Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Vietnam og der har været fuld tryk på siden vi kom. Vi landede i HCMC lufthavnen hvor Bien som skulle være vores guide de første dage i Saigon stod klar og ventede på os. Herefter kørte vi til hotellet som ikke ligger langt fra et stort marked kaldt Ben Than (så lidt shopping er det også blevet til de første dage)
Vi har været ude og bo hos et homestay i Mekong Deltaet som ligger 2 timer fra Saigon. Et homestay er et sted hvor man som turist kan bo sammen med en helt almindelig vietnamesisk familie, vi boede i et stort åbent træhus, så vi sov midt ude i junglen under et myggenet omgivet af flod, dyr og underlige lyde. Det var virkelig spændene at opleve, komme væk fra turisterne og internet. Vi cyklede rundt og oplevede Mekong Deltaet og hvordan de laver rispandekager, lerkrukker og pop-rice.
Ellers har vi set gummiplantager, været nede og kravle i de berømte Cu Chi Tunnels, spist billig sushi og hygget os i diverse gadekøkner.
Vi har sidste dag i Saigon i dag, i morgen tidlig venter der os en lang tur i bus mod Nha Thrang (10 timer). Trafikken er sindssyg her, vil ikke engang prøve at beskrive det, noget man skal opleve er bare at gå ud mellem en million scootere og se dem stille og roligt køre udenom en.
Næste stop som sagt Nha Thrang med snorkelture, et par fridage og meget mere. More to come,
Louise
- comments