Profile
Blog
Photos
Videos
Transnistria er en selvstændig, ikke-anerkendt udbryderrepublik fra Moldova, der er pro-russisk. De blev selvstændige efter en blodig krig mod Moldova fra 1990-1992. Det ligger som en lille stribe mellem Moldova og Ukraine med Tiraspol som hovedstad. De har officielt 600.000 indbyggere, men fordi det er så fattigt og svært at få job, flytter langt de fleste unge ud af landet, og det anslås at det reelle tal nærmere er 300.000.
Vi var derovre sammen med Marc, som vi mødte på vores hostel. Han er moldover, men bor i USA og underviser i Statskundskab i New Jersey. Han kunne tale rigtig godt engelsk og vidste en masse om Moldova og Transnistria. Han kunne også tale russisk, hvilket viste sig at være rigtig nyttigt. For at komme ind skulle man igennem hele 3 grænsekontroller; 1 moldovisk, 1 russisk og 1 transnistrisk. De to sidstnævnte foregik på russisk med kalasnikofer, og uden Marc havde vi nok skulle slippe en del dollars i bestikkelse. Og de mener det. Sidste jul skød og dræbte de en moldover, fordi de mente han kørte for stærkt mod grænsen.
Transnistria var ikke som vi havde forestillet os og læst om. Det med at komme tilbage til Sovjetunionen, synes vi (uden at have været i Sovjetunionen) ikke helt var tilfældet. Der var store flotte kirker og reklamer for Marlboro-cigaretter. Man var dog ikke i tvivl om, at de sympatiserede med kommunismen, dels pga. den 20 meter høje Lenin-statue i granit, som var placeret lige foran regeringsbygningen i centrum og dels pga. hammer og segl, der var i deres logo og som prydede gaderne mange steder.
At landet er anerkendt af meget få andre sås tydeligt i "ambassade-kvarteret", hvor de to andre selvudnævnte republikkers ambassader lå: Sydossetien og Nagorno. Andre ulemper er, at deres transnistriske pas ikke kan bruges i andre lande end Rusland og de to andre stater. Heldigvis kan alle transnistriske borgere også få russisk pas, men de fleste har nok ikke råd til at rejse alligevel. Deres transnistriske valuta kan heller ikke veksles i andre lande.
Der var mange og store mindeparker til ære for ofre af den ene eller anden eller tredje krig. Der brændte evige flammer, og de var "pyntede" med tanks, for at symbolisere militær overlegenhed. Den ene tank pegede symbolsk direkte mod Berlin, men det viste sig at tanken aldrig havde været brugt, da den ved et uheld var kørt i floden inden krigen startede.
De brede veje som var i hovedstaden skulle vist primært bruges til militærparader, for de var ganske få biler. Bilerne var gamle russiske modeller og egentlig rigtig fine. Til gengæld var deres busser meget gamle og levede vist ikke op til nogle miljøkrav.
Vi var på et loppemarked, hvor vi købte en original sovjetisk officerhat til den nette sum af 20 kr. Vi gik videre til deres mad-marked, hvor der sad mange landmandskoner og solgte deres dyrkede grøntsager. Vi købte noget hjemmelavet gedeost, hvor vi vist blev snydt, da vi betalte 10 kr for 200 g. Til gengæld spiste vi alle tre frokost på en finere cafe for 80 kr.
Man måtte ikke tage billeder af deres bygninger dernede, men Andreas fik alligevel et par stykker. Som man kan se, bliver alle fordomme om sovjetisk sovjetisk arkitektur opfyldt. Lejlighedskomplekserne var meget sølle, og regeringsbygningen meget stor og intimiderende og begge ting bestod naturligvis af massiv beton.
Som en fuldstændig kontrast var deres stadion. Rigmanden "Sheriff" ejer 90 % af værdien i Transnistria, bl.a. alle supermarkeder og benzintanke. Han har opført et kæmpe moderne stadion, og endda indkøbt et godt hold fra Afrika til at spille der. I forhold til den primitive stand resten af byen var i, var det fuldstændig surrealistisk at se et så stort moderne stadion, der slår Casa Arena med flere længder.
Det sidste vi så var det store fort, som de næstefter Lenin-statuen er mest kendt for, i hvert fald at dømme ud fra deres postkort. Den 14. russiske arme har til huse der, så man kunne desværre ikke komme ind og se det, og det er ikke just stedet, hvor man tager chancen og hopper over hegnet alligevel. Alt i alt en spændende dag, som vi heldigvis kom sikkert og trygt hjem fra.
Vi skriver om Moldova, når vi forlader landet i morgen eller tirsdag, eller når vi får net igen.
- comments