Profile
Blog
Photos
Videos
Denne uge startede langsomt ud på hospitalet. Der var godt nok ikke meget at tage sig til desværre Jeg har været lidt på ICU (intensiv afd.), skadestuen og operations gangen. Det var som om der ikke var så mange patienter, og bestemt heller ikke mange sygeplejersker!
Men vi fik da set 2 kejsersnit oppe på operations gangen, det var lidt vildt! Så næste gang er jeg klar til at assistere
Da vi nu ikke har lavet så meget på hospitalet valgte vi at være kulturelle en af dagene! Vi tog ud og besøgte et kultur center som ligger lidt ude for Mbarara by. Der fik vi en lækker frokost og gik på museum for at høre en masse om de gamle stammefolk og hvordan folk levede i Ankole området, som er det vi bor i her i Mbarara. Efter det gik vi ind og brugte en formue i deres Craft Shop, som havde en masse fede afrikanske ting! Lysestager, kurve, skåle, smykker, statuer osv. Så der fik jeg da købt lidt souvenirs til at tage med hjem
Her torsdag var vi på gåtur ind til byen for at kigge butikker. Vi har ikke rigtig set byen endnu synes vi, så nu ville vi gå lidt op og ned ad gaderne og se hvad Mbarara havde at vælge imellem! Og der fandt jeg da også lidt ting til at tage med hjem
Nu går jeg en dejlig weekend i møde hvor vi skal nyde solen og være sammen med vores familie søndag hvor vi skal til Lake Mburu, som er en national park lige ude for byen! Det bliver hyggeligt..
- comments