Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi efterhånden rundet 3 uger i Vietnam og hvilke uger det har været. Vi har oplevet så mange fantastiske ting sammen.
Efter den første uge i HCMC og Mekong Deltaet var det afsted til Nah Thrang. For at lære om Vietnams kultur og historie var der arrangeret forskellige dagsture. Vi har snakket med unge vietnamesere som fortalte om deres liv i Vietnam, vi har været i Pagodaer og set flere hundrede buddhaer, vi har været ved vandfald og badet, vi har passet børn på et lokalt børnehjem.
Udover det tog vi en beslutning om at tage med Easy Riders på vores fridage. Easy Riders er et koncept hvor man lejer en motorcykel og en chauffør for 2-5 dage også kører man ellers derudaf i Vietnams smukke landskaber. Vi tog turen på 2 dage til Dalat hvor der i prisen var inkluderet rappeling i et stort vandfald. Vi havde ingen forventninger da turen startede, men hold nu op vi blev overraskede. Vores chauffører var de sjoveste og sødeste vietnamesere, de hjalp os med alt sørgede for vi havde det godt hele tiden. Vi overnattede i Dalat og næste dag var det afsted til rappeling. Vi fik lidt informationer om hvordan vi skulle bruge rebene, hvordan vi skulle hoppe også var det ellers ud på den første skrænt. Herfra blev det kun vildere. Vi endte med at stå uden reb eller seler og hoppe ud i en flod fra 11 meters højde. Det er det vildeste jeg nogensinde har gjort. Derudover mødte vi 2 engelske piger da vi var ude og rappelle som vi har rejst sammen med lige siden. Hvis man skal til Vietnam skal Easy Riders prøves, det er en fantastisk oplevelse.
Vi har de sidste 3 dage været i Hoi An - også kaldet skrædderbyen. Og ja, vi har egentlig ikke lavet så meget andet end at gå til skrædderen og få lavet tøj. 2 jakker og 2 kjoler blev det til for mit vedkommende, men mange af de andre har fået lavet meget mere. Hoi An er en turistby, der er rigtig mange turister, men den er noget så charmerende med alle de papirslamper overalt. Igår lejede vi desuden en motorcykel og kørte lidt rundt i bjergområderne, her er så smukt.
Nu er rygsækken igen pakket og vi er klar til Hanoi og Halong Bay, de næste 5 dage inden turen går til Cambodia. At rejse er at leve - det er så sandt som det er sagt!
- comments