Profile
Blog
Photos
Videos
Busturen mod Brisbane var i silende regn, uden de tegn på opklaring som vi ellers havde håbet på.
Fra Byron Bay til Brisbane kører man igennem Surfers Paradise, som de fleste backpackere ofte vælger at besøge. Det havde vi egentlig også på forhold regnet med at vi skulle, men vi mødte flere backpackere, som sagde, at det ikke var besøget værd, i stedet tog vi så en ekstra dag i Byron Bay og regnede med at vi nok kunne finde noget, der var mere spændende end hvad Surfers havde at byde på. Da vi kørte igennem Surfers Paradise med bussen blev vi også bekræftede i, at det nok var det rigtige valg vi havde taget. Først og fremmest fordi regnen også her stod ned i stænger, og Surfers er, som så meget andet op ad den australske østkyst, kendt for strandliv/surfing samt natteliv, hvilket det ville blive svært at nyde i det vejr, og for det andet fordi byen var så ekstremt anderledes fra Byron. I Byron havde vi nydt alle de små hyggelige cafeer, butikker og barer, men da vi kom til Surfers var det forvandlet til en kæmpe skyskraber by, hvor alt charmen var forsvundet.
Vi kom dog videre til Brisbane og kunne simpelthen ikke forstå hvorfor uret i bussen pludselig var en time foran sammenlignet med Mikkels armbåndsur - mærkeligt… Senere fik vi så fortalt, at man i Queensland ikke har sommertid, som de har i resten af Australien - endnu mere mærkeligt!!
Den første overnatning havde vi bestilt på forhånd, da vi ankom sent til transitstationen i Brisbane. Vi havde valgt "Our Choice" i Loney Planet rejsebogen, specielt fordi der stod det skulle være klinisk/sterilt rent - det viste sig dog at være en slem overdrivelse, vi synes nærmere det var det mest beskidte hostel vi havde boet på, og glædede os over at skulle væk derfra dagen efter. Desuden boede vi på et dorm med 11 andre mennesker - det største dorm vi hidtil havde boet på, og det var mere end rigeligt. Der var fuld af køjesenge, og der var nærmest ikke plads til taskerne, som lå endnu mere rodet mellem hinanden end på andre hostels, og det siger ikke så lidt, for dem som har prøvet at på i et dorm.
Vi checkede ud dagen efter kl 10 om morgenen, fordi vi havde fået lov til at overnatte hos Claudia og Michael (som Louises spiller badminton med derhjemme), der havde deres egen lejlighed centralt beliggende i Brisbane, da Claudia studerede der i et halv år. Vi brugte formiddagen på at gå lidt rundt i byen og kigge på butikker i øsende regnvejr (efter vi havde investeret i en stor paraply). Hen på eftermiddagen mødtes vi med Michael og tog med en lille båd ned langs floden til deres lejlighed. Senere på dagen kom Claudia hjem fra arbejde. Det var skønt at se andre danske ansigter, vi har virkelig ikke mødt mange siden vi forlod Danmark. Michael lavede god mad; kartofler, bøf og salat (ej, hvor spiste vi mange kartofler, det har vi savnet). Om natten sov vi på en luftmadras på gulvet i den lille stue, så det var helt perfekt. Vi valgte at blive en nat mere, selvom vi ikke havde planlagt det. Vi kom tilfældigvis i weekenden, så Claudia var ikke på arbejde, så tog alle 4 en tur ind til centrum, hvor vi først og fremmest skulle snakke med Greyhound om vejr og vejr forholdene. Michael og Claudia havde jo, eftersom de boede der, fulgt godt med i nyheder på tv og internettet, og kunne informerer os om, at hvis vi ville hele vejen op ad østkysten skulle vi flyve et stykke - det er ikke muligt at køre en omvej uden om oversvømmelserne, da de er på størrelse med Frankrigs og Tysklands areal til sammen (sygt!), det havde vi dog godt hørt rygter om, men havde håbet på, at tingene havde nået at ændre sig, desværre ikke. Desuden mente de godt vi kunne komme til Fraser Island, så det var et lys i mørket.
Vi tog indtil Greyhounds kontor for at bestille billetter til Australian Zoo (Steve Irwin Zoo) samt at høre hvordan det stod til med vejene til Fraser Island. Det endte med vi besluttede at tage i Zoo dagen efter, og senere på eftermiddagen samme dage videre til Noosa. Vi bestilte også busbilletten fra Noosa til Harvey Bay (hvorfra man tager ud på Fraser) i samme omgang, og følte os nu ret trygge på, at vi i det mindste kom ud på én af de to store planlagte ture.
Ellers brugte vi regnvejrs dagen i den falske lagune som byen er kendt for, en lille sandstrand midt i byen ned til vandet, et restaurant besøg og om aftenen tog vi igen på indisk restaurant, hvor Michael havde talt og talt om "butter chicken", så det måtte vi jo prøve. Specielt Louise synes det var fantastisk.
Dagen efter stod vi tidligt op, til endnu en dag med regn og tog ind til centrum og kom på bussen til Australien Zoo. I bussen mødtes vi med Joe og Claire som i tiden i Brisbane havde boet på et hostel. Der var ikke så mange mennesker i Zoo (hvilket nok skyldes vejret) som bare blev værre og værre. Vi investerede i et par regnslag og havde stadig vores paraply, men det var alligevel umuligt ikke at blive våd. Inden da havde vi dog nået at blive irriterede over hvor meget vi skulle betale for at få opbevaret vores baggage, vi havde på forhånd fået at vide det var "a few dollars", hvilket viste sig at være 15 dollars, for os hver!!. Når det så er sagt, fik vi set en masse forskellige dyr; kæmpe krokodiller, kænguroger, koblere og meget mere. Det var sjovt, men lad os bare være ærlige og sige, vi ville nok have nydt det lidt mere, hvis ikke vi havde skullet gå rundt i en stor mudderpøl. Vi fik set Steve Irwins kendte familie, og det endnu mere kendte krokodille show, som faktisk var over forventning. Da klokken var ved at være 3 begyndte modet at slippe lidt op, det var begyndt at blive koldt i det klamme tøj, og blev alle 4 enige om at prøve at aflyse vores Whitsunday tur, vi var ikke sikre på, at vi nogensinde ville kunne derop. Efter lidt snak frem og tilbage, blev Mikkel og jeg enige om, at vi også ville aflyse vores Fraser Island tur, da vejret mere eller mindre ville ødelægge det hele. Det var desværre søndag, og vi kunne derfor (tror vi) ikke komme igennem til selskabet vi havde booket Fraser island turen ved, hvilket var rigtig uheldigt, da det kun gav alle pengene retur hvis man aflyste 48 timer forinden. Det var der ikke så meget at gøre ved, vi besluttede os for at prøve som den første ting dagen efter. Da vi fik vores bagage på, og skulle gå de 200 meter fra Zoo til vores bus, måtte vi krydse en vej hvor vi gik i vand til knæene - der begyndte situationen virkelig at gå op for os.
- comments