Profile
Blog
Photos
Videos
Som jeg skrev sidst, var vi i weekenden i Buenos Aires. Vi tog af sted torsdag aften med bus fra Neuquen kl. 18 og sikke nogle dejlige langfartsbuffer de har hernede! Rigtig god benplads sammenlignet med busserne i Danmark og gode sæder. Dog trækker de ujævne veje lidt ned, men hvad fanden, der er jo også turbulens når man flyver. Fredag morgen/formiddag omkring kl. 9 ankom vi til Buenos Aires. Vi tog en bus ind til Palermo, et af de gode kvarterer i Buenos Aires, hvor Catriel's veninde, som også var med på turen, sine forældre ejede to lejligheder. Så der boede vi - dejligt område.
Buenos Aires kaldes også Sydamerikas; Paris, da den pga. dens fortid er meget europæisk præget. En spansk eventyrer slog sig ned i Buenos Aires i 1536. Men efter en hård kamp mod de indfødte, forlod han i 1537 stedet for at vende tilbage til Europa, så langt kom han dog aldrig, for han dødede på havet, inden han nåede tilbage. I de efterfølgende århundrede var der forskellige "krige" mellem de indfødte og europæiske eventyrer. Bl.a. en britisk invasion i 1805. Men i 1880 blev Buenos Aires erklæret en selvstændig forbundsstat. Herefter immigrerede adskillige europærer, hvilket siden har sat sit præg. I de efterfølgende år oplevede Buenos Aires sin storhedstid. Men krakket på Wall Street i 1929, satte en stopper for det hele og efter et militær kup, som satte statsoverhovederne af magten, blev der ren kaos. Der opstod store sociale problemer som arbejdsløshed og fattigdom som velstanden faldt. Dette har plaget byen og ikke mindst landet siden. Især fordi 1/3 af Argentinas befolkning bor i Buenos Aires, hvorfor byen er knudepunktet i landets økonomi. Det anslås at ca. 20% af befolkningen stadig lever i fattigdom(2008 tal), så det er nok værre efter det seneste krise.
Back to basic - På ankomstdagen, fredag, stod den, som også tidligere fortalt, på AC/DC koncert på River Stadium - Argentinas største stadium. Efter vi ankom til lejligheden, gik der ikke mange minutter inden nogle af deres venner, som studerede i Buenos Aires også ankom. Herefter gik det ellers hurtigt med at drikke øl og Fernet Branca. Til koncerten som varede fra 21-23:00 var der 70.000 mennesker, så det var en rigtigt god oplevelse! Efter koncerten var der kaos uden for stadium pga. det store publikum og flere af de omkringliggende veje var spærret af for biler.
Lørdag vågnede vi sent efter den hårde bustur og koncert. Om eftermiddagen var vi inde i et studie, hvor nogle af Catriels venner, som har et band øvede og om aftenen var vi til endnu en fest. Søndag var vi lidt rundt i bydelen Palermo hvor vi boede og om aftenen var vi til en koncert med latinamerikansk musik, hvor Catriels søster spillede med - det var faktisk rigtigt godt, for her kom man tæt på den sydamerikanske kultur. Og om aftenen - endnu en fest. Mandag som også var hjemrejse dag, tog jeg en tur ind til midtbyen. Det var meningen jeg skulle have været på en "City Tour" med bus, men alt var desværre udsolgt. Så jeg gik en tur inde i byen samt i "Micro Centro" som en Buenos Aires businessdistrikt. Jeg gik også en tur langs "Av. 9 De Julio" som skulle være verdens bredeste boulevard. Herefter var tiden ved at være gået og jeg skulle tilbage til lejligheden, hvorefter vi skulle med bus tilbage til Neuquen.
Alt i alt en okay tur til Buenos Aires, men ville gerne have oplevet lidt mere, nu da jeg var der. Byen er dog lidt for stor efter min smag, med mennesker og biler over alt - meget larmende by. Da Buenos Aires er en by, som i 1800 tallet voksede meget hastigt, er infrastrukturen som veje, metro mv. også fra dengang, dog løbende renoveret, men dette betyder at der altid er kaos i trafikken. Derfor er der også mange i Buenos Aires som ikke har bil, da det er umuligt at finde en parkeringsplads. I stedet bruger man undergrundsbanen, bussen eller en af de 40.000 taxaer - ja jeg skriver; fyrretusinde - og de koster under 1/10 af hvad man giver i Danmark (Helved så ville det være billigt at komme hjem fra byen i weekenderne).
Siden sidst har jeg ændret lidt i rejseplanerne. Da jeg synes tiden her i Neuquen er begyndt at blive lidt lang, kombineret med at jeg gerne vil ud og opleve noget nu da jeg er her, har jeg udvidet min kommende tur med 6 dage, så den nu varer fra d. 12/12 til d. 28/12. Og hvad der kommer til at ske der, får i mere info om i de kommende blogs. Desuden har jeg bestemt at holde nytår i Panama City, i stedet for i Buenos Aires, som jeg synes er lige voldsom stor og uoverskuelig. Så flyver til Panama City fra Buenos Aires d. 30/12.
Det var alt for denne gang. Håber I alle har det godt derhjemme og nyder julen, hvor i spiser gur - & fier mad og nyder kulden?? Hernede er der desværre ikke meget jul, til gengæld er der heller ikke meget kulde.
- comments