Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev sidste etape af turen til Alice Springs færdiggjort. Endnu en ny guide, Ben, og en ny bus Betsy, som kan være lidt langsom i betrækket. Vores første stop på vejen var The Big Rocking Horse - verdens største gyngehest og the Toy Factory - producent af kvalitets legetøj i træ. Begge ligger i byen Gumeracha i Adelaide Hills og . Der var også en indhegnet park, hvor kænguruer hoppede omkring og de var så tamme, at man nemt kunne fodre dem med græs og stryge deres pels. Herefter gik turen til the Whispering Wall ved Barossa reservoir, som er en dæmning med akustiske egenskaber. Hvis man taler i den ene ende af den 140m lange dæmning kan man klart og tydelig høre det i den anden ende, som om personen der talte stod lige ved siden af en. Dernæst gik turen til vindistriktet Clare Valley og vi gjorde stop på vingården Seven Hill for at opleve en vinsmagning. Seven Hill Vinyard producerer 80% af den altervin der bruges i Australien, men også en masse riesling og shiraz og vi fik lov til at smage et bredt udvalg af hvad de producerede. Næste stop var ved Mount Remarkable, som fik sit navn af Edward John Eyre da han fandt bjerget bemærkelsesværdigt højt blandt det ellers flade landskab. Vi udforskede Alligator Gorge og The Terraces og her så jeg min første slange - endda uden at gå i panik. Vi overnattende i den lille by Quorn, som mest af alt ligner noget fra en Western film og man forventede næsten at en diligence ville passere hvert øjeblik det skulle være.
Dagen efter kørte vi til ruinerne af Kanyaka Station som ligger i Flinders Ranges - Kanyaka siges at være et aboriginal ord for place of Stone. Stedet startede som kvægbedrift, men gik senere over til får og da bedriften var på sit højeste boede og arbejdede der 70 familier og stedet var fuldstændigt selvforsynende. Efter en masse tørker og tab af får blev stedet dog tilsidst forladt, men på grund af stenkonstruktionen ses ruinerne stadig i dag. Her begyndte varmen for alvor at tage til, hvilket også kunne ses i de butikker vi kom forbi, hvor chokoladen var kommet på køl. Turen gik videre mod Arkaroo Rock og Betsy kørte ad den vej der ses på coveret til den australske gyser Wolf Creek som er baseret på en række virkelige hændelser. South Australia har da også et par grusomme historier i bagagen med brutale mord på backpackere og Adelaide er det sted i verden hvor man har størst chance for at blive offer for en seriemorder. Ved Arkaroo Rock så vi aboriginal hulemalerier der fortælle om vandhuller, mængden af mad i området og så videre. Her så jeg en Shingleback lizard. Vi nød vores frokost i Wilpena Pound resort og derefter boldspil i poolen, hvor vi alle nød lidt afkøling fra den stegende hede. Eftermiddagen stod på hiking til Wilpena Pound, hvor vi gik op til et par udsigtsposter og varmen var ved at slå os ud på den stejle strækning. Set fra luften ligner Wilpena Pound et meteorkrater, men det er i virkeligheden bjergformationer der mødes og danner en dal i midten.
Efter endnu en nat i Quorn drog vi mod Cooper Pedy. På vejen stoppede vi i Woomera som har været hjemsted for et militært testcenter, hvor diverse våben er blevet testet og satelitter er blevet opsendt. I det omkringliggende område har man afprøvet atombomber og det kostede regeringen kassen at fjerne det radioaktive affald. Nogle mener at det endnu ikke er gjort grundigt nok og et areal på 127.000 kvadratmeter er stadig utilgængelige for offentligheden. Dernæst gik turen til saltsøen Lake Heart, hvor der blevet taget billeder. Jeg har aldrig set folk skynde sig så meget med at tage billeder, da alle bare gerne ville tilbage til bussens aircondition.
Herefter skulle vi køre en 5 timers strækning og Ben satte derfor den australske film Priscilla - Queen of the Desert på.
Da vi endelig ankom til Coober Pedy var det et helt anderledes bybillede der ventede os. Omkring byen kunne man se udgravningerne fra opalminerne og byen så vildt lille ud. Synet bedragede, for gemt under alle bakker er det hoteller, huse, barer og så videre. Vi skulle overnatte i en underjordisk hule med en masse små udhulninger med et forhæng for, der alle indeholdt to køjesenge. Det er faktisk mest behageligt at sove under jorden, da temperaturen på overfladen kan variere fra -2 til 52 grader, mens temperaturen under jorden altid er 20-25 grader. Når man gik rundt oven på bakkerne mindede det hele mest af alt om Luke Skywalkers hjem i Star Wars og der er da også et gammel rumskib i byen fra en science fiction film.
Efter aftensmad besøgte vi Josephine's kangaroo orphanage, hvor vi fik lov til at fodre de voksne kænguruer og se ejeren Terry made en kun fire måneder gammel Joey, der kun lige var begyndt at få pels. Josephine's er det eneste sted i Australien der tager sig af sårede og efterladte kænguruer og bare for at se en dyrlæge skal de køre over 150km.
Inden sengetid snuppede vi en øl på den underjordiske bar på Desert Cave Hotel i byen.
Næste dag stod på rundtur på minemuseuet Umoona, hvor vi så hvordan et typisk underjordisk hjem ser ud - både i 1914 og i dag. Derefter gik vi ned i selve Umoona minen for at se hvilke spor man skal kigge efter og hvordan udgravninger ser ud. Vi lærte også om de forskellige maskiner man bruger, bl.a. en blower som blev opfundet i Coober Pedy og som principielt er en stor støvsuger. Vi så hvordan en opal bliver skåret, pudset og formet samt hvilke opaler der er mest værdifulde.
Bagefter kørte vi til Coober Pedys golfbane, som er den eneste i verden uden græs og der er et skilt der beder en holde sig væk fra græsset. Turen gik videre til et sted, hvor vi kunne se en 30m dyb mineskakt og derefter kunne give os i kast med noodling. Når en blower suger grus og sten op fra minerne går ca 10% af opalerne tabt, som man så kan finde ved at rode rundt i bunkerne ved skakterne, hvilket kaldes noodling. Coober Pedy er verdens opalhovedstad og 80% af verdens opaler kommer herfra og kun 90% af minearealerne er blevet udforsket indtil videre.
Inden vi kunne fortsætte vores tur, skulle vi have fyldt kølerboksene med is, så vi kunne holde drikkevarerne kolde. Isen kunne vi hente i en maskine på en tankstation, der for fem dollars ikke blot spyttede 5kg is i en sæk ud, men også spillede Vanilla Ice imens. Vores guide Ben fyrede nogle vildt lækre dancemoves af og fik alle benzintankens andre besøgende til at flække af grin. Derfra kørte vi ud af byen mod næste destination og på vejen så vi The Dog Fence, som er verdens længste hegn. Den måler 5300km og gå gennem South Australia, Queensland og New South Wales. Formålet er at holde dingoerne oppe nordpå, så de ikke spiser fårene i syd. Derefter så vi The breakaways, som er et landskab med stor betydning for arboroginals. Efter dette stod resten af dagen på kørsel, kørsel og atter kørsel med solen bagende ind på vinduerne! Vi stoppede for at tage billeder ved grænsen til Nothern Territory og derefter fortsatte vi til endestationen Erldunda. Her sov vi i de australske telte/soveposer kaldet swags, så vi kunne ligge og se på stjernehimlen. Inden sengetid var der dog tid til kortspil og hygge oven på vores swags.
Næste morgen brugte vi det meste af tiden på at hygge og delvist at tage afsked før vi skiftede guide, gruppen desværre blev delt i to busser og der skulle tages hul på de sidste tre dage i Australiens røde centrum.
Vi startede med at spise frokost for derefter at køre til Kings Canyon i Watarrka national park, hvor vi gik vi en rute der varede en time og som gav os en smagsprøve på det hele. Resten af dagen blev brugt i poolen og i vores Bush Camp, hvor vores nye guide lærte os hvordan man spiller didgeridoo.
Næste dag ventede en 6km gåtur i King Canyon, man må ikke gå den lange rute i for høje temperaturer, så vi tog den kl 6 om morgenen inden temperaturen rigtig kunne tage til. Først ventede 300 trin op ad en stejl trappe - hvis man da kan kalde det en trappe, men derefter var det en fantastisk oplevelse, selvom varmen langsomt kom snigende.
Derefter fik turen til Uluru, hvor vi gik en tur for foden af den gigantiske klippe og hørte Dreamtime stories. Vi kørte et stykke væk fra Uluru igen, for at kunne nyde solnedgangen. Da vi kom tilbage til campen stod den på barbecue, hvor jeg både fik smagt kamel og kænguru.
Vores sidste dag på turen startede aaaalt for tidligt. Vi skulle op kl 4, for at kunne nå at køre til et udsigtspunkt over Uluru og Kata Tjuta. Det var dog et fantastisk syn der retfærdiggjorde manglen på søvn. Videre til Kata Tjuta, hvor vi gik en 5km tur i den bagende varme mens vi kunne beundre the aboriginals hellige sted. Resten af dagen blev brugt på at køre til Alice Springs, hvor vi over en afskedsmiddag skulle sige farvel til hinanden.
- comments
Lene Gregersen Hej Louise. Hvor oplever du meget, Vi er glade for at vi kan få oplevelsen i din blok, så vi kan følge dig på turen. Håber du har det godt, her er det regn og rusk og en dags sne. Knus til dig fra morfar og mormor
René Vendel Nielsen Hvor er det bare fedt! Vi under dog virkelig alle de spændende oplevelser. KH Lone, Kamma, Albert og René
Lene Gregersen Kære Louise. God tur til dig med nye oplevelser. Håber du har det godt, Her er alt som det plejer, blæst og kulde, kan du sende varme hjem HA HA Knus morfar og mormor
Kristian Hej Louise Hvor er det spændende og lærerigt at læse om dine oplevelser- og befriende. Min årgang skulle sætte kommaer efter et bestemt system, jeg har endnu ikke fundet ud af det. Derfor er det befriende at en student af i dag ikke hænger sig i bagateller. God vind.