Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 8.
Det er formiddag her i Delhi og pigerne er nu taget videre til Goa. De seneste dage har virkelig været utrolig spændende. Vi har været på sightseeing rundt i det meste af Delhi og blandt andet set parlamentet, Gate of India og Old Delhi. Der ud over har vi set en miliard andre templer, monumenter og statuer ovs. ovs. Alt dette så vi på kun en dag grundet vores dejlige chauffør Ram. Om aftenen var vi ude og drikke drinks og danse på en rigtig flot bar, som ligger på et af de fine hoteller her i Delhi. Det var rigtig sjovt endelig at se nogle normale unge indere i byen. Aftenen var god men kort - da vi skulle tidligt op næste morgen og med toget til Agra.
Toget blev desværre aflyst 5 minutter før afgang, så vi måtte tage hjem igen en anelse bitre og meget trætte efter kun 3 timers søvn.
I søndag var vi i zoo og se forskellige dyr, blandt andet den hvide tiger! Bagefter på vej til blomster markedet var Lulu lige ved at lække vand, så vi måtte stoppe på en meget klam tankstation med tapet dør og gøre brug af deres toilet. Dettte tog vi som en oplevelse - hvilket er mere end vi kan sige om toiletbesøget i vores 2. klasses tog. Søndag aften var vi på italiensk restaurant og spise virkelig lækker mad. Hvis det ikke var for de indiske tjenere og krimskrams på væggene, kunne vi ligeså godt have siddet i Rom.
I går, mandag, prøvede vi lykken igen og kom heldigvis med toget til Arga, for at se Taj Mahal. Togturen derhen gik som smurt. Kaos begyndte dog allerede da vi trådte ud af toget, og blev nærmest overfaldet af ca. en million rigshaw chauffører og falske turguider - det er ikke altid lige let at være 4 lyshårede piger på egen hånd. Efter en mindre kamp fandt vi endelig to cykeltaxaer der kunne køre os til Taj Mahal. De kunne dog ikke tale engelsk, så vi endte derfor først ved en lille cafe/hotel ved navn Kamahal.. Heldigvis endte turen ved Taj Mahal. Vi blev sat af ved Øst indgangen, men skulle til syd og blev guidet hen i vest. sjovt har de haft det. Eftersom vi stort set ikke mødte andre hvide på turen. Taj Mahal var fantastisk flot trods tågen der lå tykt omkring gravstedet. Bagefter satte vi os ned for at slappe lidt af, men opdagede hurtigt at vi var en lige så stor attraktion som templet. Vi kom med på diverse familie fotos - meget hyggeligt..
Vi valgte at spise frokost på et hotel som vi var sikre på ikke ville give os dårlig mave. Bagefter tog vi en rigshaw tilbage til stationen, men måtte dog vente et par timer før toget kom. Da toget endelig kom begyndte en seriøs kaos! - folk kæmpede for deres liv for at komme ind i toget som for fyldt til randen. Folk lignede praktisk talt burhøns. Da vi endelig havde fundet vores kupe, fandt vi ud af at vi var på det forkerte tog. Vi måtte derfor spæne over skinderne - ned til rotterne - skrige lidt - og ind i det rigtige tog. Det var heldigvis muligt at blive opgraderet fra 2. til 1. klasse. Ellers havde vi nok ikke overlevet de 3 timer hjem. Det var en utrolig spændende oplevelse, og vi mødte mange sjove mennesker på vores vej. Men vi må da sige at der kom julelys i øjnene da Ram dukkede frem ved foden af trappen til stationen.. Vi kom hele hjem efter 18 lange, hårde timer på tur med tog, cykeltaxa og rigshaw.
Nu er det bare os to som det plejer at være, og vi har små fire uger til vi bevæger os mod paradis på Phuket. Om lidt skal vi have frokost og ned og musse ved poolen og høre lidt muuusic.
Som i nok kan høre lidt på det hele er vi ikke på vej til Goa sammen med Anlo og Emilie, som ellers planlagt. I stedet for Goa tager vi på fredag til Jaipur. Og i løbet af de næste to uger skal vi til Mumbai og floden ved Veranasi, hvilket vi glæder os rigtig meget til.
Vi håber i alle har det rigtig godt rundt omkring i verden, og selvfølgelig jer der hjemme. Vi savner jer alle sammen!
En masse kærlige tanker herfra Delhi - Julie og Lulu.
- comments



mussepigerne årh mussepiger. sikke nogle fantastiske dage vi har haft. det har fandme været luksus. sød bloggis :) hils mor/charlotte og allan og sig igen tak for et dejligt ophold. vi følger jeres videre ture. kys fra goa.