Saa er vi endelig landet paa fantastiske Zanzibar, efter en lidt for lang rejse (bl.a. 10timers ventetid i Brussel). Vi bor 4 og 4 i hyggelige bongalows mere eller mindre lige ud til havet. Stedet her er en uendelig sandstrand, for der findes kun en asfalteret vej paa hele oen, og nu vi er i gang kan vi lige naevne, at der ogsaa kun er to lyskryds paa hele oen, saa kan i selv forestille jer, hvordan der bliver kort her nede. Efter en kaotisk bagageudlevering i lufthavnen, paa ikke-ekstiterende bagage-baand, med tre manglende tasker, og efter en meget forvirrende omgang visumansogning, kom vi endelig ud til vores fantastiske lokale "busser": Dala dalaer! Som er en skon maade at blive RYSTET sammen paa, hvis ikke de ti timer i Brussel havde gjort det! Efter en god time i dala dalerne og to dages rejse kom vi saa til skolen i den lille landsby ved navn Paje. Skolen bestaar af beboelsesbygninger, egen bar, beach-volley-bane, haengekoje-lounge, sofa-lounge og bongalows. Sidst, men ikke mindst, klasse"lokaler", som for tiden benyttes til dykkerteori. I den forlobne forste uge her nede har vi, ud over ryste-sammen-ting, primaert dykket og udforsket Paje og stranden. De fleste morgener lober vi en tur paa stranden og efter morgenmaden gaar undervisningen i gang. Om aftenen hygger vi og haenger ud i baren. Vi har nu to gange vores i den store by her paa oen - Stone Town. Forste gang var obligatorisk og vi skulle lose en masse opgaver for at laere byen at kende, og i gaar (lordag) tog vi saa ni piger paa egen haand ind for at shoppe og nyde by-livet lidt mere. I dag har for os begge vores stille og rolig, indtil action slog ind om eftermiddagen. For Lottes vedkommende var det forste baaddyk ikke helt som planlagt. Ca. alt, hvad der kunne gaa galt, gik galt mht. dykning, og oven i dette kan man saa laegge en voldsom sosyge, men bortset fra det gik det meget fint under vand og ovelser bestaaet, selvom en del af oplevelsen var knap saa fed. Dog svommede vi lige ind i en stime af Zebrafisk. For Lenes vedkommende blev en stille stund paa skolen pludselig vendt til kaotisk baad-rednig, da en baad nede ved stranden var paa vej ind i en betonmur og godt paa vej til at blive smadret af bolgerne. Derfor maatte alle tilstedevaerende lobe ned og hjaelpe med at faa baaden paa rette kurs igen. Action nok for denne dag og nu sidder vi bare og hygger med at skrive dette til jer.
Billeder kan vi desvaerre ikke laegge ind saa tit, da dette skal gores i Ston Town. Men vi skal selvfolgelig nok faa lagt nogle ind snarest muligt. Om aftenen har vi forresten vaske aegte masaiier med traespyd til at gaa rundt og passe paa os. Der ud over har vi en flok raciske hunde, som folger os ned til stranden og ellers passer paa os. Da mange af de lokale ikke bryder sig om hunde, og derfor driller og slaar dem, hader hundene alle sorte mennesker og gor konstant af dem. Men os kan de godt lide og de er skonne vagthunde. Saa selv om det er afrika skal I ikke bekymre jer om vores sikkerhed.Vi bliver vist ned til at fortaelle lidt mere om vores skonne hav. Det er asurblaat, som det skonneste postkort, med de dejligste pulverhvide sandstrande med palmer og det hele. Vandet er vandhanen/toilettet/bruseren, der imod, komer og gaar som det vil, men det er jo Afrika, og vi er ret priviligerede her. Havet er styrret af tidevand og somme tider er det helt oppe saa stranden forsvinder og andre gange forsvindet vandet flere kilometer vaek og vi skal gaa langt for overhovedet af faa dyppet taerene.Alt i alt er her bare vidunderligt og alle, baade elever, laerere og lokalbefolkning, er rigtig sode. Alle hilser paa os over alt, specielt smaa kaere born, som raaber JAMBO! (hej) til os. Det var lidt forstehaandsindtryk her fra. Vi haaber at I ogsaa vil holde os opdateret paa hvordan det gaar med jer alle der hjemme. Ha' det bra og mycke goj, som vi siger hernede paa vores nordiske skole.

Skrevet af Lotte og Lene