Profile
Blog
Photos
Videos
Turen derned - København-Manila
Efter en forholdsvis hård og lang rejse på ca. 30 timer, med 3-4 timers søvn, kom vi endelig til Filippinerne. Vi startede i København torsdag, hvortil vi kom med tog, hvorfra turen gik over Bangkok til hovedstaden Manila, hvor vi var fremme ved vores hotel fredag omkring kl. 15. Flyveturen gik forholdsvis rolig for sig og vi styrtede ikke en eneste gang (Ironi). Da vi ventede på at borde i Bangkok, mødte vi en svensker, som skulle til Filippinerne for 6. gang. Da vi skulle af sted dertil for første gang og kun har planlagt den første uge af turen, kunne han jo passende fortælle os, hvor det var godt at tage hen. Så det var dejligt med lidt indspark fra en, som havde oplevet det "in real life".
Sightseeing i Manila
Taxachaufføren som transporterede os fra lufthavnen til hotellet (Malate Pensionne), fik vi overtalt til at hente os lørdag kl. 9 ude foran vores lille, men hyggelige hotel, hvorefter vi havde aftalt at skulle på sightseeing. Prisen havde vi aftalt på forhånd - 7 times sightseeing - pris 200 DKK incl. benzin, parkering mv. Mens vi så besøgte seværdighederne, tog han sig en lur i bilen. Vi havde på forhånd læst lidt i "Turen går til Filippinerne", så vi vidste nogenlunde, hvad vi ville se. En del af tiden foregik dog i bilen, da trafikken er meget tæt i Manila. Selvom der "kun" er 3-4 spor kører og holder bilerne alligevel som om der er 5-6. Vi så sågar et sted hvor der var vejarbejde i det yderste spor i den modkørende retning, dette var dog ingen hindring for til dels også bruge vores kørselsretning med den modkørende trafik, hvis det lige passede den pågældende bilist bedre, uagtet at der faktisk kom kørende biler imod - så måtte de jo bare trykke lidt ind. Det skal dog også sige at hornet bliver brugt flittigt hernede.
Først gik turen til en populær park, ikke langt fra hotellet, med navn "Rizal Park". José Rizal, som han hed, var Filippinernes svar på Columbus samt filippinsk frihedskæmper, hvilket senere blev hans død, idet han blev henrettet. Som det bl.a. kan ses på billederne var der opført et monument. Under monumentet ligger Rizal's jordiske rester i dag begravet. Da vi stod og tog billeder af monumentet kom så en flok filippinske piger løbende, for at få taget billeder sammen med dem, så det gjorde vi, lidt specielt, men der er åbenbart ikke hver dag der kommer lyse (indtil videre stadig hvide) mennesker hertil. Flere af drengene var også henne og måle sig på mig, men gik kun til brystkassen, desværre til deres ulempe, da Basketball er nationalsport hernede. Da vi havde gået lidt rundt og ser hvad der var at se, gik vi tilbage til vores chauffør, som heldigvis stadig holdte på sin plads, i siden af en ellers ret hårdt trafikeret vej.
Vi kørte derefter til Intramuros, som er navnet på "Den spanske bydel". Intramuros var "indhegnet" af en betonmur hele vejen rundt - dog er bydelen frit tilgængelig. I Intramuros lagde der bl.a. en park som fortalte noget om Rizal's historie. I Intramuros lagde også "Manila Cathedral" som er "The Premier Churc and the Premier Cathedral of all Churches and Cathedrals in the Philippines". Stor og flot var den. Derefter gik vi en tur ned gennem en gade i Intramuros, hvor folk boede i blikhuse i flere etager.
Vi forlod Intramuros og kørte videre til det MEGET tæt trafikerede Chinatown, som er et af verdens største kinesiske samfund udenfor Kina. Sjovt og meget anderledes sted, selvom det stadig lå midt i millionbyen. Her besøgte vi "Divisoria marked", som er en kæmpe multikulturel Bazar i 2 etager. Her kan nogle glæde sig til jeg kommer hjem - måske der fulgte lidt med? Her kom tilsynladende heller ikke mange turister af vores art og vi blev både sammenlignet med Barbie og Ken og kaldt "handsome"? - nå jamen så har man prøvet det med - det er der længe imellem derhjemme…..PIGER!! Vi gik videre op på 2. Etage, hvor der i den ene ende befandt sig et kæmpe restaurant område. I en cirkel på 360 grader befandt sig en masse forskellige små asiatiske restauranter måske 40-50 styk, med fælles borde og stole i midten. Se evt. billeder og video derfra. Vi fandt en Thai-restaurant og fik noget at spise. Vi gik herefter lidt rundt i Chinatown og vendte tilbage til vores chauffør, som stadig ventede pænt i sin bil hvor vi forlod ham.
Han kørte herefter os til et stort akvarium, hvor vi indenfor gik en lille tur. Vi blev dog enige om at vi ikke gad til at betale for at komme ned og se akvariet, da vi forhåbentlig selv kommer til at opleve det om et par dage, når vi skal ned og lære at dykke på Apo Island. Vi gik derfor tilbage for at finde vores chauffør, som i mellemtiden var kommet til at låse sig selv ude. Der stod derfor 6 mennesker rundt om bilen med diverse ståltråd for at se om de enten kunne låse bilen op ved at fjerne listerne ved vinduet, eller åbne vinduet tilstrækkeligt til at kunne nå nøglerne med ståltråden. Efter et kvarter blev det sidste løsningen efter også at have fjernet en solskærm - sjov oplevelse. Men vi satte os ind i bilen og fortsatte vores sightseeing.
Sidst kørte vi til Mall Of Asia, som er et kæmpe shoppingcenter. Vi gik en kort tur igennem, som alligevel endte med at tage land tid. Midt i centeret lå en "full size" skøjtehal, hvor børn som voksne kunne more sig. Klokken nærmede sig 16 og vi var ved at have opbrugt vores tid. Vi vendte endnu engang tilbage til vores chauffør, som kørte os tilbage til vores hotel - vi betalte, gav ham lidt drikkepenge og smuttede ind på hotellet efter en god dag med "lyn sightseeing" i Manila. Aftenen sluttede vi af i "Robinsons" som er et andet større shoppingcenter i gå-afstend fra vores hotel. Vi gik lidt rundt, spenderede lidt og sluttede af med Sushi, som til min overraskelse faktisk smagte godt.
Vi smutter nu videre til Apo Island hvor vi skal forsøge os, som ?fisk?
- comments