Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag, mandag, tirsdag og onsdag forløb med en masse skype-samtaler med Carina, Anders, Mor og Far. Derudover tilbragte jeg en masse hyggelige timer i selskab med gammelt udstyr i laboratoriet og MatLab, som ikke havde lyst til at fungere sammen. Vejret hernede er noget af det koldeste, de har oplevet. Vi fik lidt sne (i ca. 5 min), og det var ikke noget, som de oplevede ret ofte.
På colleget har vi haft vores andet møde med Heidi, hvor vi mødte hendes forskningsassistenter (som også bliver vores forskningsassistenter). Vi skal have trænet dem op, så de kan gøre noget af arbejdet for os, så vi kan komme ud at se New Zealand og Australien (som Heidi udtrykte det). De skal finde forsøgspersoner, skrive sygehistorie, udfylde formularer og hjælpe med at optage data.
Til gengæld skal vi give ugentlige forelæsninger for hendes ansatte indenfor BCI, EEG, neurofysiologi, signalbehandling, dataindsamling, TMS (transcranial magnetic stimulation) og de fysiologiske ændringer efter kiropraktik.
Torsdag skete det endeligt, efter en del timers arbejde, at jeg fik sendt en trigger fra MatLab til stimulatoren, hvilket betyder, at den kan styres fra mit program. Sejren blev fejret med en tur til Sylvia Park, hvor vi fik købt ind til road trip, som starter fredag middag. Jeg fik købt en sovepose, handsker, vandrebukser og en smart All Blacks bøllehat. Der blev lige tid til en tur på Burger King, hvor 4 burgere (whopper for at hel præcis), 4xpommes frites og 4 sodavand kun kostede 3,5 agurker (eller 21 dollars).
Vi lejer en bil og kører op nord for Auckland i 3-4 dage. Målet er, at jeg skal se hele nordøen inden den 23. oktober. Jeg skal dog også se Sydney, Blue Mountains og noget af bushen. Og så skal jeg også lige have lavet projektet, så der bliver nok at se til.
- comments