1) De 6 standart spørgsmål, alle spørg om. Hvad hedder du? Hvor er du fra? Hvor længe har du været her? Skal du nord eller syd? Skal du med i byen i aften? Hvad skal du lave når du kommer hjem? Og det er så der samtalen går helt galt.. 50/50 når jeg siger jeg skal studere pyskologi, tror folk åbenbart at jeg allerede er deres psykolog. Har hørt de vildeste historier om syge familie medlemmer, skilsmisser, kærestesorg, drab, min far er død, min mor er død, jeg blev mobber som lille, osv osv osv. Igår troede jeg at jeg skulle i byen. Næ nej. Endte med at snakke med en dame i 3 timer om hendes mand som hængte sig selv og hvordan hun kom ud af sin depression. Det er sket lidt for mange gange nu. Konklusion. Fra nu af skal jeg være håndværker.

2) Når man betaler 100kr i depositum for sin nøgle, hver gang man er et nyt sted. Og har mistet den f***ing nøgle liiidt for mange gange. Når man som resultat deraf har været nødt til at finde på nogle underlige undskyldninger, for ikke at skulle betale for en ny nøgle. Dagens undskyldning: fyr sparkede dør ind til mit værelse i nat (det er så rigtigt nok), tog brutalt nøglen ud af min hånd mens jeg snakkede med ham og løb væk. (Ku godt ha været sket) Resultat, virkelig meget medlidenhed fra receptionist, ny nølge, 100kr tilbage og gratis morgenmad. Win. Er ved at løbe tør for undskyldninger nu.

3) Når man på 3 dage har kørt i bil i over 20 timer. Sammen med Kuji (Japaner, han fatter hat) Lexi (Aussi fyr, Ikke særlig læks, kvabset, feddet hår, dårlig musik smag) Lioni (pandehår der er 3 cm langt, på alle måder utjekket, prøver at score Lexi) og Peterpan Dan (siger navnet ikke alt? han er ellers sød nok) Er ikke hater, men come on. Giv mig lige noget´jeg kan arbejde med!