Profile
Blog
Photos
Videos
Turen til Apo Island
Vi vågnede "tidligt" (kl. 8) søndag morgen til musikken af "Boyzone - Love me for a reason". Dog var det ikke Boyzone selv, der havde stillet op til liveshow, men til gengæld intet mindre end den altid glade medarbejder på hotellet, som ude på gangen, foran vores dør var ved at gøre rent. Jeg hørte det ikke den første morgen, så tilsyneladende måtte det være Nina, som han var blevet forelsket i. Han sang godt nok "Love me for a reason", men jeg tror bestemt ikke det er hans sangtalent som bliver "grunden" for at komme til at elske ham - måske i stedet hans gode humør!
Anyway - vi stod op spiste morgenmad og gik den sidste tur i Robinsons (shoppingcenter), for at købe en kuffert til Nina, sådan hun kunne have plads til alle hendes andre tasker hun havde købt. Derefter skulle det vise sig at vi kom på en lidt vild køretur ind til lufthavnen. Ind og ud mellem biler, MC'er, jeepneys osv., højre og venstre omkring alt efter hvilken vej, der var hurtigst om hvor andre biler ikke kørte i vejen. Da vi så kom til at holde i kø ved indenrigsterminalen holdte han selvfølgelig i yderste kørebane. Han forsøgte ihærdigt at presse de andre biler lidt og køre ind mod den inderste kørebane hvor han kunne parkere, det lykkedes dog ikke rigtigt for ham. Da han så holdt midt på kørebanen og blokerede to spor, sprang han ud af bilen, åbnede bagagerummet og hev vores kufferter ud - uagtet at de andre bilister helt åbenlyst ikke var tilfreds med den ide og holdte med hornet i bund - vi skyndte os at tage vores kufferter og fandt vej gennem de sidste par spor gennem mylderet og væk fra kørebanen, hvor vi var i sikkerhed.
Vi kom ombord og fløj fra Manila sydpå til Dumaguete. Efter ca. 4-5 kvarter var vi fremme i den lille lufthavn, hvor alt foregik manuelt. Vi havde, i forvejen, aftalt med vores ressort på Apo Island at de skulle hente os her - hvilket også skete uden problemer. Vi kørte så ca. en time sydpå, hovedsagligt på betonveje - da temperaturen ikke "tillader" asfalt, og der, hvor disse betonveje ikke var støbte færdig kørte vi på underlaget - grus. For enden af en lille gade, kom vi til sidst til en lille havn, hvor vi sejlede fra, til Apo Island, ca. en time i båd eller motorbanco, som de rigtigt hedder, men det var sjovt, og sikke en naturoplevelse. Bag den lokale by/havn, hvor vi sejlede fra, rejste bjerge sig, og foran os lå den lille ø, med klipper og sandstrande, som man kun ser i fjernsynet, endvidere var vandet helt blåt, og ved de lavere dybder turkis. Der udover var vandet også så varmt, at man egentligt fik mere lyst til at hoppe på hovedet i, end at sidde båden. Da bølgerne var for store til, at vi kan lægge til på den side af øen, hvor vi skulle være, sejlede vi over på den anden side hvor der er mere læ, og gik derefter tværs over den lille ø til vores ressort som var i forlængelse af den lille landsby.
Apo Island
Apo Island er af vulkansk oprindelse og på øen er der kun ca. 700 beboere, som hovedsagligt lever af fiskeri, men som også er afhængig af turister.For at beskytte nogle usædvanlige koraller og fisk, er stedet fredet i en 300 m. bred zone rundt omkring øen, hvilket gør det sammenligneligt med en nationalpark. Dette respekteres til fulde hos de lokale, som stedet betyder alt for. Dermed har man også set at koralrevene, som man var ved at forsvinde, har gendannet sig og fisk fortsat strømmer til - alt dette er også med til at gøre Apo Island til et af de bedste steder at dykke på Filippinerne og dette set tydeligt da både fra nær og fjern kommer hertil netop for kun at dykke.
Øen er lidt speciel, da strøm på øen generes af en generator, som kun er tændt i tidsrummene; 8-11, igen 14-17 og sidst fra 18-21:30, hvilket også betyder at der kun er strøm i disse tidsrum. Om og morgenen og dagen kan man sagtens undvære det, da sollyset mere end udligner det, men efter kl. 21.30 om aftenen er øen mørkelagt indtil næsten morgen hvor solen står op. Dette betyder også at der ingen aircondition er, så vi sover med åbne døre direkte ud til havet, for at kunne holde temperaturen på et nogenlunde niveau om natten. Der er ingen køretøjer på øen, så det eneste transportmiddel de anvender, er motorbåde til og fra fastlandet. Der er heller intet internet og TV, men det er et meget hyggeligt og pænt sted med flinke beboer, hvilket udligner det til fulde. Man kan derfor sige at det er en noget primitiv ferie vi har fået os her på Apo Island, men ovenstående er kun noget af historien, da et alm. badeforhæng udgør "døren" ud til badeværelset. I hjørnet af badeværelset står et kar, som hver dag bliver fyldt op med vand. Vandet fra dette kar, er det der bruges, når der manuelt skal skylles ud i toilettet med en plasticskål, når der skal vaskes hænder og når vi skal i "bad", som ligeledes foregår med plasticskålen. Meget primitivt, meget specielt, men alligevel lidt sjovt, og så har vi da prøvet det. Ovenstående er også kun små bekymringer i vores hverdag, da stedet som sagt simpelthen er fantastisk og unik.
Efter en nat, hvor vi ikke sov alt for godt, dels på grund af havets bølger som rammer stranden og dels på grund af varmen står vi op til høj aktivitet nede på stranden foran os. Da vi kommer ned kommer både ind med forsyninger og de lokale børn leger aktivt i vandkanten. Der går dog heller ikke længe inden nogle af de nysgerrige, lokale børn kommer hen og spørger til hvad vi hedder. Derefter begynder de at finde nogle flotte sten, så de lægger på mine fødder. Da vi kom op af formiddagen forsvandt de fleste af de ældre børn dog igen - nu skulle de i skole. Det var også mandag vi startewde på vores "Open Water" dykkercertifikat hos Mario Pascabello, som har øens dykkerressort. Først fortalte han lidt, derefter ser vi et par afsnit af en dvd, for senere at skulle mødes med ham igen, hvor vi så skal ud og dykke for første gang. Da vi kom hen på eftermiddagen, sejlede vi over på den anden side af øen, hvor vandet var mere roligt. Vi gennemgik nogle grundlæggende øvelser hovedsagligt til brug ved "emergency". Det gav lidt problemer da mine linser ikke direkte var konstrueret til dette, og resulterede i den faldt ud. Dog fandt vi den igen, så den blev sat i igen, og vi fortsatte. Vi begav os så ud på et 45 min. langt dyk, som efter lidt start problemer, heldigvis begyndte at gå bedre og bedre. Vi nåede i første omgang ned til en dybde på 8-9 m. - og hvilket syn, meget større, meget vildere og meget flottere end jeg ellers havde og kunne forestille mig. Det var virkeligt en fed fornemmelse og oplevelse det gav. På det lange dyk svømmede vi konstant rundt i koraller samt så masser af små og større fisk. Vi så desuden også en skildpadde, som var et af de mere sjældne og pæne syn. Alt i alt en rigtigt god første dag på Apo Island og vi ser fortsat frem til de kommende dage, hvor vi forhåbentligt får flere spændende fisk og koraller at se. De flotteste billeder, er desværre dem, som vi ikke har mulighed for at tage med hjem og vise, til gengæld er det noget jeg kan anbefale andre at prøve, hvis man bare har lidt lyst til at dykke - fantastisk.
Jeg er nu blevet færdig med mit Open Water Certifikat. Nina har desværre haft lidt problemer med ørene de seneste dage, efter de første dyk vi havde og er derfor ikke helt færdigt endnu. Hvis det bliver bedre i morgen, kan hun nå det sidste dyk hun mangler der, inden vi ved 11-tiden drager videre til Bohol. Vejret har været noget ustabilt de seneste dage og vi har haft en lille tyfon forbi, hvilket gjorde at vi sad inde det meste af dagen i går, onsdag, pga. megen regn og blæst/storm. Vejret er nu blevet lidt mere stabilt, men det blæser dog stadig en smule. Jeg tog de sidste dyk jeg manglede i dag, torsdag, hvilket betød at jeg var ude på tre dyk, vældigt sjovt, men kunne også mærke bagefter, at det tog på energien. Jeg så igen i dag bl.a. en havskildpadde, samt en meget giftig "hav-slange" som kravlede imellem benene på mig mens jeg sad på bunden og var ved at lave nogle "sikkerhedsøvelser". Min instruktør sagde bagefter, at den er mere giftig end den kendte Cobra-slange, men den skulle dog ikke gøre en noget så længe man ikke gjorde den noget. Han kendte to fra øen, som var døde af dens bid, fordi de ved en uheld var kommet til at træde på den.
Vi glæder os efterhånden til at komme videre fra øen, da vejret gør at der ikke er så meget at give sig til her på lille Apo Island - bliver dejligt at komme i kontakt med omverdenen igen og kunne tjekke aktiekurserne. Udover den dag vi kom, har der kun været godt vejr mandag, så vi har desværre ikke fået for meget sol her - det håber vi også bliver bedre når vi kommer videre - det kan nærmest efterhånden ikke blive dårligere. Fredag morgen var vejret heldigvis godt, da vi skulle sejle over til Negros, for at komme videre til Dumaguete og derfra videre til Bohol. Vi stod tidligt op, sådan vi kunne nå det sidste dyk om morgenen, inden vi senere på formiddagen skulle af videre, jeg nåede denne gang ned på 18 m., så det var fedt at prøve. Nina kom også med og fik sit Scuba Diver bevis.
Mens jeg sidder og uploader dette, kan jeg hurtigt lige fortælle vi er kommet godt videre fra Apo Island. Vi kom tilbage til Dumaguete og sejlede derfra til "Tagbilaran" og derfra med taxa. Vi har indlogeret os på en lille Ø, Panglo Island, som er lige syd for den lidt større ø, Bohol. Stedet her, "Alona Tropical Beach Ressort", er virkeligt lækkert og har sin helt egen sandstrand. Vi har igen været så heldig at få en hytte i første række lige ned til stranden, så det kan simpelthen ikke være bedre. I Morgen tager vi på en dagstur rundt på Bohol og skal bl.a. se "The Chokolate Hills", som nok er den mere kendte attraktion.
Håber i har det godt derhjemme, nu går der desværre ikke længe inden jeg kommer tilbage. Arbejder lidt på at få uploaded nogle billeder, men det går noget langsomt med nettet her, så måske i må vente til jeg kommer hjem.
- comments