Ej, hvor gaar tiden hurtigt! Vi tager allerede hul paa vores 4. uge i morgen og har nu kun 3 maaneder og 3 dage tilbage - vildt underligt! Man bliver naesten stresset over at taenke over alt det hele vi skal naa at opleve, inden den staar paa laekker julemad der hjemme, hvilket vi i oevrigt ogsaa glaeder os rigtig meget til. I den forloebne uge er vores undervisning begyndt, saa vi har proevet kraefter med kulturforstaaelse, selvindsigt, miljoekendskab, swahili, sport og projektarbejde. - og det har bare vearet super godt! Vi har i den forbindelse besoegt en koralskole, hvor skolelederren indviligede i at besvare en masse spoergsmaal om skolen, ramadan og islam generelt. Kulturforskellene er til at tage og foele paa, men det var en spaendende oplevelse at komme ind bag facaden. I selvindsigt er vi blevet lidt klogere paa os selv og faellesskabet, og har skevet et brev til os selv med vores forventning til opholdet og til os, som saa bliver gemt til vi tager hjem. Saa har vi laert om det oestafrikanske miljoe og sprog, og har i projekt forsoegt at regne ud, hvad vi gerne vil goere for at forbedre livet for indbyggerne i Paje. En loesning har vi ikke fundet endnu, men der er rigtig mange gode forslag paa banen. Nu glaeder vi os bare til at komme i gang. Og nu vi snakker skole, saa har vi vaeret saa super heldige at vaere endt i samme klasse, saa vi kan dele oplevelserne med hinanden. I forbindelse med projekt har vi vaeret ude og se de projekter, der er blevet lavet af tidligere elever, hvilket f.eks. har vaeret en multibane, faelleshus, fysiklokale, et hus til en fattig dame, broende og et skrallesystem.By the way, saa har vi sport paa stranden hver morgen, hvor vi bl.a. er blevet introduceret til "haandklaedebold" og har loebet en cubatest (i bloedt sand!! Og bakker! Om eftermiddagen! I stegende sol!) Vi har begge to tilmeldt os Advancedkurset, saa nu er bare vi klar til (endnu flere) fede dykkeroplevelser. Jan (forstanderen) og Rasmus (miljoe- og dykkerlaerer) holdte turoplaeg, med forslag til,hvad der er vaerd at se paa Zanzibar, saa nu tager vi snart hul paa vores egen opdagelsesrejse hernede. Bare saa I ikke doer af misundelse, saa har vi ogsaa mindre gode ting at fortaelle. Nogle af husene har kaempet med rotter de sidste par uger, og nu er vi vist at vaere oppe paa at have fanget 7-8 stykker. Og saa har Lene og hendes roommates haft besoeg af en kaempe grande edderkop loerdag, hvilket resulterede i, at vi toemte hele vaerelset ud i sandet, fordi den pludselig var vaek. Heldigvis havde historien en DOED-god afslutning og den kaempe (evt. giftige) edderkop lever nu i edderkoppe-himlen. Jan, Rasmus og Masai (en af Jans lokale venner, som er medstifter af hoejskolen) har det sidste stykke tid vaeret i gang med at bygge et hotel ved siden af skolen. Vi har alle vaeret ovre og give en haand med, saa det hele var klar til de foerste gaester fredag. (-uhh, og saa kommer man til at kunne koebe pandekager med is der!) Hotellet hedder "Paje Blue Lagoon" og I er alle saa hjerteligt velkomne hernede! De foerste gaester var 26 unge norske studenrende, som gaar paa college inde i Stone Town, og der var derfor kaempe fest i baren til deres aere. - for man har vel tillagt sig den gode afrikanske stil og byde folk velkommen med at brag. Lene var loerdag for doven til at deltage i andet end edderkoppe-jagten og efterfoelgende roomy-hygge, hvor i mod Lotte tog en Dalladalla til Stone Town for at finde stabilt internet. Dalladalla: forestil jer en bil med et overdaekket lad, hvor der er plads til ca. 15 personer. Og prop saa 33 der inde. - Det var en oplevelse vil jeg sige. Specielt naar man taenker paa, at de fleste afrikanske kvinder virkelig er nogle mama'er og alle har en kylling, rodfrygter eller dunke med maelk med, som de vil saelg paa markedet. Jeg koebte forresten et UNOspil, da vi kom derind til 1200tsh, hvilket vil sige 4-5kroner. - Det har gjort meget lykke kan i tro!Idag, soendag, er der for en gang skyld lidt overskyet, og derer af den grund nedlagt veto til vores planlagte strandtur. I stedet bliver det vist til en tur paa svensker hotellet ved siden af, for at spise os maette i pandekager. - det er vel soendag. Det mest aktive vi har lavet er at sy maerker paa vores bachpakere i selvskab med Rasta (en af vores hunde). Til sidst kommer lige et lille sanseindtryk fra Zanzibar: Vi har lokale kokke til at staa for maden, men opvasken af bestilk, tallerkner og glas klareer vi selv. Af den grund spiller vi meget sten, saks, papir i haaber om at slippe for opvasken. Dette resulterer i, at der naesten hver aften er en, der staar med 8-10 tallerkner. Og saa har de heldige vindere jo bare det mere tid til at gaa rundt i byen. Apropos byen, saa har vi rent faktisk fundet et lille slags supermarket her i Paje, som indeholder noget mere end vores forestilling om det afrikanske smaasamfund rakte til. Paje er en by, som paa bedste vis er rigtig afrikansk. Dette indebaerer desvaerre halvfaerdige huse over alt, fordi man bygger, naar man lige har raad, hvilket betyder, at man faar bygget fundamantet og maa vente 10 aar foer man faar raad til den foerste veag. I den tid har traeer og buske slaaet sig ned, saa det giver et noget faldefaerdigt bybillede. Endvidere er der i byen fyldt med koeer og hoens, som gaar frit rundt i gaderne. Det er fandme underligt at stoede ind i en koe ved hvert gadehjoerne, men endnu mere underligt er det, at vi ikke en gang synes det er saerlig mystisk mere. (NOTE til os selv: maaske er vi ved at blive lidt for afrikanske?!) Til gengaeld er naetterne her noget af de smukkeste, helt sjerneklart og straalende!Det var alt fra her - nu skal vi bare ud at nyde soendagen, hvilket bl.a. betyder filmhygge iaften (helt uden materielle goder er vi ikke) Skrevet af Lene og Lotte