USA og snakken gik livligt imellem dem. Vi havde lidt svært ved at bryde ind, men nikkede og smilede det bedste vi havde lært. Buffeten var vi lidt skuffede over. Vi havde håbet på at kunne komme til at smage lidt traditionelt mad fra Hawaii, men det eneste specielle var små meget lilla brød. De så lidt giftige ud, men smagte okay. Ellers fik vi terriaki-kylling, trevlet svinekød fra en gris der havde stegt under jorden, kartoffelsalat, søde kartofler, kogte ris, marineret laks og almindelig salat. Det smagte udmærket, men vi blev ikke rigtig mætte for selvom det var buffet gik folk omkring os kun op 1 gang, og så kunne vi simpelthen ikke få os til at gå igen. Vi kunne ikke have på os at vi spiste mere end amerikanerne!
Efter luau var der show: HA - Breath of life. Det var et danseshow der illustrerede Polynesiens historie og kultur. Utrolig flot show med masser af musik, lys og ild. Vi havde fået gode pladser tæt på scenen der var en stor halvcirkel på gulvet med rigtige klipper, palmer og et lille vandfald som baggrund. Det foregik udendørs, og solen havde ikke kigget så meget frem denne dag, så der blev en smule køligt sidst på aftenen. Men det var en rigtig skøn dag og vi var dejlig trætte da vi kl. 23.00 var tilbage på hotellet. Dog ikke for trætte til lige at smutte omkring KFC for at smage deres kylling.
- comments