Profile
Blog
Photos
Videos
Den tredje road trip på New Zealand gik til Lake Waikaremoana, hvor vi skulle gå en af New Zealands great walks, og derefter til en anden great walk, The Tongario Crossing. For at komme ud til Lake Waikaremoana skulle man først igennem New Zealands svar på Harlem, hvor vi blev anbefalet til ikke at stoppe op. Vi så dog ingen mennesker, kun en masse fritgående heste (som kun var ejet, hvis der var nogen, der ville købe dem) en masse blikdåser (huse? der nok ville få de fleste fra Vorbasse til at rynke på næsen) og et utal af udbrændte biler. Vi parkerede i en secure-camp, da det er sædvane at stjæle hjul, benzin eller alt muligt andet fra biler, der holder ved starten eller slutningen af en great walk. Turen gik ca. 50 km rundt om en sø. Denne strækning blev tilbagelagt på ca. 48 timer, så vi overnattede i et par hytter, der lå ude i skoven, selvom vejret var fantastisk om dagen, så det var usandsynligt koldt om natten, så det var nødvendigt at sove med alt tøj på under et tæppe og i en sovepose. Turen var en gammel maori-rute fra 1500-tallet. På turen rundt kunne vi nyde en fantastisk udsigt, overraskende få sandfluer og et vandfald, som de andre badede i. De klynkede dog lidt over, at de fik ondt i hovedet, når de stak det ind under vandet, der var 2 grader varmt (eller koldt). Der blev serveret gourmet-mad både morgen og aften, henholdsvis havregrød og ris med tun (alle dage).
Fredag kørte vi til Tongario Crossing, hvor vi gik ca. 10 km i mørke ud til en hytte, hvor vi skulle sove, så vi kunne starte tidligt lørdag morgen. Det gik godt med at finde derud i mørket (uden lys), hvilket nok skyldes, at jeg har set ret mange afsnit af Ultimativ Overlevelse. Efter endnu en kold nat skulle vi gå Tongario Crossing, men der lå en masse sne og is (der var to der blev fløjet ud med helikopter dagen før), vi forsøgte dog alligevel. Der var en rigtig god udsigt, men vi kunne desværre ikke se søerne og kraterne pga. sne, å vi måtte nøjes med solskin og en god udsigt. Det var en ret hård dag og benene var meget ømme, da jeg kom tilbage til bilen, over 30 km med masser af højdemeter i is og sne.
Søndag stod den på rugbykamp mellem Australien og Italien på Northshore stadion. Det var åbningskamp i denne gruppe (rugby VM startede fredag med et kæmpe show, hvilket var med til at få hele Aucklands velfungerende trafik til at gå ned). På forhånd havde jeg ikke forventet, at Italien kunne gøre meget væsen af sig i en sport, hvor kontakt er tilladt (det gjorde de dog heller ikke), men da der var nogle suspekte greb taget direkte fra græsk-romersk brydning, kunne jeg godt se, hvorfor Rugby er populært i Italien.
- comments