Videre fra Orlando drog vi imod Miami. vi kunne godt se at vi var godt på vej ned sydpå, da vejret ændrede sig til det bedre, og endnu flere palmer i vejkanten blev at se. En ting vi undrede os meget over, vi aldrig har set før, er den måde de bruger "pitstops" eller rastepladser på. Egentlig en virkelig genial en af slagsen. I ved, derhjemme er vi vant til at have restauranter osv. ved afkørsler til højre. I Florida vælger man at bygge den i midten. Det gode ved det er, at så kan begge vejbaner, syd- og nordgaende, bruge dem. Det kan kun fungere hernede af den simple grund, at venstre vejbane ikke bliver brugt som overhalingsbanen. Hernede kører man slalum mellem bilerne, og overhaler gerne højre om. Det ville aldrig kunne lade sig gøre derhjemme, og hernede kan det også godt vaere lidt crazy engang imellem. Især hvis man skal til højre, og nogle begynder at overhale en højre om, men ellers en smerte fri tur på godt 4 timer. Igen gjorde vi selvfølgelig brug af vores elskede kuponer. Det gjorde at et rum kun kostede os enten 30 eller 40 dollers, det samme som det ville koste os for at leje et doorm. Vi valgte at tjecke ind på et Parkway Inn motel tæt på lufthavnen.Vi kom sidst på dagen, og ville så derfor ind til byen, for at finde noget at spise. Uheldigvis, den søndag vi kom på, viste der sig at være et event - åbning for basketball - så derfor kostede det min. 100 kr at parkere inde i byen. Det gad vi simpelthen ikke at give, og fandt derfor en Taco Bell og spiste der, kørte hjem og så tv resten af aftenen. På motellet var der gratis morgenmad, hvilket er luksus for to fattigrøve, og da vi stod tidlig op den næste morgen, for at spise morgenmad, fik vi os en slem skuffelse. Det morgenmaden bestod af var en vacumpakket sukkerbagel og fri kaffe. Så det synes vi ikke lige vi gad heller. Måske vi ville have mere held med at tage på stranden? Derfor pakkede vi de ting vi ville have med, og drog imod Miami Beach. Selvom vi boede i Miami, skulle vi igennem told for at betale for at komme videre. Heldigvis koster det kun 1 doller herover. Så det er lige til at overleve. Da vi kørte over broen fra Miami til Miami Beach, var der en kæmpe lyseblå flod med de sygeste yatchs over det hele, hvilket smukt syn. Også var der en del luksus resorts, hvor de rige bor. Den konklusion lavede vi pga husene derover. Magen til luksus skal man vidst lede længe efter. Alle husene ud til floden har deres egen badebro ud til floden, og ved hver af disse holdte der yatch efter yatch. Da vi kom frem til stranden, kostede det os kun 50 kr for at parkere bilen en hel dag. Og en hel dag kunne man sagtens bruge der. Eftersom morgenmaden var lidt af en fiasko, var vi ved at være godt sultne, og klokken var ca. 11 før vi fandt et rigtig lækkert sted, hvor vi fik de lækreste omeletter. Selvfølgelig er det lidt dyrere at spise sådanne steder, men man bliver sgu også lidt træt af al det fastfood, så ind imellem fortæller vi os selv, at det er helt okay. Efter morgenmaden, ville vi gå en tur der hed Deco Art tour hvor man kunne se hoteller som skulle være ekstra ordinære. På turen glemte vi helt at se efter hotellerne, men fandt istedet Miami Ink. Til jer gamle som ikke kender det, er det et meget populært sted at få tattoveringer, pga. de har deres eget Tv show. Da vi gik derind, var det fuldstændig som at se det på tv, men de ved også hvad de skal tage for det. Start gebyr for tattoveringer herinde var på 1000 kr og det blev hurtig dyrer bare for at få det mindste lavet. Selvfølgelig er de også knald hamrende dygtige, men ja .. Lidt for dyrt til os, selvom vi stærkt overvejede det. Derinde var 3 af gutterne, heriblandt Yoji. Han var nok grunden til vi absolut ikke ville have en tattovering derinde. Da vi mødte ham, var han fuldstændig kæphøj, helt ligeglad og sur. Vi satte os ned for at se nogle bøger igennem, men egentlig bare for at se en vej ud derfra. Vi mødte 3 danske piger på 18-19 år. Den ene af dem VILLE bare have en tattovering derinde, og det var nogle tegn som betød rigtig meget for hende, da det var noget omkring hendes far. Yoji som skulle tegne den, tegnede den helt forkert og hun blev ved med at rette ham. Da hun så forklarer ham, at det er en tatovering som betyder meget for hende, og begynder at forklare hvorfor, afbrød han hende, og sagde at han altså var ligeglad med hvad den betød for hende. Okay, we´re out of here.. Fedt at have set stedet, that´s it. Måske det havde været en bedre oplevelse hvis Ami havde været der ;p
Nå, men så var tiden da vidst også strand tid. Og strand vi fik. Den lækreste hvide sandstrand vi nogensinde har set, indtil nu. Fuldstændig himmelklar blåt vand. Så lækkert! Vi lejede kun en parasol, da de ville have 300 kr for liggestolene. Vi kunne godt nøjes med vores håndklæder. Anders med hans bette hånklæde og jeg med min kaka fra Afrika. Dog hentede han hurtig et af de tæpper vi havde købt. Nøj hvor var det altså bare skønt at ligge der og stege. Vandet var dejlig varmt, og med de sjoveste bølger! Bølgerne var rimelig skæve, men rigtig høje og vi var som to små børn derude. I nogle af bølgerne, lige når de tubede, var de fyldt med små fisk. Et rigtig flot og sjældent syn. Det så rigtig spøjst ud, da de fulgte med bølgerne. Efter at have lagt der og bagt i 4 timer var klokken ved at være 17 og vinden var blevet lidt kraftigere, og derfor ville vi til at videre. Vi havde læst om et erotisk museum, MEAM (Miami Erotic Art Museum), som lå ikke lant fra stranden, så et lille kort visit dertil kunne vel ikke skade. Dog brugte vi hurtigt 2-3 timer derinde. Alle de ting som de havde, figure, stole, senge osv. Anders var helt lost ;) Det var nu en meget sjov oplevelse, men desværre måtte vi ikke tage billeder derinde. Damen som ejer det, har brugt 20 år på at samle, og er nu blevet så gammel at man ser hende køre rundt på en scooter inde i museet. Selv også det var et virkelig sjovt syn! Tiden var kommet, hvor vi forlod Miami Beach og drog tilbage imod Miami. Vi ville ind og finde noget at spise ved noget som hed Miami Bayside. Da vi skulle finde et sted at parkere kom der en flink fyr hen til os, efter vi havde parkeret og skulle til at betale. Han spurgte lidt hvor længe vi ville blive osv osv. Det viste sig så at han var en highjacker for et andet parkeringsfirma som var billigere, og derfor kørte vi så derhen. Lidt sjovt, men sådan gør de åbebart hernede. Fyren hed Orlando og var hjemløs, så lidt penge ville han da også gerne have ;) typisk..
Fyldt med restauranter ud til moolen og forretninger. Vi spiste den aften italiensk, dog lidt for dyrt, og lidt for dårlig service, men hva, vi bliver klogere og klogere. Vores rygge derimod satte begrænsninger for hvor længe vi kunne holde ud at sidde der og nyde vin og mad. Efter strand turen, og selvom vi lå i skyggen, var vi begge blevet knaldrøde på ryggen. Anders dog lidt mere, og vi måtte bare hjem og have aftersun på. Den næste dag fandt vi en pool som hed Venetian Pool Miami, og brugte det meste af dagen der, inden turen skulle gå videre imod New Orleans. Stedet ved poolen var virkelig skøn, og lignede et ste for havfruer. Virkelig eksotisk med grotter og vandfald. Dog lå vi af gode grunde KUN i skyggen! Da vi ville køre videre synes vi lige at bilen trængte til lidt oprydning. Da vi var i NY havde vi jo været på Voksmuseum, og havde da også fået lavet vokshænder begge to. NOTE til jer, læg ALDRIG vokshænder i en varm bil, og slet ikke i solen! ;) De var lige til at smide ud, og der var voks over alt i posen. Øv øv, hjerne hermed slået til!

Turen til New Orleans aka. NOLA var lang, og derfor endnu en overnatning i bilen. Ikke vores favorit sted at sove, men dejlig billigt. Vi vågnede begge ret tidlig fordi vi frøs så sindsygt meget. Igen, ikke vores favorit sted at sove. Vi var ca 4 timer fra NOLA, og havde egentlig ikke høje forventninger dertil. Nok nærmere regnede vi med at vi hurtig ville få byen overstået, men til vores store overraskelse, var det lige omvendt. Fra da vi kørte ind i byen elskede vi den. Vi skulle bo på hostlet Bourbon House, som lå i det fedeste kvarter nogensinde. Godt nok lidt at et "mørkt" kvarter, men alle folk var super flinke, solen var højt på himlen og alle bygninger havde hver deres charme. Lidt af en gammeldags by faktisk, men bare hvor solen virkelig havde sit lyspunkt på. Byen har også bevaret det helt gamle tog, som kører igennem byen, lige som man ser på film. Vi er begge ret enige om, at skulle vi bo i en by i USA, så indtil videre må det blive NOLA. Stedet var rigtig fint, med masser af unge mennesker. Dog havde de 2 som vi skulle bo med, en rigtig træls oplevelse. Den ene af pigerne havde fået stjålet 150 dollers mens hun sov, så derfor havde vi alle vores ting ude i bilen. Vi skulle kun være her en nat, da der om fredagen begyndte en festival der, og alt var optaget. Tæt på stedet lå der en Walmart hvor vi ville hen og købe lidt at spise i, snacks osv. På vejen derhen mødte vi nogle mørke piger, fuldstændig amerikanske, som havde vandkrig. To af pigerne kom skrigende imod os og gemt sig. Lidt efter vi gik videre, og tænkte det var sgu lidt et underligt syn, kom en virkelig fed ung pige løbende imod os, med en kæmpe spand vand. Det sjove af det hele var det hun råbte til de andre: "I might be fat, BUT i´m fast!!" og løb stærkt efter de andre. Vi var fuldstændige flade af grin, mest fordi det bare var så rigtig en situation. Ja hun var pisse fed, men kæft de andre var bange for hende, og hun løb sgu stærkt. Aftenen ville vi have til at gå med en spøgelsestur som vi havde fundet i en flyer. NOLA er den mest hjemsøgte by i USA, og derfor kunne det være ret så sjovt. På vejen ned imod byen kunne vi begynde at høre musik, og nysgerrige som vi er, gik vi direkte imod den. Da vi så hvad det var, kiggede vi bare på hinanden nikkede og gik derind. Uden at sige noget vidste vi at spøgelsesturen kunne vente til næste dag. Det vi havde fundet var nemlig en stor Jazz festival. En plads fyldt med mennesker og Jazz Musik. NOLA er nemlig også en Jazz by. Der var boder med mad og drikke. Vi købte os nogle øl, og fandt et godt sted at stå. Også andre havde placeret sig der, deriblandt en virkelig fuld ældre dame. Kæft, i skulle alle sammen have set hende. Egentlig vidste vi ikke om hun var retarderet eller bare virkelig fuld, men vi fandt ud af at hun bare var hammer fuld og ligende en retarderet. Den måde hun gik på, den måde hun tog sin underlæbe op til næsen, den måde hun slikkede sig om munden på og dansede på. HOLD NU OP ! vi fik os virkelig et godt grin med hende, og hun tog faktisk al fokus fra scenen for alles vedkommende som stod omrking hende. Efter festivallen var slut omkring kl 22 var vi egentlig sultne igen. Alt i byen havde åbenbart lukket, så vi gik igen i Walmart for at købe lidt at spise. Herover har mange af supermarkederne 24 timers åbent. Underligt nok, så sent om aftenen var stedet fyldt med små børn og deres forældre. Ikke lige det syn man møder derhjemme i Kiwi kl lidt i luk.
Den næste dag havde vi besluttet at være i byen hele dagen, selvom vi skulle afsted derfra, hvilket vi var rigtig ærgelige over begge to. Først gik vi hen til Magazine Street som er en virkelig gammel gade, med mange antikke forretninger og gamle bygninger. Her på gaden fandt vi også vores drømmehus! Et hus som når du kiggede på det, kunne fortælle dig hundredevis af historier. Så smukt et syn. Huset var under renovering, men hold nu fast hvor ville jeg gerne bo derinde!! Med den smukkeste forhave, hvor solen lige ramte de rigtige steder. Hvis bare man lige kunne flytte huset og grunden til Danmark - så ville det være helt perfekt. Vi fik rigtig lang tid med at gå i butikkerne. Dog pga. varmen fik jeg det rigtig rigtig skidt pga. mit blodsukker, og vi skulle bare have noget at spise i en fart. Heldigvis valgte vi den bedste sandwich restaurant i NOLA. Også i en rigtig gammel bygning og med masser af charme. Amen, alt i NOLA er bare så fedt! Efter vi havde spist, blev jeg vildt træt efter min svedtur, og Anders kørte os over til Walmart hvor han handlede til Picknick. Jeg kunne intet lave, alle kræfter var bare væk. En virkelig ubehagelig situation, men efter en lille lur i parken og med is, begyndte jeg at blive mig selv igen. Her lå vi og snakkede og fjollede i en god times tid, og folk som gik forbi os, kom alle med kommentare om hvor hyggeligt det så ud. Vi havde grundigt planlagt hele dagen, så videre i prorammet.. Vi skulle jo nå vors spøgelsestur .. Fra parken gik vi ned til havnen, hvor vi kunne tage en gratis færge over til Algier. Vi stod ikke af, da der INGENTING var på øen, og vi havde taget den sidste færge også, men turen i sig selv var rigtig fin. Meget hurtig, men hva, den var jo også gratis. Det bedste ved færgturen var at man kunne se NOLA fra siden. Vi kunne se alle bygningerne og endnu flere som vi ikke havde lagt mærke til før.
Selvom man har en plan, så er det dog ikke altid man holder sig til den. Planen var jo, at vi skulle på spøgelsestur, men da Anders fandt ud af at der var Baseball kamp i byen, ja så synes vi pludselig at spøgelsesturen ikke var det værd at vente på alligevel. ;) Baseball kampen foregik lidt ude for byen. Kampen vi skulle se var mellem NOLA´s hold Zephyrs og udeholdet Albuequerque Isotopes. Stadionen var ikke en af de største, men det var en vildt spændende kamp. Vi sad lige midt for. Til at starte med kendte vi ingen af reglerne, men da vi gik derfra gav det hele en mening. På stadionen var der nok ca 10 forskellige madsteder at vælge imellem. Ikke godt til os, men vi fik den traditionelle hotdog og senere is. Kampen varede 3 timer, men imellem holdskift osv. var der masser af underholdning, så tiden gik virkelig stærkt. Hvis vi har muligheden for at se baseball igen, er det helt sikkert en mulighed vi vil gøre brug af. også konkurrencer, eller udtrækning på sæderne var der. Anders og jeg sad på sæde 119, række 5 og sæde 5 og 6 og imens jeg sidder dybt koncentreret i min is, skriger Anders som en lille pige, men begge arme i vejret så jeg er ved at dø af chok. Anders sidder bare og skriger og skriger, og jeg får kigget op og ser at hans sæde har vundet! - Olieskift på bilen.. Hahaha, ironisk nok at det ikke er noegt vi kan bruge, men Anders var i himlen! Han havde vundet! Who cares what it is! Efter en virkelig fantastisk god aften blev vi desværre nødt til at sige bye bye NOLA - see u again!!

Turen gik videre til Houston. Vi ankom kl 3 om natten til vores hostel. Et billigt og rigtig godt et for pengene! Helt nyt, og med aircondition. SKØNT! Varmen i Texas er virkelig strænge pga. luftfugtigheden. Vi vidste egentlig ikke hvad vores muligheder var i Houston, og købte derfor et CityPass til de fleste af museumerne. For 40 dollers kunne vi komme ind i 5 forskellige. På førstedagen var vi til at starte med på et Art Museum. Vildt kedeligt, og som absolut ikke siger nogen af os noget som helst! Vi sluttede det hurtig af, og gik imod noget lidt mere interessant, Natural Sceince museum. Her så vi dinusaorus skelletter, energi udstillinger og 2 vaske ægte mumier. Sindsygt fedt!! men det flotteste vi nok nogensinde får at opleve på et museum, var helt sikkert konkylie samlingen og diamant og rubin samlingen. De havde ægte perler fra østers, og ægte diamanter og rubiner. Se billederne!! Helt ubeskrivligt.. Selvfølgelig går du ikke på museum i Houston uden at der er en McD derinde ;) Og det var der! Virkelig genialt for der er ikke andet at spise derinde. God til McD - ikke god til os! Som afslutningen på dagen tog vi i Downtown Aquariet. Her kørte vi med et tog ind under hajerne og fik lækkert mad. Det var ikke et aquarie vi ville have betale penge for at komme ind i, hvis vi ikke havde vores CityPass, da der ikke rigtig var voldsomt mange dyr. Højdepunkterne var dog rokkerne og de små hajer vi kunne røre ved. Rokkerne var et show i sig selv. De var i et rundt aquarie sammen med en lille albino haj. De "vinkede" til os, og søgte virkelig efter opmærksomhed. Eller om de søgte efter opmærksomhed eller prøvede at komme ud af bassinet ved de ikke rigtig, men sjovt var det. Det andet højdepunkt var to hvide tigere. I starten lå de og sov, men da vi kom tilbage lidt senere var en af dem vågnet. De kan ikke se ud af glasset, men noget kan de helt sikkert fornemme. En mand havde en knald rød trøje på, om det var trøjen eller skyggen af manden som havde en effekt på tigeren ved vi ikke, men tigere gik helt amok og hoppede op af glasset og råbte helt vildt af manden. Den blev meget agressiv af ham, men det var lidt spændende at følge med i. Og den fik eddersparkme pisset sit territorium af. Den pissede overalt på glasset. Super lækkert.. I Aquariet var der galla for Highschool eleverne fra en af skolerne. Hold nu op, mann skulle tro de skulle giftes. De kjoler de har på er sindsyge, makeup og smykker også. Traditronen tro havde de fleste også blomster på hånden, lige som på film. Aquariet lukkede kl 23 og efter en dejlig aften, var vi på vej i seng.
Friske og veludhvilede til næste dag, som også var den sidste i Houston. Vi startede ud på et Health Museum. Der brugte vi virkelig mange timer inde. Det var mere spændende end de forrige, da vi kunne røre ting, opleve og lære. Bl.a. kunne vi finde ud af at Anders bliver 90 år og jeg bliver 93 år. det er jo ikke til at klage over ;) hehe .. Lad os nu se.. Vi kunne også finde ud af hvor unikke vi egentlig er. Udfra en maskine som stiller en helt masse spørgsmål om hvad man kan, hvordan man ser ud osv. fandt vi ud af at vi begge faktisk er ret unikke personer. Anders var nr 24 ud af ca 57000 besøgende på museumet. Ikke dårligt, ikke dårligt. Jeg derimod var så unik at jeg var nr 7 ud af de 57000 besøgende. Lidt fedt og rigtig sjovt at finde ud af. Efter Health museumet kørte vi forbi Ronald McDonald børnehuset, som i nok ved vi alle kan donere til. Det var virkelig en stor stor skuffelse. Selvfølgelig er det et godt projekt, men selve huset kunne have været et hvilket som helst andet hus. Vi havde virkelig forestillet os et McDonald hus! Et billede blev det til og videre imod NASA! Også det museum var så voldsomt fedt at opleve! Vi så rigtig rumraketter, rigtige astrunauter og rigtige film og billeder fra universet. Vi kom ud og så en rigtig rum central hvorfra de styrer rumraketterne og satelitterne. På bygningen stod der et amerikansk flag som var hejst. Dette betød, at de lige nu havde amerikanere i rummet. Det var en helt vild spændende dag derinde. Vi så også rigtig sten af månen. Lidt sjovt fordi de var sorte, og man forbinder månen med at være hvid ;)
Godt sultne, drog vi imod en Steak kæde kaldt SaltGras. Nok USA´s svar på jensens, bare med rigtige steaks og rigtige cowboy´s ;) Det var billigere end jensens og 1000 gange bedre end jensens. Vi fik begge en tiltrængt lille bøf, ifølge amerikanerne, ifølge os en kæmpe bøf! Helt sikkert alle pengene værd.

Næste stop troede vi skulle være San Antonio. Der var igen et godt stykke vej så vi ville sove i bilen. Efter kun 1,5 time i bilen vågnede vi begge badet i sved. Det var 30 grader den nat og fuldstændig uudholdeligt! I kender godt det hvor man ihærdigt prøver at sove, men det virkelig bare er forgæves? Sådan havde vi det den nat, og virkelig sure og trætte kørte vi ind til San Antonio for at betale os fra et køligt rum og bare min 5 timers søvn!Vi prøvede at ringe til et hostel vi gerne ville overnatte hos, men de tog ikke telefonen. Alle de andre steder vi besøgte var fuldstændig optaget! Og da vi endelig fandt et værelse, var det et rygerrum. Føj for den, men hvad gør man ikke for bare lidt søvn og en dejlig seng? Da vi vågnede næste morgen, var vi godt medtaget af nattens vanskeligheder, men satte på trods af det næsen mod byen. Der var en mexicansk festival lign. halløj i byen så der var mennesker overalt og dyre parkeringer! Vi besluttede os for at køre forbi det hostel, som vi skulle have sovet på, bare lige for at se det. Det lignede bare et stort forladt spøgelseshus, og der var ingen mennesker derinde overhovedet. Der var dog et skilt på døren, hvor der stod at de ville være tilbage mandag, og vi blev begge enige om at det er absolut ikke sådan man driver et hostel! Det magtede vi virkelig bare ikke, og byen virkede ikke som et sted vi gad at spilde mere tid på, så derfor kørte vi direkte imod Austin - hvor vi sidder og skriver fra nu. Vi er på 2 dagen her og har valgt at blive en nat mere pga. noget helt særligt vi gerne ville prøve..

Og hvad det er, kan i læse om næste gang.. ;)