…at tisse i et hul i jorden og kinesere der spytter på gulvet.

I skrivende stund sidder vi på Beijing station vest og venter på nattoget til Shanghai. Vi tog en taxa i morges til sydstationen i Beijing, fordi vi havde læst at det var der alle hurtigtog afgik fra. Og eftersom togene til Shanghai kører flere gange om dagen, regnede vi med at det ville blive piece of cake at købe en togbillet og at vi nemt kunne stå i Shanghai sidst på eftermiddagen. Det viste sig dog at vi ikke havde læst lektien helt godt nok. I samtlige guidebøger står der nemlig åbenbart at det er meget vigtigt at bestille togbilletter i rigtig god tid, helst flere mange dage før afrejse. Det opdagede vi da vi stod på stationen. Den første billet vi fik tilbudt kostede da også 1700 kr pr. snude - lige i overkanten. Vi fik dog forhandlet os frem til en nattogsbillet til 300 kr, ret heldigt tror vi. Hvad manden i billetskranken så ikke havde lyst til at fortælle os, var at toget afgår på en anden station, et helt andet sted i byen. Det opdagede vi heldigvis ved et tilfælde, og måtte i en taxa igen.

Nu har vi ventet i seks timer og der er tre tilbage. I morgen tidlig rammer vi Shanghai, et halvt døgn senere end beregnet. Dette betyder at vi har måttet ændre i vores hotel reservation. Ikke nemt når det kun ca. er 1 ud af 16 mio kinesere der snakker engelsk, inklusive dem på hotellerne. Så vi har hele dagen prøvet at komme i kontakt med kinsere med gode engelskkundskaber, som kunne ringe til hotellet for os og få styr på tingene. Dette var der en rigtig venlig og engelsktalende kineser som opdagede og han kom os til undsætning. Så nu er der styr på sagerne. Hans venlighed gør i stor grad op for de 3 taxachauffører som i går nægtede at have os med op at køre.

I Kina generelt, og her på banegården i særdeleshed, er vi med vores skandinaviske udseende vist lidt af en sensation. Det er svært at gå i fred uden at blive kigget på, eller at sidde på den samme stol i 6 timer uden at blive kontaktet hele tiden. Vores kryds og tværs og ligeså vores "turen går til Kina" bog har fået stor opmærksomhed. Og denne blog er ligeledes blevet læst over skulderen mange gange imens den er blevet skrevet. Kineserne forstår forhåbentligt ikke så meget, og hvis de gjorde, var de nok også bare blevet stolte over den megen omtale.

Lige nu glæder vi os til at komme i toget og få noget fred - forhåbentlig.

Sabine & Louise