Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag middag tog pigerne og jeg bussen til Masaka. Det er en by, som ligger lidt mod nordøst ude ved Victoria søen. Der bor der 6 danskere fra skolen og dem ville vi besøge! Vi mødtes på Café Frikadellen, som var en lækker restaurant ejet af et dansk par. Der serverede de BBQ, hvor der var vildt lækkert kød fra grillen, flødekartofler og en kæmpe salatbar med alt i. Mums det var lækkert.
Morgenen efter tog vi en taxa og færgen til Ssese Island, som er en lille øgruppe ude i Victoria Søen. Der skulle vi bo på en hyggelig lille campingplads/lodge ejet af et tysk par, som havde boet der i 19 år og de drak og røg bare som sindssyge, så de var rimelig "frie". Men det var rigtig hyggeligt og meget afslappende.
Lørdag morgen besluttede jeg mig for at tage med Danny, Anna og Laura (som er nogle danskere jeg også rejser med) at tage færgen til Kampala. Der var nemlig landskamp inde i hovedstaden lørdag eftermiddag. Uganda Cranes skulle møde landsholdet fra Angola i en VM kvalifikations kamp. Så det måtte jeg da ind og se!! Så vi brugte lige 4 timer på at transporter os ind til byen, finde et hotel og smide vores tasker i et værelse og så ellers ind til stadionnet. Og hold da op folk var i fodbold stemning! Hele byen var oppe og køre, folk råbte og skreg, truttede i larme horn og var alle klar til fodboldkamp. Da vi kom til stadionnet var der SÅ mange mennesker. Vi blev lige malet i hovedet med Ugandas farve så folk kunne se hvem vi støttede. Og så var det ellers ind og finde os en plads. Det var en rigtig spændende fodboldkamp, som Uganda vandt 2-1. Tilskuerne var ellevilde. De gik mere amok end selve spillerne når der blev scoret et mål! Og hele stadionnet var jo proppet med Uganda fans, så det larmede sygt meget, og hele stadionnet var nærmest levende.
Men det var rigtig sjovt at prøve og efter aftensmaden tog Danny, Anna, Laura, Nikolaj og jeg i byen! Det skulle fejres. Her i Kampala bor der to piger fra min klasse i DK som rejser med et andet selskab end mig, så dem mødtes vi med og festede til den lyse morgen! Jeg endte på en club med en af pigerne, Nanna, som kendte vice ambassadøren fra Saudi-Arabien, som tog os med ud, og købte os drinks. Han er ret kendt i byen, så han kommer bare ind alle steder. Det var ret skægt.
Søndag morgen tog vi tilbage hjem til Mbarara, og det var en lidt hård og lang bustur.
- comments