Profile
Blog
Photos
Videos
13.Jan Vi stoppede ved en cafe og fik frokost, inden vi kørte til Waitoma. Her købte vi billetter til en tur i grotten,Waitomo glowworm caves, vi gik igennem katedralen sammen med vores guide og og fik historien om disse flotte kalkstensformationer , vi fik en lille smagsprøve på hvordan det lyder når man synger dernede, vores mauriguide kunne synge meget smukt, hvorefter vi satte os i en lille båd og gled lydløst af sted på floden gennem mørket og nyder ormene der får loftet til at ligne en funklende stjernehimmel. Vi ankom til Rotorua sidst på eftermiddagen, det var kørsel i bjerge med hårnålesving, så de 170 km tog sin tid, men det er så smukt at det næsten tager pusten fra en. Vi tjekkede ind på Rotorua thermal holiday park, hvor vi straks benyttede de varme mineral bade, vi var som karklude bagefter.
14. Jan Rotorua ligger ved den sovende vulkan Mt. Tarawera, så snart man køre ind i byen kan man ane lugten af svovl og rådne æg, og den termiske aktivitet er overalt i byen.
Vi tog til Wai-O-Tapu vulkansk wonderland, som ligger ca 27 km syd for Rotorua, hvor vi gik en tur i parken og så forskellige typer mineralsøer og dybe kratere hvor vi kunne se varmen og dampene stige op fra jordens indre, kl 10.15 kørte vi en kort tur til Lady Knox-gejseren som springer en gang i døgnet,men med lidt kemisk hjælp kan de kontrollere det for publikums skyld.
Vi gik resten af turen rundt i parken, Amanda var ikke helt så glad for lugten, da den til tider var meget strid, inden vi kørte derfra så vi de kogende mudderpøle.
Vi spiste frokost i camperen og kørte til Polynesian Spa i Rotorua, vi var blevet anbefalet dette af et amerikansk par, på vores tur i Pahia, det var fantastisk oplevelse at sidde i denne private spa, 42 gr varmt termisk vand med udsigt til Lake Rotorua og bjergene, samtidig med at kroppen slapper helt af.
15.Jan Vi tog til NZ Paradise valley springs wildlife park som ligger lidt udenfor Rotorua oppe i bjergene, meget flot tur derop, og vi så løver og forskellige New Zealandske fugle og wallabies og div andre dyr, men hovedårsagen til vores besøg var de 2 løveunger Bella og Benji på 5½ måned, som man kunne komme ind og kæle med, (nu når vores tur til Zion jo ikke blev til noget) jeg syntes godt nok de var store, men utrolige kære og legesyge, Amanda havde glædet sig meget til dette, men blev lidt betuttet da hun så endelig sad der hos de 2 løveunger, vi fik instrukser på at vi ikke måtte røre dem i hovedet og på ørene, nej hvor var de sjove, hanløven satte sig og slikkede Klaus på benet og pludselig sætte den tænderne i ham, den bed ikke hul, men han var da lige lidt stolt af mærkerne og sagde at det ikke var hver dag man bliver bidt af en løve, ingen tvivl om at denne kat er et rovdyr, den ene hoppede op ad Amanda og satte 2 poter på ryggen, men dyrepasseren var der med det samme .Vi var helt høje efter denne oplevelse.
Så drog vi til Coromandel halvøen lidt nordpå, her havde vi hjemmefra bestilt 2 overnatninger på Hanei Holiday Resort, da det ellers ikke havde været muligt at bo her, da det er en meget eftertragtet plads. Turen dertil er nok noget af det flotteste vi har set, meget bjergrigt igen med hårnålesving og så det turkisfarvede vand. Vi kørte på turen igennem Matamata, hvor dele af The Hobbit filmen er optaget, man kunne komme på tur og se 17 af de i alt 37 hobbithuler , men de ville have næsten 200 $ for dette og det syntes vi ikke lige det var værd, desuden skulle vi jo også nå til Hanei inden det blev for sent.
16. Jan Vi pakkede rygsækken og gik ad stranden og derefter forcerede et bjerg eller 2, vi skulle til Cathedral Cave med hullet i klippen, 1,5 time tog det at gå dertil, men det var hele turen værd, for det var meget smukt syn der mødte os dernede, her lå vi så i et par timer og spiste derefter vores medbragte mad, på vejen tilbage stoppede vi ved den eneste cafe der var, og her spiste vi en is, inden bestigningen af bjerget hjemad, det var en flot tur, meget varieret med regnskov og derefter udsigt og flotte klipper og mange blomster.
Eftermiddagen gik med afslapning, en tur i havet, og kortspil. Vi kørte kl 5 om eftermiddagen for at spise, vidste ikke lige hvor der var en restaurant, men vi fandt et skønt sted , en tidligere trækirke, vi kunne forrest i menukortet læse om bygningens historie, hvordan den for mange år siden var blevet pillet ned, styk for styk og lagt på lager i 3 år, inden den blev genopført et helt andet sted for nu at huse en restaurant. Hot water beach lå 6 km derfra og der blev vi et par timer hvor vi nærmest blev kogt, det var sjovt at se da vi ankom var der massere af mennesker med små spader til at grave deres egen små hotpools, det er muligt at gøre fordi der lige under sandet på et bestemt del af stranden pibler kogende vand op fra varme kilder langt nede i undergrunden, dette kunne ske tidlig morgen eller aften når det var low tide.
Vi var så fyldt med sand alle vegne, så et bad da vi kom hjem var tiltrængt.
I morgen køre vi videre længere sydpå til østkysten.
- comments


